| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af René K0efoed | 14.08.2007 15:55 | |
| Hej jeg har et spørgsmål om gul nummer serie CB 78.000.CB 87.999. jeg Har aldrig se en med CB men de er fra 1976. men du kan se om der er et par stykker til bager.KH René | ||
| Af Thomas THorsen | 14.08.2007 15:47 | |
| Til Anne Marie: Det ses ofte at emaljeplader af tilsvarende alder er blevet "lappet" lidt med maling uden at være blevet inddraget. Det er selvfølgelig ikke en garanti for at pladen ikke bliver kasseret. Du kan evt. henvende dig til en ekspert i emaljeskilte, som er fremstillet med samme teknik som emaljenummerpladerne, og som også i nogle tilfælde restaureres. Thomas Thorsen | ||
| Af Anne Marie | 14.08.2007 15:09 | |
| En af mine bekendte har en velholdt bil fra 1959, der har de originale, sorte nummerplader med to bogstaver. Den skal til syn i denne måned, men min bekendt er bange for, at den bliver kasseret fordi den ene nummerplade er blevet noget skrammet i årenes løb. Kan man reparere det, helst med rigtig emalje? Er der nogen, som kender en ekspert, som kan gøre det rigtigt? | ||
| Af Thomas Thorsen | 02.08.2007 12:48 | |
| Til Lars Damgaard/LØD: Prøvenummerplader med 2 røde bogstaver og 4 sorte cifre kaldes "faste prøveskilte" og bruges af bilforhandlere, værksteder og lignende i forbindelse med prøvekørsel og salg. Prøvenummerplader med 2 røde cifre og 3 sorte cifre kaldes "løse prøveskilte" og bruges af privatpersoner og andre på uindregistrerede køretøjer i forbindelse med kørsel til og fra reparation, syn mv. og til lejlighedsvis kørsel med veteranbiler. Løse prøveskilte fås på nogle motorkontorer som selvklæbende folie med 2 cifre og 5 cifre. Endvidere er gyldighedsperioden angivet på på prøveskilte af folie. De to første cifre på begge typer af løse prøveskilte angiver motorkontor. Den væsentligste forskel på faste og løse skilte er at faste skilte ligger "fast" hos en forhandler, reparatør eller lignende bilvirksomhed, mens løse skilte kan lejes efter behov af privatpersoner. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af LØD | 02.08.2007 11:08 | |
| Pænt goddag. Jeg har et spørgsmål angående prøvenummerplader. Normalt er der 2 røde bogstaver efterfulgt at fire tal eks. LB 55 45. Jeg har nu opserveret prøveplader UDEN bogstaver men med de 2 første tal røde eks. 25 265. Jeg kan ikke huske om der var 2 eller 3 tal i enden. spørgsmålet går på hvorfor den forskel, og hvad betyder det ? Hilsen Lars Damgaard | ||
| Af CSJ | 02.08.2007 08:15 | |
| Jeg kan supplere med endnu en forskel mellem originale og rekonstruerede historiske emaljeplader. Indtil 1966 maledes emaljeplader med en teknik hvor skriften hæver sig nogle få brøkdele af en mm i forhold til bundfarven, men efter 1966 benyttedes en malerteknik hvor hele pladens overflade er fuldstændig plan og blank. Følgende nummerpladetyper er malet efter den gamle teknik: Originale eet-bogstav plader i design 1930 og 50. Lokale to-bogstav plader fremstillet før centralregistreringen blev taget i brug. Og følgende typer er fremstillet efter den nye teknik: Centralregistrerede emaljeplader og lokale nummerplader fra endnu ikke centraliserede kredse i slutningen af 60'erne. Erstatningsplader fremstillet mellem 1966 og 76. Nye rekonstruerede historiske eet-bogstav nummerplader. Forskellen ses rimelig tydeligt under de rette lysforhold, især på vanteplader er forskellen meget tydelig hvis man betragter hver enkelt finger i handsken. Det er naturligvis svært at se forskel i forbifarten, så metoden dur derfor kun hvis man har lejlighed til at studere nummerpladerne i ro og mag på nært hold. Mvh. Carsten. | ||
| Af Thomas Thorsen | 31.07.2007 17:34 | |
| Til Per H: Fra næste år skal Utsch AG lave de danske nummerplader. Det er ikke usandsynligt at leverandørskiftet betyder at man kan se forskel på de hidtidige og fremtidige nummerplader. Man vil naturligvis ikke kunne se om det er en nummerplade med et genbrugt nummer eller om en bil registreret før genbrugets start har fået erstatningsnummerplader. Det er i mange tilfælde muligt at se forskel på nye og gamle nummerplader med et bogstav. På de nye nummerplader af type 1950 (stort bogstav uden vante) står cifrene ofte tættere sammen end på de originale nummerplader. Mere bemærkelsesværdigt er det at mellemrummene på hver side af et eventuelt tusindadskillerpunkt er meget mindre på nye femcifre nummerplader end på de originale nummerplader. Bogstaverne D og Æ adskiller sig fra de originale bogstaver. På type 1930 (lille bogstav med vante under) er forskellene fra den originale typografi. Nummerplader med vulstkant stammer fra begyndelsen af 1930'erne og er altid originale, idet de nye kun laves med bagudbukket kant. Nummerplader med bagudbukket kant kan derimod være både nye og gamle. For både 1930- og 1950-typen gælder at hvis nummerpladen har en blank finish, eller den ingen emaljeskader har, er den sandsynligvis ny. Gamle emaljenummerplader fra 1930-1958 har næsten altid emalje- og rustskader, ikke mindst omkring bolthullerne. På type 1921 (lille bogstav med små tal under) er de originale nummerplader ikke så ensartede som de nye, idet politiet dengang - så vidt jeg ved - anvendte lokale skiltemalere til at udføre nummerpladerne. Den standardskrifttype der var i brug dengang, udviste i hvert fald stor variation fra sted til andet. Originale nummerplader fra før 1921 er ikke gyldige idet der i 1921-22 var en total nummerpladeombytning. Nummerplader af type 1903 og 1919 på indregistrerede køretøjer er derfor altid nye. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af Thomas Thorsen | 31.07.2007 17:13 | |
| Til Kirsten: Prøv at gå ind under MIN BIL på www.biltorvet.dk. Hvis du indtaster nummerpladen, kan du se om bilen findes i bestanden. Jeg ved ikke om metoden er helt skudsikker med ønskenummerplader. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af Kirsten | 30.07.2007 09:42 | |
| Hej, Er der nogen steder på nettet hvor man kan se om ens ønskenummerplade er taget? mvh KS | ||
| Af per h | 30.07.2007 07:13 | |
| svar til Dithmer: Mnemoteknisk kan det være en god ide at erstatte tal med bogstaver i systemet, men som nørder kan vi vel være ligeglade. Den store skandale for nummerpladeinteresserede må have været efter 1966, da man ikke længere kunne aflæse lokaliteten fra pladen. Til gengæld stoppede genbruget af numre med indførelse af centralmotorregisteret. Nu vil man så genbruge numre igen, og jeg håber designet ændres, så man kan skelne oprindelige plader fra nye. Netop det problem findes ved de historisk korrekte plader til biler fra før 1959. Det er næsten umuligt at skelne mellem de originale plader med 1 bogstav og de senere indførte historisk korrekte. | ||
| Af Thomas Thorsen | 30.07.2007 02:09 | |
| Til Frantz Dithmer: Denne hjemmeside er om danske nummerplader OG deres historie. Derfor vil sjældne nummerpladetyper være interessante for mange her. Jeg kan godt forstå at fantasier om hvordan det danske nummerpladesystem skal skrues sammen er uinteressante for mange, når nu der rent faktisk er truffet en bestemt beslutning. Thomas Thorsen | ||
| Af jens otto hansen | 29.07.2007 14:49 | |
| Hej med jer . Det er en helt fantastisk hjemmeside. Meget spændene, at rode rundt i. En fornøjelse held og lykke frem i tiden ønskes du her fra helsingør Nordsjælland . Kammeratlige hilsner fra [reklame fjernet] | ||
| Af Frantz Dithmer | 29.07.2007 11:21 | |
| Kære Thomas Thorsen. Godt at vi øjensynlig er enige om, at 3 bogstaver sammen med 3 eller 4 tal er at foretrække fremfor 5 tal kombineret med 2 bogstaver. Men hvem siger, at rækkefølgen absolut skal være bogstaver før tal? ABC 123 eller 123 ABC giver over 30 mio. kombinationer 2(26x26x26x9x10x10), hvilket skulle dække behovet langt ud i fremtiden. Det undrer mig, at denne sag øjensynlig ikke opmuntrer andre til at deltage i denne debat. Gamle nummerplader bl.a. papegøjepladerne er tilsyneladende langt mere interessante for deltagerne i denne gæstebog. Mvh Frantz Dithmer | ||
| Af Thomas Thorsen | 27.07.2007 12:21 | |
| Til Frantz Dithmer: Jeg kan konstatere at det fra politisk side er besluttet at genbruge numre på trods af Rigspolitiets arbejdsgruppes indstilling om det modsatte. Det kan der næppe laves om på. Politikere laver helst ikke om på deres beslutninger. Politikere laver i det hele taget helst ikke om på ting som nummerplader. Jeg ville i en ideel verden foretrække et system uden genbrug da et nummer så altid ville identificere et bestemt køretøj uanset hvilket tidspunkt nummeret er observeret. I tilfælde af at man ikke genbruger numre, duer 3 bogstaver og 3 cifre dog ikke i Danmark. Kapaciteten ville være for lille, selv med flere bogstaver end nu. Det er i øvrigt dumt at bruge tre bogstaver og tre cifre som så mange andre lande. Det vil gøre det vanskeligere at skelne mellem danske og udenlandske nummerplader. Det kan i forvejen være svært at skelne imellem fx svenske og litauiske nummerplader på afstand. Jeg kan i øvrigt oplyse at det ikke er korrekt at de baltiske lande bruger tre bogstaver og tre cifre. I Letland bruges kun to bogstaver og op til fire cifre. I Estland bruges i øvrigt det omvendte, nemlig tre cifre og tre bogstaver. Tre bogstaver og tre cifre bruges dog også i andre lande, fx Malta. Jeg er i øvrigt enig i at to bogstaver og fem cifre er forholdsvis svært at huske. Der bør ikke være mere end tre bogstaver eller fire cifre i træk på en nummerplade. Thomas Thorsen | ||
| Af Frantz Dithmer | 27.07.2007 11:05 | |
| Kære Thomas Thorsen Efter endt ferie tager jeg vores korrespondance op igen. - Jeg har til fulde forstået din pointe, idet du jo engang for alle har accepteret genbrug af gamle numre samt accept af det bestående system med 2 bogstaver og 5 cifre. - Jeg har derimod, i gentagne skrivelser tidligere til rigspolitichefen og i nyere tid til skatteministeriet til Claus Kargo og iøvrigt også til dig (pr. e-mail), plæderet for en nytænkning på dette område ved at foreslå dels at bruge 3 bogstaver og 3 cifre og dels at udvide kapaciteten ved at bruge flere bogstaver end de 20. En nummerplade med 3 bogstaver og 3 cifre benyttes i mange europæiske lande, udover Sverige: fx Ungarn, De baltiske lande og Finland. - Jeg kunne tilføje det argument, som fornylig er kommet frem i medierne på baggrund af flere og flere flugtbilister, nemlig at det uden for enhver tvivl er langt lettere for evt. vidner at aflæse en sådan nummerplade fremfor at skulle huske 5 cifre. Du kan selvfølgelig med rette hævde, at regeringen allerede har besluttet, hvordan de fremtidige nummerplader skal se ud. Men man kunne jo også stadig ved gode argumenter forsøge at påvirke de besluttende myndigheder til at tænke anderledes. Mvh Frantz Dithmer | ||
| Af CSJ | 26.07.2007 09:54 | |
| AX 87.965 ligner ganske rigtigt den røde Ford A af Kai Dige Bachs, som tidligere havde påmalet hans logo A1 Olie, og som har kørt i spidsen under Brønshøjløbet i hans flåde af Ford A'er, sammen med AB 25.033 og DR 47.717. Så den har nok skiftet ejer. Mvh. Carsten. | ||
| Af JB | 25.07.2007 15:30 | |
| Tak for svaret angående biltorvet. Jeg må prøve at have fat i dem, og høre om de kender til problemet. | ||
| Af Thomas Thorsen | 25.07.2007 12:08 | |
| Mere om papegøjeplader: Alle Carstens observationer findes på biltorvet.dk. Trangelen er indregistreret som lastbil. Hvis der kun er en lastbil på papegøjeplader tilbage, må det være den. Jeg tror AX 87.965 p.t. ejes af bryggeri Skovlyst i Hareskoven. De har i hvert fald en sådan på papegøjeplader som de bruger på ølfestivaler. Jeg kan ikke helt tyde nummerpladen på deres hjemmeside, men der kan stå AX 87.965. Thomas | ||
| Af CSJ | 25.07.2007 11:38 | |
| Det forekommer mig at der i FDM's Motor stod noget i retning af at der kører en enkelt lastbil og x antal mindre varevogne på papegøjeplader endnu. Så ved jeg ikke om det i så fald er Tuborgs Triangel eller den Ford A i Silkeborg der tæller som lastbilen. Mvh. Carsten. | ||
| Af Thomas Thorsen | 25.07.2007 05:03 | |
| Til LØD Det er i hvert fald ikke korrekt at der kun er en bil registreret på papegøjeplader. CE 50.900, PN 53.882 og ZA 52.953 er alle at finde i bestanden idet de kan slås op på biltorvet.dk som benytter et aktuelt udtræk af Centralregisteret for Motorkøretøjer. Thomas Thorsen | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||