Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Undrer mig 05.05.2006 07:17
Hmmm, så er der vist ikke flere problemer i denne verden, hvis der er overskud til at "samle på nummerplader".....
Imens denne side kører, så dør folk af sult over hele kloden....

Suk
Af Frederik Larsen 21.04.2006 21:47
Jeg er ret sikker på at jeg har set kvadratiske nummerplader bagpå diplomatkøretøjer, altså med blå plade. Hvis jeg ser det fremover vil nummeret blive husket og et billede heraf vil blive taget hvis det kan lade sig gøre midt i trafikken! Det er min fornemmelse at det gerne er amerikansk fabrikerede køretøjer der tyr til denne mulighed, fordi de ikke har så meget plads bagtil til en lang europæisk plade. Men de kører i Kbh.
Af Claus Rohr 13.04.2006 16:56
Den er indregistreret som normalt, fuldt afgiftet køretøj.
Claus
Af G®iffen 10.04.2006 08:57
De omtalte takaplader fra mit indlæg 4/4 er naturligvis taxaplader... Æv!

Bortset fra det, så mener jeg også at have set en kvadratisk blå nummerplade engang, men jeg kan heller ikke lige huske nummeret.
Af Paw 06.04.2006 10:04
Hej Thomas,

Jeg så en spøjs nummerplade forleden. Den sad på en ældre sort BMW i 3-serien og lød som følger:
I H8 U2

Om den så skal forståes som om, at ejeren også hader den som ser nummerpladen eller den irske popgruppe, det vides ikke.

Tak for en interessant hjemmeside.

Hilsen Paw
Af Thomas Thorsen 04.04.2006 11:37
Om kvadratiske diplomatplader:

Da diplomatpladerne fortsat var sorte emaljeplader, var de opdelt i 76.000-77.699 for rektangulære bagnummerplader og 77.700-77.999 for kvadratiske bagnummerplader. Der var ingen opdeling som nu i diplomater (76 000-76 999) og internationale organisationer mv. (77 000-77 999).

Der har ikke officielt eksisteret kvadratiske diplomatplader mens de har været blå aluminiumsplader.

Der kan være tale om en specialfremstillet nummerplade - måske hjemmelavet. Identifikationen kunne være lidt nemmere hvis der også var knyttet et nummer til observationen.

Mvh
Thomas
Af G®iffen igen 04.04.2006 11:18
Til Louis
Takaplader er diskuteret, hvis du går en side tilbage ;-)
Af G®iffen 04.04.2006 11:17
Til HSJ:
Jeg læste om ændringer i system 66 og mener det var der jeg så at blå plader før var delt i rektangulær 76000-77499 eller 77699 eller... - og de sidste par hundrede nr. til kvadratisk bagplade
Af per h 15.03.2006 08:55
De svenske taxier er på gule plader. Grønne plader ser man på norske varevogne.

Tælleren på siden synes jeg kun burde tælle unikke brugere, og ikke som nu hvor hvert undersidebesøg tælles med.
Af DF 14.03.2006 17:39
Der observeres af og til også taxi er på gule plader

Hvad betyder det når biler er på grønne plader?

Nu er tælleren igen nede på AB.....
Af Louis 02.03.2006 13:42
Hej
Vi har i dag set en hyrevogn med nummerpladen
XX 45 089. den havde hyrevognsnummer 1-0263.
Hvordan kan det lade sig gøre at den ikke starter med H eller J og har 98 eller 99 som første cifre?

Af Egon Petersen 01.03.2006 13:49
Hej
Jeg har lige fået lavet en hjemmeside hvor jeg har en hel del Ønskeplader.
Kan ses på www.123hjemmeside.dk/str-jbk

Hilsen Egon
Af HSJ 01.03.2006 11:09
Så i dag en diplomatvogn med en kvadratisk nummerplade foran, troede de skulle være rektangulære???

HSJ
Af Thomas Thorsen 14.02.2006 13:55
@DF:

Den første nummerplade i serien (fx AB 20000) giver jeg løbenummer 1. Det næste (AB 20001) får nr. 2 osv. Når den første bogstavkombination er brugt op (AB 59999 = 40000), får det første nummer med den næste kombination det næste nummer (AC 20000 = 40001). Det er altså et udtryk for hvor mange numre der omtrent er udleveret i den pågældende serie siden den blev taget i brug.

Mvh
Thomas Thorsen
Af DF 14.02.2006 11:04
Hvad er lb-nummer. står inde på siden hvor man indtaster oplysninger?
Af Thomas Thorsen 13.02.2006 07:12
@Frederik Larsen:

Det er endnu ikke besluttet hvad der skal ske når det nuværende system løber tør for numre i den almindelige serie (efter ZZ 59 999). Hvis det nummerforbrug der har været i 2005, fortsætter, vil det ske i efteråret 2009.

ZB var reserveret til Varde (ikke Århus, som havde XA, XB, XH og XU, og som derudover havde reserveret XJ), men kombinationen blev ikke taget i anvendelse. Centralregisteret (CRM) må have glemt at der ikke var udleveret nogen nummerplader med ZB. Flere andre kombinationer havde været reserveret et registreringsområde uden at være taget i anvendelse. De blev taget i anvendelse af CRM, undtagen den uhensigtsmæssige kombination KZ - og så ZB, som må være en forglemmelse. En mulig forklaring, som der dog ikke er nogen form for dokumentation for, kan være at man den 1.4.1966 ikke vidste om der ville blive brug for ZB eller ej, og derfor ikke medtog den på listen over kombinationer der skulle bruges. ZB kan i den forbindelse evt. være tilbageholdt til mulig brug i Esbjerg hvor der efter alt at dømme var flere numre i anvendelse end i Varde og dermed større risiko for at løbe tør for numre (i ZH-serien). At en kombination blev brugt til et andet registreringsområde end det oprindelig tiltænkte, kendes fra kombinationen AT der oprindelig var tiltænkt Nordre Birk, men i stedet blev brugt i Roskilde.

De reserverede kombinationer som ikke nåede at blive taget i brug af de lokale registreringsområder, men senere blev anvendt af CRM, er - med det tiltænkte område i parentes: AB (Frederiksberg), AJ-AK (Nordre Birk), AS (Søndre Birk), BB (Helsingør), KP-KR-KS-KT-KU-KV-KX-KY (København), MB (Odense), UJ (Aalborg), XJ (Brabrand, senere Århus) og YJ (Kolding). Mange lister over kendingsbogstaver fra perioden 1958-1966/68 indeholder ovenstående bogstavkombiationer (inkl. KZ og ZB), men det er altså med nutidens øjne en fejl da de aldrig blev udgivet under det daværende system. Foruden at være en fejl, er det også misvisende, da et køretøj med BB på nummerpladen ikke (nødvendigvis) har været registreret i Helsingør, men kan stamme fra et vilkårligt sted i landet.

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være ulovligt at køre på GR-nummerplader i det egentlige Danmark (for så vidt man ikke bor hernede).

@per h:

Tak for det glimrende link. Desværre er man begrænset til 5 opslag i døgnet.

Mvh
Thomas Thorsen
Af per h 11.02.2006 08:41
Der er kommet en ny netmulighed på www.biltorvet.dk , hvor man i bunden af forsiden kan få diverse oplysninger om et køretøj ved at indtaste nummerpladen.

Det ser ud til alle eksisterende numre er med, i hvert fald gav alle mine søgninger et resultat.
Af Frederik Larsen 10.02.2006 21:38
Og ang de grønlandske nummerplader:

Jeg tror det er det eneste land i verden hvor man ikke risikerer at se en bil med udenbys nummerplader.. Der er ingen landeveje mellem nogle byer og bygder på Grønland!

Omend de har snakket snart en dekade om at bygge en vej mellem Sisimiut og atlantlufthavnen i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord, ca 160 km fra Sisimiut, grusvej). Der er en .pdf'er et eller andet sted på nettet, der beskriver projektet, men kan ikke finde den nu.

Men således er det også ekstremt sjældent man ser en GR xx xxx i Danmark. Er det mon overhovedet lovligt at køre på GR-plader ud fra havnen i Ålborg?
Af Frederik Larsen 10.02.2006 21:12
Ved nogle om der er mere nyt om hvad man gør når ZZ dør ud? Er det endelig vedtaget at man bruger XXX 0000 som version?

Og til Thomas: Hvorfor er ZB aldrig brugt i hverken sys58 eller 66? Det er da ikke en kombination der kan støde nogen. Måske er det fordi Århus havde reserveret den, men aldrig brugt den?
Af Frederik Larsen 10.02.2006 21:05
Til DF:

Selvfølgelig! ZZ 59 999! ;-)

Til Griffen:

Ja det sker en gang imellem. Når taxien er frikørt, og som sådan regnskabsmæssigt har afsluttet sit mellemværende med (Told og) Skat, så kører taxien videre, som taxi, før den sælges. Vognmanden vil gerne køre de penge ind i de uger der trods alt går med papirarbejde. Derfor ses iblandt taxier med almindelige nmmerplader. Men det er sjældent. Den skal fanges i de uger der er i slippet.
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.