Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Janne 12.07.2006 08:52
Tak for hjælpen :-)

Skal nok skrive hvis jeg vælger at ofre familiens feriebudget på en ønskeplade ;-)
Af per h 11.07.2006 04:41
På http://biltorvet.dk/minbil/minbil.asp er en tilsyneladende komplet database med de indregistrerede biler. Der kan man søge, hvis man vil se om en ønskeplade er i brug.

Længere nede i gæstebogen er en henvisning til en hjemmeside med en lang liste med observerede ønskeplader.

Hvis databasen på biltorvet.dk er komplet, ser det ud til der er nogle fejlobservationer her på nrpl.dk, f.eks. kan man ikke finde nogen DT67xxx.
Af Thomas Thorsen 11.07.2006 02:59
@Janne:

Kun Politiet har mulighed for at lave fuldstændige lister over ønskenummerplader.

Mvh
Thomas
Af Janne 10.07.2006 13:06
Hejsa,

Er der noget sted, man kan finde oversigt over ønskenummerplader (altså dem, som er optaget)?

Hilsen

Janne
Af Thomas Thorsen 03.07.2006 12:06
Nu skulle grafikken til de nye knallertnummerplader gerne være helt klar.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Thomas Thorsen 03.07.2006 01:41
@Erik Larsen:

Jeg er ikke færdig med at lave tal og bogstaver med gul baggrund, så nogle af tegnene er indtil videre med hvid baggrund.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Erik Larsen 02.07.2006 10:39
Er det bare min skærm, eller er der en "bug" i baggrundsfarven på de nye knallert-30-plader på siden med nyeste numre?
Jeg ser gul kant, men baggrunden på tegnene er hvid?
Af Thomas Thorsen 25.06.2006 07:40
@Erik Larsen:

Der er ikke plads til mere end 6 tegn på en knallertplade uden at tegnene skal være endnu mindre end de er, eller også skal nummerpladen være større, hvilket vil betyde at den ville overskride det europæiske standardmål 145 mm (bred) x 125 mm (høj).

Knallertnummerpladerne er allerede svært læselige medmindre man er meget tæt på, så det er ikke hensigtsmæssigt at gøre tegnene endnu mindre.

Den anvendte løsning med to bogstaver og et tal på øverste linje er imidlertid ikke særlig hensigtsmæssig mht. læsbarhed. Man kunne have overvejet en trelinjet knallertplade med to bogstaver i øverste linje, to cifre i den midterste linje og to cifre i nederste linje. Til denne plade kunne man bruge det andet europæiske standardformat for knallerter: 100 mm (bred) x 175 mm (høj. Dette ville passe til 3 linjer a 2 tegn med tegnstørrelsen på de nuværende knallertplader.

Med beslutningen om genbrug af numre fra 2008 er det underordnet at der kun vil være numre til få år mht. anhængernummerplader. Når de gamle numre genbruges, vil der være et mere end tilstrækkeligt antal numre til at dække bestanden.

Det har været overvejet at indregistrere gamle knallerter, men det blev fundet for vanskeligt, bl.a. pga. datamæssige mangler på ældre knallerter. Det betyder selvfølgelig at der går en årrække inden hensigten med indregistreringen er fuldt opnået.

Mvh
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Af Erik Larsen 24.06.2006 08:18
Vedr. 30-knallerter:
Jeg synes det ville være smartere af "dem" at bruge diplomat-serierne til knallerter.
Nummerpladen som på en MC, men lille som på 45-knallert.
Anhængerserien må få en ende inden for overskuelig fremtid - den er allerede på ... var det MS?
Diplomatserierne er endnu ikke ude af AS, så diplomaterne er sikret mange år endnu, selvom talserien sluttes ved CZ 77 999 og knallerterne får DA 76 000 og fremad. Herved får knallerterne et væsentligt større "spillerum", og der er jo mig bekendt mere end blot et par hundrede knallerter på gaden.
Samtidigt ville der også være plads til at få plader på de gamle knallerter, hvilket formentlig ville være med til at nedbringe antallet af hasard-knallerister.
Af Thomas Thorsen 23.06.2006 08:31
Rådet for Større Færdselssikkerhed skriver på deres hjemmeside www.sikkertrafik.dk at de nye nummerplader til små knallerter (30-knallerter) bliver gule med sorte tegn og sort kant. Størrelsen på nummerpladerne bliver som for de store knallerter (45-knallerter).

Nummerpladen får to bogstaver og 4 cifre. På øverste linje vil der stå to bogstaver og ét ciffer. På nederste linje vil der stå 3 cifre.

Nummerserien bliver den samme som for anhængere med gule nummerplader: 5500-9999. For at undgå den totale sammenblanding af serierne, starter knallerterne med bogstavkombinationen VB.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Undrer mig 15.06.2006 09:50
Rystende
Af df 14.06.2006 09:03
Ja sidetælleren har i hvert fald været oppe på AP.....
Det er lidt trist at den nulstiller af og til. Personligt synes jeg det er lidt " sjovt" af følge nummerviseren og se hvor hvor meget den tæller.

Tak for en meget spændende side..
Af Jørgen Møller 13.06.2006 10:59
Vil da lige give en kompliment for hurtig respons på mine spørgsmål...dejligt at vide at der bliver fulgt op på tingene fra webmasters side...

Mvh. Jørgen Møller.
Af Thomas Thorsen 13.06.2006 09:16
Hej Jørgen

Datoerne er ganske rigtigt sidste dato for opdatering. Sider der opdateres automatisk, får automatisk ny dato, mens sider der opdateres manuelt, får denne dato manuelt når der opdateres.

På nogle sider er det meget længe siden der er sket opdatering hvilket skyldes manglende tid til rådighed.

Tælleren har en uheldig tendens til at nulstille sig selv en gang imellem. Årsagen hertil kendes ikke. Den kan så indstilles manuelt efterfølgende. Der har i tidens løb været over 300.000 sidevisninger, så tælleren burde vise et meget højere nummer.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Jørgen Møller 13.06.2006 04:39
Omkring indtastninger..

Alt har en ekspeditionstid og det er dejligt vejr udenfor så der er nok ikke så mange læsere her på siden lige p.t. og webmaster har sikkert også andet i livet at holde styr på end netop denne side.

Når man kigger menuerne igennem på forsiden står der nogle datoer ude til højre....betyder det sidste dato for bevægelse på siden ?

Omkring observerede emaljeplader siden 2000 er jeg en smule forundret over at der i så fald ikke er indtastet noget siden sidste år engang...der må da være nogle vakse "nummerplade-nørder" ligesom mig der har set et og andet ?

Når der indtastes, oplyses det at der vil ske en validering inden det lægges på siden, så der er en sikkerhed for rigtigheden, men hvor lang der går der i almindelighed inden denne validering har fundet sted ?

På tælleren stod der lige AB 23.895, betyder det at der logget på 3895 gange siden sidens start ?

Jeg har fået oplysning om sidens eksistens på et nyhedsbrev om biler og har givet linket videre til nogle...siden er så god at den fortjener noget reklame.

Med venlig hilsen
Af Thomas Thorsen 12.06.2006 04:12
Hej Jørgen

Land- og skovbrugstraktorer (godkendte traktorer) har altid skullet have nummerpladen foran. Det gjaldt også dengang de havde runde grønne nummerplader.

Når der ikke findes rektangulære traktornummerplader, er det sikkert fordi politiet ønsker så få nummerpladetyper som overhovedet muligt. Det er således kun ganske få nummerpladetyper hvor der findes et valg mellem kvadratisk og rektangulær nummerplade.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Jørgen Møller 11.06.2006 07:42
Hej Louis !

Du har set en taxi med XX45 plader og den nummerserie tilhører en almindelig privatbil. Det du har set er rigtigt og den sete taxa er så mere end 2 år gammel og frikørt, klar til salg i fri handel.
Taxaer SKAL ikke omregistreres til civile plader ved frikørsel, men KAN blive det.
Årsager, fordele og ulemper ved dette forhold kendes ikke.
Af Jørgen Møller 11.06.2006 07:19
Traktor-nummerplader.
Det har altid heddet sig at var der kun een nummerplade på et givent køretøj skulle det sidde bagpå. En landbrugstraktor har kun een (kvadratisk) og den sidder som oftest så den kan læses forfra. Jeg vælger at tro at loven er lavet om, da forhandlerne vel ikke alle begår den samme ulovlighed år efter år ?
Dette forhold giver mig en anden tanke : De fleste moderne traktorer har en "aflang plads" til nummerplade bagpå ved taglinien, men da vi i DK kun har kvadratiske traktor-nummerplader kan en sådan sommetider ses deroppe i taglinien og det ser da lige så "evnet ud" som en aflang nummerplade ville gøre på en motorcykel ?
Gad vide hvorfor traktorer ikke er omfattet af samme regler som andre 4-hjulede motorkøretøjer, nemlig nummerplader for og bag med mulighed for valg af rektangulær både for og bag, eller kvadratisk for og bag eller kombination ? Der kunne nemt laves 3 nummerserier til at klare disse forhold ?
Af Torben S 09.06.2006 07:45
Jeg så i går (8 juni 2006) "krone 21" på en VW Touran. (Har tidligere været brugt på bl.a. Mercedes A).

Torben
Af Thomas Thorsen 07.06.2006 14:56
CH står for Confoederatio Helvetica, "Det Svejtsiske Edsforbund" på latin.

Mvh
Thomas
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.