| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af Thomas Thorsen | 14.08.2005 15:41 | |
| Hej Sebastian Der er sandsynligvis ikke EU-nummerplader på vej foreløbig. Der er både praktiske og politiske årsager. Først tager vi det praktiske. Danske nummerplader er 50,4 cm brede. Feltet med EU-symbol og nationalitetsbetegnelse skal være mindst 4 cm bredt. Imidlertid kan nummerpladerne højst være 52 cm brede da det er den standard som europæiske bilfabrikker bruger til anbringelsesstedet. Der skal derfor enten indføres et nyt design med smallere bogstaver eller indføres et nyt system med højst 6 tegn hvis man vil have plads til EU-feltet. Det er derfor ikke sandsynligt at man vil indføre EU-nummerplader så længe det ikke er afgjort om der efter numrene er opbrugt skal indføres et nyt nummerpladesystem, eller om man vil begynde at genanvende afmeldte numre. Det er også muligt at man vil afvente næste udbud af nummerpladeleverancerne ved den nuværende kontrakts udløb. Det politiske består i at regeringen muligvis ikke vil gøre sig uvenner med Dansk Folkeparti blot for at få EU-nummerplader. Derudover er også Karsten Nonbo (V) skeptisk over for EU-nummerplader da hen ikke mener at danskerene ville kunne kende forskel på danske og udenlandske EU-nummerplader. Mvh Thomas | ||
| Af Sebastian | 13.08.2005 22:46 | |
| Hej Thomas, ved du hvad status er mht indførelse af EU nummerplader i DK? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at få en, synes næsten det er pinigt at køre rundt i Europa som nogen af de eneste der ikke har EU nummerplader Er spændt på om de ved nærmere. Hilsner Sebastian | ||
| Af Thomas Thorsen | 10.08.2005 01:18 | |
| Gæstebogen har desværre været fejlbehæftet i et stykke tid. Nu skulle den virke igen. | ||
| Af Thomas Thorsen | 05.04.2005 19:35 | |
| @Lotte: XL er en af de ca. 100 kombinationer der i blev brugt i perioden 1958-1968 - dengang hvor man stadig kunne se hvor bilerne kom fra. XL blev brugt af biler i Hammel 1.4.1958-31.12.1968. Da man ikke ønsker at blande det gamle og det nye system sammen med hensyn til bogstavkombinationer, springer man over alle de kombinationer der blev brugt dengang. Fra XK går man derfor direkte videre til XM. Fra hjemmesidens forside nrpl.dk kan du vælge menupunktet "Bogstavkombinationer 1966-nu (to bogstaver)" (http://nrpl.dk/comb-1966.php). Der kan du se hvilke kombinationer der bliver brugt, og hvilke der ikke bliver brugt – og hvorfor. Mvh Thomas | ||
| Af Lotte Jørgensen | 05.04.2005 15:15 | |
| Et lille hverdagsmysterium. Vi skal have vores spritnye bil imorgen og derfor har vi længe kikket på de nr.plader der kører nu, for at se hvilken nr. plade vi ville få. Vi ville gerne have XL (selvfølgelig er vores bil en ekstra large), men lige nu ser vi kun XK'ere køre rundt...INDTIL forleden dag. Der så vi tre biler med XM....Hvor er XL blevet af. Jeg ved at man sprang over SS og KZ, men XL ???? Er der nogle der kan løse dette lille "hverdags" mysterium. Hilsen lotte | ||
| Af Jørn Bang | 16.03.2005 15:05 | |
| Hej. Hermed et forslag om at muliggøre observationer over emailenr.plader fra 1950 og frem til 1960 på samme side. Så alle email plader kommer sammen. Ellers er det en sjov og original side lavet med sans for det perfekte og gennemført. Ros kan man aldrig få for lidt af, så her er en masse. | ||
| Af Erik Wishoff Petersen | 27.02.2005 00:02 | |
| Denne side har jeg virkelig savnet ,intil jeg fik den anbefalet af min bror.Kan se at der er mange ønskeplader som jeg har set,ikke er med på listen.Vil prøve at hjælpe med at finde dem. Venlig hilsen Erik. | ||
| Af Thomas Thorsen | 20.02.2005 18:14 | |
| Til de 4 nybegyndere: Det vil i nærmeste fremtid blive besluttet hvad der skal ske når det nuværende system løber tør for numre om ca. 5 år. En dertil nedsat arbejdsgruppe under justitsministeriet foreslår at der bliver indført et system med 3 bogstaver og 4 cifre. Et sådant system vil have cirka 80.000.000 kombinationer og vil med det nuværende nummerforbrug kunne holde i op mod 100 år. En del politiske ordførere vil hellere undgå at skifte nummerpladesystem og genbruge tidligere udsendte numre som i mellemtiden er afmeldt. Dette mener politiet er uhensigtsmæssigt da det gør produktionen og håndteringen vanskeligere, og man skal altid kende observationstidspunktet for at identificere køretøjet entydigt. De fleste lande anvender ikke nummergenbrug. Det vil være op til ministeren at træffe afgørelse om hvilket nummerpladesystem der skal anvendes fremover. Det vil også være en politisk afgørelse om der skal være kombineret EU- og nationalitetsmærke på nummerpladerne, og om dette i givet fald skal være obligatorisk eller frivilligt. TT | ||
| Af de 4 nybegyndere | 20.02.2005 16:40 | |
| Hej Thomas Vi sidder her 4 stykker og klikker lidt rundt på din dejlige hjemmeside. Vi har nok ikke så meget viden som dig på området, men vi har stadig et spørgsmål. Hvad sker der egentlig når vi når til enden i alfabetet med hensyn til udstedning af nummerplader? Starter man forfra med AA eller hvad? Mange venlige hilsener Fra de 4 nybegyndere | ||
| Af Thomas Thorsen | 20.01.2005 17:51 | |
| Ang. svenske nummerplader med pånittede bogstaver: Nummerpladerne var ikke mindre sikre end de mange andre landes nummerplader på daværende tidspunkt. Endnu i dag er det i flere lande tilladt med nummerplader med tegn som er fastgjort til pladen, bl.a. Storbritannien, Holland og Frankrig. Jeg kender ikke til særlig udførlige beskrivelser af det daværene svenske nummerpladesystem. Det er derfor jeg har forsøgt at samle de få informationer der findes, på nrpl.dk. Se evt. http://hem.bredband.net/b113915/one/regfor.htm Ang. nummerplader i film: Se Chrismos udmærkede svar. Falske eller forkerte nummerplader har været anvendt i adskillige årtier i danske film. Falske nummerplader har normalt praktiske årsager, mens forkerte nummerplader må skyldes uvidenhed. Ang. færøske og grønlandske nummerplader: Oprindelig brugte man på Færøerne en opretstående politihånd uden amtsbogstav ledsaget af et løbenummer. Nummerpladen var en sort emaljeplade med hvid tekst. Omkring samtidig med at Danmark gik over til nummerplader uden politihånd, fik Færøerne nummerplader med bogstaverne Fø og et løbenummer. Disse fandtes i en ældre udgave med en tyk skrift (som i det danske design af 1950) og en yngre med en tyndere skrift (som i det danske design af 1958). Fra ca. 1977 gik man over til hvide aluminiumsplader med sorte tegn og sort kant. Nummerpladerne havde bogstavet F og et nummer. Designet var det samme som det samtidige danske. Der fandtes forskellige nummerserier til forskellige køretøjstyper, men nummerserierne var forskellige fra de danske. I 1996 fik Færøerne deres helt egne nummerplader med færøsk flag og kendingsbogstaver. Selve nummeret består af to bogstaver og tre cifre. Grønlandske nummerplader dukkede op i 1968. Nummerpladerne var i dansk design (1958). De havde bogstavet G til venstre. De to første tal angav politidistriktet, Derefter var der et punktum og et løbenummer med op til 4 cifre. En nummerplade som G 06.1245 var altså mulig. Punktumet var altså ikke en tusindadskiller lige som på de danske plader, men en adskiller mellem distrikts- og løbenummer. Omkring samtidig som Danmark fik aluminiumsplader, fik Grønland det også. De grønlandske plader har bogstaverne GR og op til 5 cifre. Designet er helt identisk med det danske med hvid plade, sort tekst og rød kant. Så vidt vides, står de to første cifre fortsat for politidistriktet, men hvert distrikt kan nu have flere distriktsnumre. Der findes sandsynligvis forskellige nummerserier til forskellige køretøjstyper. Måske kommer der senere en side om færøske og grønlandske nummerplader. | ||
| Af Chrismo | 19.01.2005 12:38 | |
| Ang. nummerplader i film mv. er der masser af eksempler på forkerte nummerplader (både forkerte nummerserier og forkert design/skrifttype) i mange danske film og serier, f.eks i "taxa" fra DR1. Jeg tror årsagen skyldes at bilerne for at spare penge ofte ikke er indregistreret , men forsynes med "hjemmelavede" nummerplader. Filmfolkene finder bare på et tilfældigt nummer, da de ikke ved noget om nummerserier m.v. | ||
| Af alexei | 10.01.2005 13:07 | |
| og så lige et par spørgsmål: 1. hvor kan man finde et mere eller mindre præcis beskrivelse af det svenske nummerpladesystem før 1972, idet at siden bofstaverne og tal bliver påsat på pladen, kan det reelt ikke lade sig gøre at registrere sådan en plade, siden man selv kan bagefter lave om på talkombinationen 2. i olsenbandens sidste stil optræder der en gul plade, med det talkombination som ellers burde tilhøre de hvide plader, og der er flere eksempler. hvad er pointen i at sætte de umulige nummerplader? | ||
| Af alexei | 06.01.2005 18:29 | |
| hej, tusind tak for siden. ønskede længere at findemig sådan en. det skal så lige til at siges at din ukrainske kodeliste gør sig gældende kun for den nye (mhh, igen italiansk-lignende) plader. mens deres gamle system er en anelse besværlig (eller?). i al fald, her er linket til den russiske kodeliste http://www.geocities.com/avtonomer/citizen.html | ||
| Af Chrismo | 05.01.2005 09:47 | |
| Hej! En rigtig god, spændende og informativ hjemmeside! Jeg kunne også godt tænke mig oplysninger om de grønlandske og færøske nummerpladeserier (de gamle færøske i "dansk design"). Er det noget, nogen ved noget om? | ||
| Af Erik Wishoff Petersen | 04.01.2005 23:42 | |
| Hej. Det er en rigtig god hjemmeside.Har fået den anbefalet af min bror.Har savnet en hvor man kunne se alle de forskellige kombinationer der findes,tror at det bliver en side jeg vil bruge meget i fremtiden. Med venlig hilsen Erik. | ||
| Af Thomas Thorsen | 01.01.2005 14:47 | |
| Svar til Mogens: Rustvogne er i modsætning til almindelige varevogne helt fritaget for registreringsafgift. Nogle køretøjer som er fritaget for registreringsafgift, får gule nummerplader (fx lastvogne), andre får hvide (fx køretøjer tilhørende visse statsinstitutioner og rustvogne). Du har helt ret i at man før i tiden registrerede dieseldrevne personvogne med relativt høje numre. Før Centralregisteret for Motorkøretøjer i slutningen af 60'erne overtog registreringen af køretøjer, var numre i serien 75.000-84.999 reserveret køretøjer som kørte på andet end benzin, dvs. i de fleste tilfælde dieseldrevne køretøjer. De enkelte politikredse kunne inddele denne serie i underliggende nummerserier for personvogne, varevogne, busser etc. Der var tilmed kategorier for påhængsvogne der udelukkende var indregistreret til at blive trukket af dieseldrevne køretøjer. Nummerserien for dieseldrevne personvogne startede i de fleste politikredse med 75.000. Hvor mange numre der var afsat til dieseldrevne personvogne, var forskelligt fra politikreds til politikreds. Du kan se de overordnede nummerserier fra tiden før Centralregisteret for Motorkøretøjer på siden med nummerserier 1958 (link findes på forsiden). I listerne over anvendte nummerserier er årstallet det år hvor registrering med den pågældende bogstavkombination sandsynligvis er påbegyndt. Registreringen med hver kombination strækker sig altid over nogle måneder, og foregår ikke helt samtidig på alle motorkontorer. Hvis årstallet er i parentes, er der særlig usikkerhed om tidspunktet. Hvis din svigermors Golf er registreret i januar 1993 med OY, er det meget sandsynligt at registreringen med OY er påbegyndt allerede i 1992 som det fremgår af listen. | ||
| Af Mogens | 31.12.2004 22:03 | |
| Hej! Rigtig god hjemmeside! Jeg har altid været tosset med nummerplader - og nu kan jeg så se, at jeg ikke er den eneste. Jeg har et par spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde svar på her på siden: Hvilke regler gælder for rustvogne? Det er noget med, at det er varevogne, der p.g.a. de specielle forhold registreres på hvide plader? Har de haft deres egne serier på et tidspunkt? Og så mindes jeg svagt fra min barndom en Rekord personvogn på aflange emaljeplader med et nummer mellem 70000 og 80000 - og jeg mener, at jeg fandt ud, at det skyldtes, at den kørte på andet end benzin (diesel?) har der på et tidspunkt været taget hensyn til det i nummerserierne? Der var nogle gode artikler i FDM's Motor for 30-40 år siden, men jeg har desværre ikke bladene længere. Og så lige et PS! Svigermors Golf er indregistreret med OY i jan. 93. Det må vel være en lokal forskydning? Med venlig hilsen, Mogens | ||
| Af Thomas Thorsen | 29.12.2004 20:03 | |
| Desværre gør serverproblemer det p.t. ikke muligt at opdatere hjemmesiden. Derfor kommer der en nyhedsmeddelelse på denne side: Rigspolitiets arbejdsgruppe som har haft til opgave at foreslå et nyt nummerpladesystem efter det nuværende som inden for en årrække vil løbe tør for numre, har foreslået at fremtidens nummerplader skal bestå af tre bogstaver og fire cifre. Spørgsmålet om EU-nummerplader lægges over til politikerne. Systemet vil give mulighed for ca. 80.000.000 numre mod det nuværende systems teoretiske ca. 30.000.000. Dermed skulle det nye nummersystem kunne række i al overskuelig fremtid. Det nye system vil som nu ikke genbruge tidligere anvendte numre, og de enkelte motorkontorer vil fortsat få tilsendt plader i mindre serier med fortløbende numre. Der foreligger ikke oplysninger om evt. nummerserier eller lignende. | ||
| Af Jakob Leth | 23.12.2004 07:45 | |
| Hej Vil bare lige rose dig for din fine hjemmeside hvor man kan finde meget relevant information når man er bilnørd. Ejer slev en rekord fra 1966 og kan se at min plade er blevet indberettet herinde (XB 41 373). Keep up the good work Med ønsket om en god jul til alle! Jakob Leth www.youngtimer.dk | ||
| Af Thomas Thorsen | 30.11.2004 23:10 | |
| Svar til Per Falkjær Jensen: Løse prøveskilte er skilte som private kan leje for en begrænset periode. De findes som egentlige nummerplader, hvide med to røde cifre og tre sorte cifre, eller som selvklæbende folie, også hvid, med to grupper på henholdsvis to og fem sorte cifre. På folien er start- og slutdatoen på gyldighedsperioden angivet. Faste prøveskilte er skilte som forhandlere fast har liggende til anvende i forbindelse med forskellige former for prøvekørsel. Faste prøveskilte er hvide med to røde bogstaver og fire sorte cifre. Hvis »løse« eller »faste« prøveskilte er brugt anderledes end ovenstående her på siderne, er det en fejl, men jeg kan ikke lige finde hvor det skulle være tilfældet. Jeg er enig i at fotografier ville forbedre sitet væsentligt, men der er på nuværende tidspunkt desværre ikke ressourcer til at indsamle, behandle og gengive fotografier af de forskellige nummerpladetyper. Svar til Per H: Du har ret i at ca. 20.000 EE-numre blev oversprunget i forbindelse med overgangen til reflekterende nummerplader, og antallet af udleverede plader derfor er tilsvarende lavere end angivet her på siden. Det vil forhåbentlig inden alt for længe blive muligt at indtaste nyere emaljeplader, dvs. »centralregistrerede« emaljeplader fra perioden 1966-1976, her på siden. | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2025 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||