Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Thomas Thorsen 26.04.2007 01:44
Til Rune:

Et sådant site findes så vidt jeg ved ikke.

Apropos historisk korrekte nummerplader: Det er meningen at man fra 1. april 2011 skal kunne få historisk korrekte emaljenummerplader for biler indregistreret første gang mellem 1. april 1958 og 1. april 1976. En sådan bestemmelse findes i hvert fald i den registreringsbekendtgørelse som er sendt i høring.

Thomas Thorsen
nrpl.dk
Af Rune 25.04.2007 16:35
Er der nogle i blandt, som ved, om der findes et website i stil med denne med en fortegnelse over eksisterende/observerede historisk korrekte sorte nummerplader?

Vh. Rune
Af Anders 23.04.2007 13:31
Jeg har lige set krone 101, det var en bordoue farvet Mercedes S klasse, den var på vej til Sverige med en äldre herre i.
Af Thomas Thorsen 20.04.2007 13:56
Til HAT:

Det er en ønskenummerplade.

Mvh
Thomas Thorsen
Af HAT 20.04.2007 13:52
Den 16 april 2007 observerede jeg på Jyllingevej i Vanløse en ny Audi A6 med nr. 58999 YU kan det være en forsøgs plade ?
Af Thomas Thorsen 20.04.2007 13:30
Til Kjeld Vindbjerg: Hvis ikke man kunne bruge samme talkombination på to forskellige køretøjer med forskellige bogstaver, ville der kun være nummerplader nok til 99.999 køretøjer. Hvis ikke man brugte samme talkombination flere gange, havde man slet ikke brug for bogstaverne.

Til G®iffen: Hvad er "klassisk firkantet model"? De fleste nummerplader er firkantede. AS 38.205 bør være en rektangulær emaljeplade, dvs. en hvor alle bogstaver og tal står på samme linje. Nummeret er oprindelig udleveret i 1969. Hvis det er en lovlig erstatningsplade, kan den senest være fra 1976. Efter introduktionen af de nuværende hvide aluminiumsnummerplader i 1976 er der ikke udleveret erstatningsplader af emaljetypen. Historisk korrekte nummerplader kan kun fås til biler fra før 1.4.1958, og de har altid ét bogstav.

Mvh
Thomas Thorsen
Af G®iffen 20.04.2007 11:35
Ens tal og forskellige bogstavkombinationer:

Jeg mener helt bestemt at have set en Land Rover med talkombinationen 99999, og jeg mener det var AU foran. I hvert fald A+et-eller-andet.

Tidstypiske nummerplader:

På Frederiksberg så jeg her til morgen en Volvo af den gamle klassiske firkantede model med nummerpladen AS 38 205.
Er der nogen der kan svare på om det er en tidstypisk nummerplade, eller om den bare er særdeles velholdt? Ingen ridser, ingen rust på nummerpladen set fra min forrude skråt bag den. Jo, det kan selvfølgelig være en erstatning for en ødelagt plade, men alligevel...
Af Kjeld Vindberg 20.04.2007 11:11
Tak for svarene

Jeg har ikke udtrykt mig helt klart.
Mit problem er:
Findes der nummerplader med forskellig bogstavkombination med samme talkombination ?

mvh
Kjeld
Af per h 19.04.2007 09:27
Af RCJN 04.04.2007 06:38
Hej
JEg ville bare høre om der er nogen der ved hvor mange nummerplader motorkontorene bestiller hjem ad gangen og hvor mange personvognsnummerplader der egentlig kører rundt i Danmark.

Svar: Der var 1 jan 2007 2.020.013 personbiler indregistreret, så antallet af personvognsnummerplader må ligge omkring 4 mio.

Størrelsen på stakken af nummerplader på de enkelte motorkontorer kender jeg ikke, men ud fra observationer i forskellige lokalområder har jeg følgende teori om den rektangulære personbilsserie; til hver bogstavkombination, f.eks. YS, bruges en enkelt talsekvens pr motorkontor. Altså består sekvenserne på de store motorkontorer i Rødovre og Nærum af flere tusinde plader, mens de andre steder kun udgøres af få hundrede plader. I de andre serier er det sværere at danne sig et overblik ud fra observationer i lokalområderne.
Af Thomas Thorsen 19.04.2007 01:58
Svar til forskellige:

Gert C: Højeste observationer af grænsenummerplader er lidt vanskelige at have med at gøre da numrene kører i ring og muligvis også springer en gang imellem.

Frida: Der er p.t. ikke ressourcer til at opretholde en side med observerede ønskenummerplader.

LK: Som jeg forstår meldingen fra Skatteministeriet bliver numrene først genbrugt når der ikke er flere.

A: Jeg tror ikke der bliver ændret i de bogstaver der anvendes på almindelige nummerplader. Når man efter 2008 kan genbruge numre, er der rigeligt med bogstaver.

Kjeld Vindberg: Genbrug bliver teknisk muligt når Køretøjsregisteret tages i brug. Det ser ud til at blive i 2008. Personvognsserien vil sandsynligvis løbe tør i løbet af 2009, og det er sandsynligførst på det tidspunkt vi vil se genbrugte numre. Til spørgsmålet om 5 ens cifre: Numre med 5 ens cifre bliver ikke sprunget over. De er selvfølgelig ikke særlig almindelige da kun ca. 1 af 10.000 biler har et sådant nummer. Det er ikke noget man møder hver dag.

Keld Sølvsten: De nye gule nummerplader til lille knallert (30-knallert), som i øvrigt har samme størrelse som de nummerpladerne til stor knallert (45-knallert), findes bl.a. på siden over højeste observationer. De blev indført 1. juli 2006.

Mvh
Thomas Thorsen


Af Keld Sølvsten 18.04.2007 14:12
Hej Alle!

Jeg så forleden dag en underlig nummerplade bag på en knallert. Gul med sort kant og større end dem på 45-knallerterne. 2 linier med 3 tegn på hver linie. Jeg troede at det var en udenlandsk, men har så senere fundet ud af, at det er de nye danske nummerplader til nye 30-knallerter!

Se selv her: http://www.sikkertrafik.dk/5d9c0029

Skal vi ikke have disse nummerplader med på denne glimragende side?
Af ML 16.04.2007 07:06
Er der nogen der ved, hvor man evt. kan få lavet en kopi af nummerplade i miniformat, som kan påsættes min mors golf-scooter??

ML
Af Gert C 11.04.2007 11:18
Til Kjeld Vindberg! Det lyder utroligt, hvis du aldrig har set en Nr.plade med 5 ens tal.
Jeg kan anbefale dig at tage en tur til Odense, hvis du vil opleve dette.
Her i byen kører der flere af slagsen, den nyeste er en gulplade med nr 88.888. Jeg har udeladt bogstaverne af hensyn til ejeren
Af Kjeld Vindberg 10.04.2007 08:23
Hej
Min kone og jeg har diskuteret hvornår vi skal starte forfra med nummerplader.
Så kom spørgsmålet: eks. er det muligt at xx 10 100 også kan være xy 10 100 altså er alle talkombinationerne mulige ved alle bogstavkombinationer.
jeg har aldig set plader med nr. eks 22 222 osv.

mvh
kjeld Vindberg
Af A 08.04.2007 11:34
hmm, ku være rart med en underskriftssamling mod genbruget af de gamle bogstavkombinationer...

har for resten et spørgsmål, om man også havde tænkt sig at indføre G, F (i al fald som andet bogstav) og I (i al fald som første bogstav), eller om man havde tænkt sig at bi beholde det gamle "alfabet"
Af LK 07.04.2007 12:19
Hej alle nummerplade-entusiaster

Nu vil jeg gerne have dette på det rene. Bliver nummerpladerne genbrgt i 2008 eller får de lov til at fortsætte til de løber ud?
Af RCJN 04.04.2007 06:38
Hej
JEg ville bare høre om der er nogen der ved hvor mange nummerplader motorkontorene bestiller hjem ad gangen og hvor mange personvognsnummerplader der egentlig kører rundt i Danmark.
Af Frida 30.03.2007 12:32
Hej

Hvorfor er der ikke en oversigt over observerede ønskenummerplader?

Mvh
Frida
Af adfasdf 25.03.2007 22:33
asdfasdf
Af HSJ 23.03.2007 14:11
Jeg er tilbøjelig til at give ML ret i, at det sikkert er et trikfoto, men ikke desto mindre er det en observation. Når der indberettes en nummerplade, skal man angive hvorvidt der er usikkerhed omkring observationen, hvis man kigger efter vil man se at jeg har angivet, at jeg så nummerpladen i en annonce i Den Blå Avis.
Har fuld forståelse for hvis observationen slettes.

Hilsen HSJ
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.