Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Frantz Dithmer 11.07.2007 15:14
På tærskelen til indførelse af nye nummerplader må man da inderligt håbe på, at diskrimineringen af 5 af alfabetets bogstaver ( F-G-I-Q & W) endelig bliver bragt til ophør. Så sent som i et svar til en læser i FDM-bladet "MOTOR" for juli, kan man læse, at argumentet med forveksling af ovennævnte bogstaver med andre stadig holdes i hævd, (underskrevet af en jurist ved navn Casper Schad). Det er dog fantastisk, at det kun i lille Danmark er forbundet med store vanskeligheder at aflæse en nummerplade indeholdende ét eller flere
af disse bogstaver. Mig bekendt finder en lignende diskrimination ikke sted i andre lande rundt om i verden, i hvert ikke begrundet i en så tåbelig argumentation. - Samtidig kan man med rette forundres over, vi herhjemme er så sarte, at man partout vil skåne befolkningen for associationer i forbindelse med bogstavkombinationer såsom
KZ, BH, PU, PY og andre. Dette kendes så vidt jeg ved heller ikke i udlandet.

Af A. Lunde 08.07.2007 09:41
Lige vedr. registreringsnummeret C3, som er omtalt i tidligere indlæg, så er det da nærliggende at tro at der skulle findes en ønskenummerplade med dette nummer (f.eks. en Citroën) - men iflg. Biltorvet, så findes nummerpladen ikke i systemet.

Det er altså ikke utænkeligt at nummeret kan fås :-)
Af Thomas Wiltrup 06.07.2007 17:51
Til Thomas Thorsen:
Tak, så blev jeg klogere på det. Mine plader er med et bogstav, og således kan jeg forstå, de er historisk korrekte med skruer igennem.
Hilsen
Thomas W
Af Thomas Thorsen 04.07.2007 12:27
Til Thomas Wiltrup:

Indtil 1958, altså da nummerpladerne havde ét bogstav, monteredes nummerpladerne med gennemgående skruer igennem to huller øverst i nummerpladen. Det er disse nummerplader man i dag kan få som historisk korrekte nummerplader. De har samme monteringsmåde som de originale, altså to huller øverst i nummerpladen.

Fra 1958 til 1976, altså da emaljenummerpladerne havde to bogstaver, blev nummerpladerne monteret med en kulisse bag på nummerpladen, og altså ikke med gennemgående skruer. Disse nummerplader kan endnu ikke fås som historisk korrekte og findes i princippet kun som originale (bortset fra at der findes forfalskede sorte nummerplader af denne type).

Det er altså ukorrekt at de historisk korrekte nummerplader er historisk ukorrekte med hensyn til moteringsmåde.

Noget andet er at typografien på de historiske korrekte nummerplader af typen 1950-1958 på nogle punkter ikke ser ud til at være helt korrekt.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Thomas Wiltrup 02.07.2007 17:46
Historiske "korrekte" nummerplader:
Jeg var søndag i Gedser, hvor der var veteranbiltræf. Jeg traf en tidligere taxachauffør, der havde gemt sin gamle taxa (forlængst omregistreret til alm. bil). Han havde stadig bilen med historiske taxaskilte på. Hans nr. plader var gamle sorte med DJ 45.xxx.
Han fortalte, at de "historisk korrekte" nummerplader ikke er så korrekte endda, fordi de ermonteret med to skruer ind gennem pladen, mens de gamle havde monteringsbøjler bagpå, så pladen ikke skæmmedes af skruerne.
Kan det bekræftes?
Mange hilsener
Thomas Wiltrup
Af Thomas Thorsen 02.07.2007 09:17
Til Poul Nissen:

K821UCU lyder mest som en britisk nummerplade. K er det "forbogstav" der blev brugt fra 1. august 1992 til 31. juli 1993. Slutbogstaverne CU er fra Newcastle upon Tyne.

Jeg har ikke kunnet finde noget afrikansk land med nummerplader efter det pågældende mønster. Botswana har kanske vist nummerplader med 1 bogstav 3 cifre og 3 bogstaver, men da er det første bogstav altid B.

Thomas Thorsen
Af Poul Nissen 02.07.2007 03:15
Jeg har tidligere set en lignende hjemmeside i det store udland, men kan ikke finde den igen. Jeg leder efter oplysninger om en "engelsk lignende" nrplade K821UCU, som muligt har kørt et sted i Afrika (evt.engelsk koloni). Kan nogen hjælpe?
Af JamasP 26.06.2007 06:42
Tak for de gode tider drenge
Mvh. JamasP
PS.: Fuld mokka love love love
Af KT 26.06.2007 05:58
Til Per:

Hvis det er virkelig vigtigt, kan du selv undersøge om din plade er den sidste "nulevende" emaljeplade. Gå ind på biltorvet.dk og søg på alle nummerplader, en efter en, fra EE 39189 og op til EE 39999, evt. i modsat rækkefølge.
Ja, det kræver at du søger max. 811 gange, men så kan du også være sikker i din sag :)
Af Per 25.06.2007 04:56
Nu har jeg siddet og læst en del af de gamle indlæg her, og minsandten om jeg ikke stødte på en af mine egne nummerplader.
Det drejer sig om EE 39. 188, som jeg også selv har søgt oplysninger om, da jeg mener det må være et af de højeste eksisterende tilbageværende numre på sorte plader i 1966 systemet.
Og til Carsten, du har helt ret, når du siger du har set den i Slagelse til traktortræffet sidste år. jeg havde den med derop om søndagen. Og det kan også godt passe, at du har set den i Roskilde året før, for den kørte på de kanter, inden jeg købte den. Og du har sikkert læst det med, at den er indregistreret på Bornholm, i min beskrivelse af den, som lå i forruden.
Jeg har desuden den originale købskontrakt på den, hvoraf det også fremgår, at den stammer fra klippeøen.
Af Per 22.06.2007 13:20
Hej alle.

Det her er dog den fedeste sider, når det drejer sig om nr. plader. Har allerede brugt lang tid herinde.

Men, har lige et spørgsmål:
Hvilket nr. er det højeste, stadig eksisterende på sorte emalje plader? Altså i den sidste bogstavkombination EE.

Jeg har læst her på siden, at de sidste ca. 20.000 numre ikke blev brugt, således at man er stoppet ved ca. EE 39.999.

Grunden til min interresse i det er, at jeg har en Opel Ascona B, som er indregistreret 1. gang 27/2 '76, altså en måned før overgangen til hvide plader. Den har nr. EE 39.188. Og således må den være tæt på, at ha' det højeste eksisterende nr. på sorte emalje plader.

Kan nogen svare på dette, ville jeg være taknemmelig.

På forhånd tak

Per.
Af Thomas Thorsen 20.06.2007 13:03
Nyt fra Frankrig:

Siden 27. april 2007 har det været valgfrit om man vil bruge gul eller hvid bagnummerplade i Frankrig.

Det nye registreringssystem er udskudt til 1. januar 2009 og har undergået nogle ændringer.

De nye nummerplader var egentlig påtænkt at skulle være gule både for og bag. Nu skal de imidlertid være hvide. Det er fortsat planen at der til venstre skal være et blåt felt med EU-emblem og nationalitetsbogstavet F. Til højre skal der også som nu være et blåt felt med regionalt emblem og departementets nummer. Selve registreringsnummeret skal som hidtil planlagt bestå af to bogstaver efterfulgt af to eller tre cifre og endnu to bogstaver. Numrene skal udgives i alfabetisk rækkefølge. Som noget nyt skal de tre tegngrupper derimod adskilles af bindestreger (AB-123-CD eller AB-12-CD).

Bortset fra bindestregerne vil den i fremtiden hyppigst franske nummerplade af formen AB-123-CD være utrolig let at forveksle med en italiensk nummerplade som også har blå felter både til venstre og højre og har to bogstaver tre cifre og endnu to bogstaver.

Thomas Thorsen
Af Thomas Thorsen 20.06.2007 12:52
Til Thomas Wiltrup:

Det er nok tvivlsomt om du kan få C3, men du kan da prøve. Der er sikkert en dansk ønskenummerplade der hedder C3.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Jønsson 19.06.2007 05:37
Kan så fortælle, at man fra mandag har uddelt YU i Københavnsområdet.

Og jeg får først min bil i morgen.

Og forhandleren får den indregistreret i dag.

Så lykkelig slutning for mit vedkommende.

Tak i øvrigt for en spændende og informativ side.
Af Thomas Wiltrup 17.06.2007 08:42
Hej!
Jeg har en veteranbil (Adler årgang 1938), som er hjemtaget fra Sverige i 1998. Der havde den oprindeligt nummerpladen C3 (Uppsala). Disse originale plader har jeg endnu. Den bageste er en "kasse" med indbygget lys og udstansede bogstaver. Morsomt, synes jeg.
Nu kører den på danske historisk korrekte plader med nummeret S5409, men jeg tænker på: Kunne man mon bede om C3, eller var den kun i brug meget tidligere end 1938?
Hilsen
Thomas Wiltrup
Af G®iffen 16.06.2007 07:53
Til Gert C om pirat-taxi

Som det er diskuteret tidligere her på siden, så er der enkelte taxier der af forskellige årsager kører rundt på personvognsplader - fuldt lovligt.

Der har været tale om frikøbte vogne og andet, og jeg kender selv en taxivognmand, der fik lov at anvende sin privatbil som taxi i en periode, efter hans firmabil var blevet smadret.

Jeg mener at den forleden dag nævnte taxi var i taxiselskabets farver. Helt sikkert er det at der var taxiskilt på taget og licensnummer på bagklappen.

Men hvis du mener det er en pirat, så er du jo velkommen til at spørge sheriffen - jeg checkede nummerpladen tre gange for at være sikker på ikke at få bøvl herinde.
Af HSJ 15.06.2007 10:57
Jeg så YU25??? i København i dag.

Hilsen HSJ
Af Jønsson 15.06.2007 10:27
Vildt at man kan være på YU 43 XXX i Ålborg, når der stadig uddeles YT i Kbh.
Af per h 13.06.2007 12:53
svar til Jønsson:

Der er frit valg af motorkontor, så hvis du helst vil undgå at den nye bil er YT, så ring rundt til alle motorkontorer inden for din aktionsradius.

Måske er ingen af motorkontorerne startet på at udlevere YU, men det kan tænkes at nogle kontorer stadig udleverer YS-plader. Usikkerhed om de nye afgifter og udviklingen i brugtpriserne må have begrænset antallet af indregistreringer i den seneste tid.
Af Jønsson 13.06.2007 10:59
Det får mig så til at spørge, om der er nogen, der i Storkøbenhavn har set YU?

Tak for hjælpen i øvrigt
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.