Til forsiden | |||
Svenske nummerplader 1907-1973 |
System Svenske landsdækkende registreringer blev indført ved forordning af 21.9.1906 med virkning fra 1.1.1907. Som i Danmark blev hvert amt, i Sverige kaldet län, tildelt et bogstav (länsbokstav), og hvert køretøj fik en nummerplade bestående af et bogstav og et løbenummer. De nordlige län Västerbotten og Norrbotten havde dog tobogstavskombinationerne AC og BD. Løbenumrene kunne have fra 1 til 5 cifre. Efterhånden som de 5-cifrede løbenumre blev opbrugt, indførte man i stedet for 6-cifrede tal kombinationer med to bogstaver og fortsat 1-5 cifre i løbenummeret. Første bogstav var det samme bogstav som hidtil havde været brugt som länsbogstav, mens andet bogstav var A. Blev denne kombination brugt op, tog man bogstavet B i brug som andet bogstav. Mål Fra 1907 til 1916 skulle tegnene være 12 cm høje med en stregbredde på 1 cm. Afstanden mellem bogstav og cifre skulle være 1,5 cm, mens afstanden mellem cifrene skulle være 1 cm. Ved forordning af 30.6.1916 blev tegnenes højde reduceret til 10 cm, mens stregbredden blev forøget til 1,5 cm. Med virkning fra 1.1.1924 blev tegnhøjden reduceret yderligere til 7,5 cm, hvilket derefter forblev uændret. Målene på selve nummerpladen afhang af hvor meget teksten på nummerpalden fyldte. Skrifttype I begyndelsen var der ingen restriktioner med hensyn til skrifttypen. I 1924 var der indført en standardiseret skrift hvis udseende fremgår af illustrationerne her på siden. Der findes dog adskillige variationer af skrifttypen idet ikke alle fabrikanter synes at have fulgt standarden lige nøje. Udførelser Nummerpladerne var fra start til slut hvide med sorte bogstaver og tal. Frem til 1916 var mørkeblå skrift dog også tilladt. Med hensyn til udførelsen fandtes eksempelvis håndmalede nummerplader, nogle af dem meget primitive, andre professionelt fremstillede og hvælvede emaljenummerplader. Senere var nummerpladerne ofte lavet i støbt metal i vaffelmønster med pånittede metaltegn. Senere bruges også plane metalplader med ophøjede tegn eller pånittede eller påklæbede metal- eller plastictegn. Også plader med løse bogstaver og tal som samles i en ramme forekom. Mod slutningen fremkommer også plane plasticnummerplader med påtrykte tegn. Nummerserier I modsætning til i Danmark og Norge fandtes der ikke nummerserier hvor de enkelte dele af amterne var tildelt egne nummerserier. Til gengæld kunne hvert registreringsnummer forekomme flere gange, idet der blev nummereret inden for hver køretøjskategori. Nyt system Fra april 1972 til udgangen af 1973 blev det gamle system afskaffet og erstattet af det nuværende med landsdækkende registreringer med tre bogstaver og tre cifre på reflekterende nummerplader. I løbet af en kortere periode skulle samtlige gamle nummerplader udskiftes med nye. Gamle svenske nummerplader er derfor ikke længere gyldige som nummerplader. Det er i modsætning til Danmark og Norge heller ikke muligt at få historisk korrekte nummerplader. Man kan købe sin køretøjs gamle nummer som ønskenummerplade, men det bliver da på en nummerplade i moderne stil. Eksempler
Noter
|
||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Rettelser og tilføjelser: send en e-mail. |