Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Thomas Thorsen 25.08.2008 09:01
Til dbf:

Tælleren vil blive ændret så den viser det korrekte. Det er længe siden fejlen sidst er opstået, men i dag er det sket flere gange. Årsagen er ukendt.

Thomas
Af dbf 25.08.2008 07:45
Bliver sidetællerne sat tilbage på BR57XXX, hvor den var.
Hvorfor går tællerne jævnligt tilbage på ABXXXXX?
Af perhag 24.08.2008 18:51
Om halvgamle plader (1958-1976):

Jeg fandt en gammel udateret liste (ca1980) over mine observationer af sjældne bogstavskombinationer mest set i København.

AR: 9 forskellige, højeste nummer 29.618
BV: 7 , 25.141
DB: 3 , 22.861
LE: 4, 23.853
LN: 4, 23.808
NP: 2, 27.992
PA: 0
PD: 1, 24.291
PK: 1, 22.463
PN: 7, 38.236
PV: 0
RB: 1, 20.399
SE: 0
TH: 0
UA: 2, 20.628
VA: 1, 22.726
VM: 0
XU: 0

PV og TH har jeg vist aldrig set hverken før eller siden. Med VM har jeg kun set en Ford A.

Emaljeplader udskiftet til refleksplader har jeg bl.a. set CK58713, CN43223, CV54309, DR34543. 2 af dem kan dog ikke genfindes i databasen på biltorvet.dk.
Af CSJ 24.08.2008 11:12
Med hensyn til de ikke repræsenterede bogstavkombinationer, så har jeg indtastet observationer fra Saxkøbing, Rødby og Grenaa.

Fra Søndre Birk har jeg en BMW, AR21291 og en VW, AR27684, men disse observationer kan ikke med sikkerhed dateres til efter 2000.
Jeg har en observation fra Holstebro 1999 af en trailer, SE3199, og en observation fra Djursland 1997 af en trailer VA3084.

Følgende numre har jeg ingen personlige observationer af, men kun kendskab til fra DVK's lister, med de burde således køre endnu:
AR 12 536. Nimbus
AR 21.976. Ford Taunus.
NP 69.915. Chevrolet, Sønderjysk Brandværnsmuseum i Gram.
RB 21.303, Ford Cortina.
SE 23.055. Austin-Healey.
VM 20.429, Ford T.

Både i Herning og Horsens blev anden kombination også taget i brug i diesel lastbilserien (observationer fra årene omkr. 1970).
Viborg havde lastbilserien 77000-78999, så TE 77.877 er ikke et specielt højt nummer.

Zonemuseet har to ambulancer på falske, men utrolig vellignende Sæby-nummerplader PA 49.900 og PA 49.951.

Mvh. Carsten.
Af Thomas Thorsen 24.08.2008 10:12
Til Peter S:

TE 41.688 er et ganske højt nummer eftersom serien kun gik til 45.999.

TE 77.877 er i en serie for ikke-benzindrevne vare- og lastvogne. Disse serier blev fastlagt lokalt, og jeg er ikke klar over om det er et højt nummer.

Det er naturligvis muligt at det er en anden køretøjsserie end den almindelige personbilserie der krævede ibrugtagning af TH, men det ville være usædvanligt.

Til Gert C:

Jeg har valgt at lade biler som er registreret med emaljepladenumre fra perioden 1958-1976 som senere har fået nummerplader med samme nummer på reflekterende nummerplader indgå blandt observationerne. Der er nogle få stykker af slagsen.
Af Gert C 24.08.2008 08:21
Hvordan kan det gå til, at SA 22 041, er havnet blandt emaljenr.pladerne. ?
Den har fået emaljenrpladerne byttet ud, med et sæt hvide med samme nr.
Mvh.Gert
Ps. Jeg ved at der er en Volvo 544, her i Odense, hvor der sidder DB nr.
Vil holde udkig efter den.
Af Peter S 24.08.2008 04:47
Med hensyn til Viborg-serierne er det bemærkelsesværdigt, at der ingen høje numre er observeret i TE-serien for personbilers vedkommende, men at der til gengæld er en observation på en Bedford TE77877. Måske har TH-serien faktisk været brugt, men kun til lastvogne i en gulplade-serie og aldrig i personvognsserien.
Af Thomas Thorsen 24.08.2008 03:00
Til HB:

Efter at der nu er importeret en række observationer fra den gamle database, er nogle af bogstavkombinationerne på din liste blevet repræsenteret.

Der er dog fortsat nogle der ikke findes.

AR - Københavns Amts Søndre Birk og Amager Birk: Registreringsområdet fik kun en kort levetid (til 31.12.1959). Registreringsområdet var imidlertid forholdsvis stort, så der kan let findes nogle tilbage.

DB - Herning: Dette var anden serie i Herning, og den havde en kort levetid.

LE - Sakskøbing og LN - Rødby: Dette var små registreringsområder, men der bør næsten findes nogle tilbage.

NP - Gråsten: Også et lille registreringsområde, hvor der dog kan findes nogle tilbage.

PA - Sæby: Et registreringsområde af begrænset størrelse, som dog burde være repræsenteret. Et køretøj på Teknisk Museum har en falsk PA-nummerplade.

PV - Pandrup: Et meget lille og meget kortlivet registreringsområde (nedlagt 15.03.1959). Det er kandidat til at være uddødt.

RB - Horsens: Dette var anden serie i Horsens, og den havde en kort levetid.

SE - Hurup: Et lille registreringsområde, som der dog bør findes nogle tilbage af.

TH - Viborg: Viborgs anden serie, og det er ikke blevet bekræftet at den har været i brug. Hvis den har været brugt, har det været med meget få numre. Den kan være enten dødfødt eller uddød.

UA - Nibe: Et lille registreringsområde.

VA - Grenaa: Et forholdsvis lille registreringsområde der dog næsten bør være overlevet noget fra.

VM - Randers: Anden serie i Randers med kort levetid.

Af Thomas Thorsen 24.08.2008 01:21
Til Thomas Koefoed:

De reflekterende nummerplader blev indført 1.4.1976. Man brugte lagrene af de gamle nummerplader først, så på nogle motorkontorer kunne der gå adskillige måneder inden man begyndte udlevering af nye nummerplader.

Thomas
Af Thomas Koefoed 23.08.2008 17:53
Hej det er en rigtig god hjemme side du har oprette. Mit spørgsmål er. Jeg kan se at gul emalje nr DN 91.128 er indregistrere 11-5 1976, det er en opel katett c jeg ved at vi fik nye nummerplader 1-4-1976kom de gule numerplader et par månder sener. Håber du kan give mig en forklaring.
KH Thomas Koefoed.
Af HB 23.08.2008 02:12
Hej.
Det ser ud til at fungere rigtig fint med den nye emaljepladeside. Der er tilsyneladende langt flere emaljepladebiler end man lige forestiller sig. Det er helt spændene hver dag at de de nye observationer. Nogle kombinationer re forholdsvist rigt repræsenteret, medens andre tilsyneladende er uddøde. Findes der virkelig ikke længere biler med: BV, DB,LE,LN,PA,PD,PK,PV,SE,TH,VM og XU?

Og til CSJ: AT37.027 skal være AT27.037. Det er en Citroen DS. Så det passer jo meget godt.

MVH HB.
Af CSJ 22.08.2008 09:23
Tillykke med opdateringen af observerede emaljeplader. Jeg glæder mig enormt meget til at studere alle numrene og føre dem ind i min egen database, samt indtaste en lang række yderligere numre efterhånden som jeg får tid. Jeg vil dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn med AT 37.027. Ifølge min statistik fra årene omkring 1970 nåede men i Roskilde ikke længere end AT 28.xxx.
Af Thomas Thorsen 20.08.2008 13:24
Til Lars Nygaard:

Der blev ifølge Danmarks Statistik nyregistreret ca. 162.000 og genregistreret ca. 198.000 personbiler i 2007. Det samlede antal registrerede køretøjer inkl. anhængere i 2007 var ca. 311.000 nyregistreringer og ca. 278.000 genregistreringer. Der var derudover ca. 426.000 ejerskift og ca 445.000 afmeldinger.

Gule og hvide nummerplader har forskellige nummerserier, og der er endda forskellige nummerserier alt efter om bagnummerpladen er rektangulær eller kvadratisk. Der er adskillige andre nummerserier for forskellige køretøjstyper. Du kan finde samtlige nummerserier hvis du ser dig lidt omkring her på sitet.

Du vil med stor sandsynlighed få et nummer der er større end ZM 55 400 hvis altså der er tale om et sæt almindelige hvide nummerplade hvor bagnummerpladen er rektangulær.

Mvh
Thomas
Af perhag 20.08.2008 13:17
Lars kan være ret sikker på at få en nummerplade med ZP 15 sept. Der kan dog være Skat-kontorer som stadig udleverer ZM-plader til den tid. Der springes ikke numre over, så årligt indregistreres omkring 400.000 personbiler (ca 10 bogstavskombinationer gange 40.000 numre)
Af Lars Nygaard 20.08.2008 11:22
Hej jeg er ny på siden. Og har nogle begynder spørgsmål.
Hvor mange personbiler indregistreres der ca. om året?
Har gul og hvidplader samme nummer serie? Jeg har bestilt en ny bil der kommer omkring 15 september vil vi måske være over ZM 55 400???

Hilsen Lars

Af Claus Skovgaard 19.08.2008 01:08
Sorry, spørgsmålet var allerede besvaret i januar. Tilsyneladende er det restplader fra små, nu lukkede, motorkontorer.
Af Claus Skovgaard 19.08.2008 00:55
Så i dag nummerpladen DN 99 386 på en Chrysler 300 hyrevogn. Hvordan kan det hænge sammen, bilen var jo ret ny?
Af AndersF 13.08.2008 13:02
Mente selvfølgelig den nye og de gamle skrifttyper! Det ser i hvert fald godt ud på skærmen.

AndersF
Af Thomas Thorsen 11.08.2008 16:28
Til AndersF:

Der er jo ikke kun "den nye og den gamle" skrifttype, men adskillige (generisk skrifttype 1903/1908/1910, generisk skrifttype 1919, delvis standardiseret skrifttype 1921, skrifttype 1930, skrifttype 1950, skrifttype 1958, skrittype 1976, skrifttype 2008, dertil særlige skrifttyper til mc-fornummerplader og til cirkulære anhænger- og sidevognsnummerplader). Dertil skal skrifttyperne laves i forskellige størrelser og farver og - i princippet tykkelser for nummerpladerne 1958-1976. Der skal vurderes farver og dimensioner på selve nummerpladen osv.

Generelt laver jeg noget der ligner godt nok til at se acceptabelt ud når det skaleres ned til den anvendte målestok her på siden: 1 pixel på skærmen = 5 mm i virkeligheden. Jeg er ikke grafikhaj, så det er temmelig tidskrævende.

Thomas
Af AndersF 11.08.2008 13:22
Hej Thomas

Hvordan har du lavet grafikken til nummerpladerne på din hjemmeside? Jeg arbejder selv med skriftdesign i min fritid, og må sige at jeg synes det er ret flot hvis du har tegnet bogstaverne og tallene i hånden ud fra egne observationer. Både den nye og den gamle skrifttype ligner temmelig godt!

MVH AndersF

ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.