| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af de 4 nybegyndere | 20.02.2005 16:40 | |
| Hej Thomas Vi sidder her 4 stykker og klikker lidt rundt på din dejlige hjemmeside. Vi har nok ikke så meget viden som dig på området, men vi har stadig et spørgsmål. Hvad sker der egentlig når vi når til enden i alfabetet med hensyn til udstedning af nummerplader? Starter man forfra med AA eller hvad? Mange venlige hilsener Fra de 4 nybegyndere | ||
| Af Thomas Thorsen | 20.01.2005 17:51 | |
| Ang. svenske nummerplader med pånittede bogstaver: Nummerpladerne var ikke mindre sikre end de mange andre landes nummerplader på daværende tidspunkt. Endnu i dag er det i flere lande tilladt med nummerplader med tegn som er fastgjort til pladen, bl.a. Storbritannien, Holland og Frankrig. Jeg kender ikke til særlig udførlige beskrivelser af det daværene svenske nummerpladesystem. Det er derfor jeg har forsøgt at samle de få informationer der findes, på nrpl.dk. Se evt. http://hem.bredband.net/b113915/one/regfor.htm Ang. nummerplader i film: Se Chrismos udmærkede svar. Falske eller forkerte nummerplader har været anvendt i adskillige årtier i danske film. Falske nummerplader har normalt praktiske årsager, mens forkerte nummerplader må skyldes uvidenhed. Ang. færøske og grønlandske nummerplader: Oprindelig brugte man på Færøerne en opretstående politihånd uden amtsbogstav ledsaget af et løbenummer. Nummerpladen var en sort emaljeplade med hvid tekst. Omkring samtidig med at Danmark gik over til nummerplader uden politihånd, fik Færøerne nummerplader med bogstaverne Fø og et løbenummer. Disse fandtes i en ældre udgave med en tyk skrift (som i det danske design af 1950) og en yngre med en tyndere skrift (som i det danske design af 1958). Fra ca. 1977 gik man over til hvide aluminiumsplader med sorte tegn og sort kant. Nummerpladerne havde bogstavet F og et nummer. Designet var det samme som det samtidige danske. Der fandtes forskellige nummerserier til forskellige køretøjstyper, men nummerserierne var forskellige fra de danske. I 1996 fik Færøerne deres helt egne nummerplader med færøsk flag og kendingsbogstaver. Selve nummeret består af to bogstaver og tre cifre. Grønlandske nummerplader dukkede op i 1968. Nummerpladerne var i dansk design (1958). De havde bogstavet G til venstre. De to første tal angav politidistriktet, Derefter var der et punktum og et løbenummer med op til 4 cifre. En nummerplade som G 06.1245 var altså mulig. Punktumet var altså ikke en tusindadskiller lige som på de danske plader, men en adskiller mellem distrikts- og løbenummer. Omkring samtidig som Danmark fik aluminiumsplader, fik Grønland det også. De grønlandske plader har bogstaverne GR og op til 5 cifre. Designet er helt identisk med det danske med hvid plade, sort tekst og rød kant. Så vidt vides, står de to første cifre fortsat for politidistriktet, men hvert distrikt kan nu have flere distriktsnumre. Der findes sandsynligvis forskellige nummerserier til forskellige køretøjstyper. Måske kommer der senere en side om færøske og grønlandske nummerplader. | ||
| Af Chrismo | 19.01.2005 12:38 | |
| Ang. nummerplader i film mv. er der masser af eksempler på forkerte nummerplader (både forkerte nummerserier og forkert design/skrifttype) i mange danske film og serier, f.eks i "taxa" fra DR1. Jeg tror årsagen skyldes at bilerne for at spare penge ofte ikke er indregistreret , men forsynes med "hjemmelavede" nummerplader. Filmfolkene finder bare på et tilfældigt nummer, da de ikke ved noget om nummerserier m.v. | ||
| Af alexei | 10.01.2005 13:07 | |
| og så lige et par spørgsmål: 1. hvor kan man finde et mere eller mindre præcis beskrivelse af det svenske nummerpladesystem før 1972, idet at siden bofstaverne og tal bliver påsat på pladen, kan det reelt ikke lade sig gøre at registrere sådan en plade, siden man selv kan bagefter lave om på talkombinationen 2. i olsenbandens sidste stil optræder der en gul plade, med det talkombination som ellers burde tilhøre de hvide plader, og der er flere eksempler. hvad er pointen i at sætte de umulige nummerplader? | ||
| Af alexei | 06.01.2005 18:29 | |
| hej, tusind tak for siden. ønskede længere at findemig sådan en. det skal så lige til at siges at din ukrainske kodeliste gør sig gældende kun for den nye (mhh, igen italiansk-lignende) plader. mens deres gamle system er en anelse besværlig (eller?). i al fald, her er linket til den russiske kodeliste http://www.geocities.com/avtonomer/citizen.html | ||
| Af Chrismo | 05.01.2005 09:47 | |
| Hej! En rigtig god, spændende og informativ hjemmeside! Jeg kunne også godt tænke mig oplysninger om de grønlandske og færøske nummerpladeserier (de gamle færøske i "dansk design"). Er det noget, nogen ved noget om? | ||
| Af Erik Wishoff Petersen | 04.01.2005 23:42 | |
| Hej. Det er en rigtig god hjemmeside.Har fået den anbefalet af min bror.Har savnet en hvor man kunne se alle de forskellige kombinationer der findes,tror at det bliver en side jeg vil bruge meget i fremtiden. Med venlig hilsen Erik. | ||
| Af Thomas Thorsen | 01.01.2005 14:47 | |
| Svar til Mogens: Rustvogne er i modsætning til almindelige varevogne helt fritaget for registreringsafgift. Nogle køretøjer som er fritaget for registreringsafgift, får gule nummerplader (fx lastvogne), andre får hvide (fx køretøjer tilhørende visse statsinstitutioner og rustvogne). Du har helt ret i at man før i tiden registrerede dieseldrevne personvogne med relativt høje numre. Før Centralregisteret for Motorkøretøjer i slutningen af 60'erne overtog registreringen af køretøjer, var numre i serien 75.000-84.999 reserveret køretøjer som kørte på andet end benzin, dvs. i de fleste tilfælde dieseldrevne køretøjer. De enkelte politikredse kunne inddele denne serie i underliggende nummerserier for personvogne, varevogne, busser etc. Der var tilmed kategorier for påhængsvogne der udelukkende var indregistreret til at blive trukket af dieseldrevne køretøjer. Nummerserien for dieseldrevne personvogne startede i de fleste politikredse med 75.000. Hvor mange numre der var afsat til dieseldrevne personvogne, var forskelligt fra politikreds til politikreds. Du kan se de overordnede nummerserier fra tiden før Centralregisteret for Motorkøretøjer på siden med nummerserier 1958 (link findes på forsiden). I listerne over anvendte nummerserier er årstallet det år hvor registrering med den pågældende bogstavkombination sandsynligvis er påbegyndt. Registreringen med hver kombination strækker sig altid over nogle måneder, og foregår ikke helt samtidig på alle motorkontorer. Hvis årstallet er i parentes, er der særlig usikkerhed om tidspunktet. Hvis din svigermors Golf er registreret i januar 1993 med OY, er det meget sandsynligt at registreringen med OY er påbegyndt allerede i 1992 som det fremgår af listen. | ||
| Af Mogens | 31.12.2004 22:03 | |
| Hej! Rigtig god hjemmeside! Jeg har altid været tosset med nummerplader - og nu kan jeg så se, at jeg ikke er den eneste. Jeg har et par spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde svar på her på siden: Hvilke regler gælder for rustvogne? Det er noget med, at det er varevogne, der p.g.a. de specielle forhold registreres på hvide plader? Har de haft deres egne serier på et tidspunkt? Og så mindes jeg svagt fra min barndom en Rekord personvogn på aflange emaljeplader med et nummer mellem 70000 og 80000 - og jeg mener, at jeg fandt ud, at det skyldtes, at den kørte på andet end benzin (diesel?) har der på et tidspunkt været taget hensyn til det i nummerserierne? Der var nogle gode artikler i FDM's Motor for 30-40 år siden, men jeg har desværre ikke bladene længere. Og så lige et PS! Svigermors Golf er indregistreret med OY i jan. 93. Det må vel være en lokal forskydning? Med venlig hilsen, Mogens | ||
| Af Thomas Thorsen | 29.12.2004 20:03 | |
| Desværre gør serverproblemer det p.t. ikke muligt at opdatere hjemmesiden. Derfor kommer der en nyhedsmeddelelse på denne side: Rigspolitiets arbejdsgruppe som har haft til opgave at foreslå et nyt nummerpladesystem efter det nuværende som inden for en årrække vil løbe tør for numre, har foreslået at fremtidens nummerplader skal bestå af tre bogstaver og fire cifre. Spørgsmålet om EU-nummerplader lægges over til politikerne. Systemet vil give mulighed for ca. 80.000.000 numre mod det nuværende systems teoretiske ca. 30.000.000. Dermed skulle det nye nummersystem kunne række i al overskuelig fremtid. Det nye system vil som nu ikke genbruge tidligere anvendte numre, og de enkelte motorkontorer vil fortsat få tilsendt plader i mindre serier med fortløbende numre. Der foreligger ikke oplysninger om evt. nummerserier eller lignende. | ||
| Af Jakob Leth | 23.12.2004 07:45 | |
| Hej Vil bare lige rose dig for din fine hjemmeside hvor man kan finde meget relevant information når man er bilnørd. Ejer slev en rekord fra 1966 og kan se at min plade er blevet indberettet herinde (XB 41 373). Keep up the good work Med ønsket om en god jul til alle! Jakob Leth www.youngtimer.dk | ||
| Af Thomas Thorsen | 30.11.2004 23:10 | |
| Svar til Per Falkjær Jensen: Løse prøveskilte er skilte som private kan leje for en begrænset periode. De findes som egentlige nummerplader, hvide med to røde cifre og tre sorte cifre, eller som selvklæbende folie, også hvid, med to grupper på henholdsvis to og fem sorte cifre. På folien er start- og slutdatoen på gyldighedsperioden angivet. Faste prøveskilte er skilte som forhandlere fast har liggende til anvende i forbindelse med forskellige former for prøvekørsel. Faste prøveskilte er hvide med to røde bogstaver og fire sorte cifre. Hvis »løse« eller »faste« prøveskilte er brugt anderledes end ovenstående her på siderne, er det en fejl, men jeg kan ikke lige finde hvor det skulle være tilfældet. Jeg er enig i at fotografier ville forbedre sitet væsentligt, men der er på nuværende tidspunkt desværre ikke ressourcer til at indsamle, behandle og gengive fotografier af de forskellige nummerpladetyper. Svar til Per H: Du har ret i at ca. 20.000 EE-numre blev oversprunget i forbindelse med overgangen til reflekterende nummerplader, og antallet af udleverede plader derfor er tilsvarende lavere end angivet her på siden. Det vil forhåbentlig inden alt for længe blive muligt at indtaste nyere emaljeplader, dvs. »centralregistrerede« emaljeplader fra perioden 1966-1976, her på siden. | ||
| Af Per Falkjær Jensen | 28.11.2004 13:47 | |
| Løse prøveskilte? Sådan beskrives de prøveskilte en bilforhandler kan få udleveret, og som bruges når kunderne ønsker en tur. Jeg mener blot de omtales ikke som "Løse prøveskilte" men som "Faste prøveskilte". Generelt ville siden indeholde endnu mere information, hvis der også var et billede af alle de forskellige typer nummerplader. Med venlig hilsen - Per | ||
| Af per h | 25.11.2004 18:06 | |
| Vil lige påpege at XD20000 (eller XC59999) ikke var nr 10 mio udleveret i den række. Ved skiftet til refleksnummerplader blev over 20.000 numre forbigået, så det vil ikke være muligt at finde en bil med et nummer fra i hvert fald EE40000-EE59999. Det var i hvert fald mine observationer, da jeg begyndte at følge med i nummerplader i slutningen af halvfjerdserne, og det skulle være underligt at alle biler med høje EE-numre allerede på det tidspunkt var forsvundet fra vejene. Hvis det på et tidspunkt bliver muligt at indtaste alle emaljeplader på disse sider, så kan vi jo få syn for sagn om jeg tager fejl. Det ville i øvrigt være en fordel for dem der ikke kender forskel på bogstaverne ved lokalordningen 1958-1968 og centralordningen 1966-1976 at kunne notere og indberette alle emaljeplader. | ||
| Af sander | 04.11.2004 10:33 | |
| tak for fyldestgørende svar vedr. "Papegøjepladerne". Der skulle selvfølgelig have stået betegnelserne istedet for fortegnelserne. | ||
| Af Thomas Thorsen | 13.10.2004 08:15 | |
| Til Erik Thomsen: Tillykke med de nye nummerplader til bilen. Tusindadskilleren på 5-cifrede nummerplader blev officielt indført 1.10.1921 hvor den blev betegnet som en "bindestreg": "Paa de øvrige Plader skal der ved 5-cifrede Tal anbringes en Bindestreg mellem det 2det og det 3die Ciffer." Bindestregen havde dog fra starten form som en prik hævet over linjen, og ikke en egentlig streg. Baggrunden for indførelsen af adskilleren var at læseligheden på numre mere end 4 cifre er vanskelig uden en eller anden form for gruppering af cifrene. Så længe nummerpladerne havde ét bogstav, dvs. indtil 1.4.1958, var tusindadskilleren et hævet punkt. Da nummerpladerne med to bogstaver blev indført 1.4.1958, flyttede man punktet ned på linjen. Flytningen af punktet ned på linjen kan have baggrund i at et punktum på linjen efterhånden var blevet den almindelige måde at markere tusinder på. Da vi fik reflekterende nummerplader i 1976, forsvandt punktummet helt idet man i mellemtiden havde fundet ud af at et mellemrum adskiller bedre end et punktum. | ||
| Af Erik Thomsen | 12.10.2004 21:56 | |
| Faldt netop i dag over din interessante hjemmeside. Virkelig flot arbejde. Har netop selv fået "historiske nummerplader" til min gamle bil (Mercedes-Benz 219 årg. 219). Undrer mig i den forbindelse over at det punktum, der adskiller de to første cifre fra de sidste tre er "hævet" i forhold de de originale plader (før 1. april 1958). Hvorfor mon. m.v.h. | ||
| Af Thomas Thorsen | 07.10.2004 13:11 | |
| Angående Peter/PEM's henvendelse om måneder på nummerserier: Under oversigten over anvendte nummerserier siden 1966 er der for rektangulære hvide og gule plader tilføjet den måned hvor anvendelsen af bogstavkombinationerne er påbegyndt ifølge indtastningerne af højeste nummer her på siden. Dette er gjort for bogstavkombinationer der er påbegyndt siden den automatiske indtastning blev taget i brug for ca. et år siden. Det er kun rektangulære hvide og gule plader der har fået månedsangivelse, da øvrige serier ikke med nær så stor sikkerhed observeres første gang i samme måned som de udgives første gang. Man skal i øvrigt huske at der er et overlap på bogstavkombinationerne således at der i en periode udgives nummerplader med både den nyeste og den forrige bogstavkombination. Når VZ ifølge listen er påbegyndt i juni 2004, og XC i juli, betyder det ikke nødvendigvis at udgivelsen af VZ er stoppet i juli. Angående Sanders henvendelse om papegøjeplader: Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med 'fortegnelser', så her er der det væsentligste om hvad der er og ikke er om papegøjeplader her på sitet: På siden om nummerpladesystemet 1958-1968 burde der stå en bemærkning om papegøjeplader. Også på siden med tidslinjer kunne der være nævnt papegøjepladernes start og ophør. Dette vil blive tilføjet ved en kommende opdatering af siden. På siden om nummerpladesystemet 1903-1958 er der nævnt at papegøjeplader blev indført i 1957 for biler. På siden om ændringer i nummerserierne siden 1966 står der at papegøjepladeordningen ophørte i 1970. På siden over nummerserier 1958 er papegøjeplader opført under nummerserierne 18.000-18.799 (varemotorcykler), 18.800-18.999 (skole- og udlejningsmotorcykler), 50.000-59.499 (varevogne, benzin) og 59.500-59.999 (varevogne med periodisk syn, benzin). Serien for dieseldrevne køretøjer på papegøjeplader kunne variere fra politikreds til politikreds, men lå altid et sted i intervallet 75.000-84.999. På oversigterne over nummerserier i 1966 og 1969 er køretøjer på papegøjeplader opført som henholdsvis kombimotorcykler 19.000-19.499 og kombivogne 78.000-87.999. Jeg håber det var svar på spørgsmålet. | ||
| Af sander | 06.10.2004 14:02 | |
| Hej Thomas. Jeg synes ikke lige umiddelbart jeg kan se "papegøjepladerne" omtalt i fortegnelserne eller har jeg skimtet siderne for hurtigt? | ||
| Af PEM | 05.10.2004 07:24 | |
| Hej. Udemærket side :-). Det kunne være interesant og have en oversigt over ca. perioden en bogstavskombinations blev anvendt. Eksempelvis: VZ Ca. Maj 2004 - Juni 2004. XC Ca. Juli 2004 - September 2004. osv. osv. Hvis ikke disse informationer er umiddelbare tilgængelige, kunne listen baseres på de indrapporteringer der kommer på "højeste nummer serie". /Peter. | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||