Til forsiden | ||
Gæstebog | ||
Forrige | Skriv | Næste |
Af Carsten | 11.05.2006 11:22 | |
Ifølge mine oplysninger førte Christian X's Cadillac fra 1933 'store kroneplade' uden nummer. Efter hans død i 1947 blev den købt af godsejer Cjhristfort på Anneberg v. Nykøbing Sj, som kort efter flyttede til Løgismose, i hans tid må bilen have haft hhv. C- og M-registrering. I 50'erne blev den købt af gdr. Hans Rasmussen v. Faaborg og indregistret som O 14·334, han brugte bilen til at køre kartofter og grise (!) i. 1966 blev den købt af blikkenslager Palle S. Jensen, Ringe, som imidlertid 1974 solgte den til den amerikanske millionær Roy Warshawsky. Efter hans død i 2001 tilbagekøbtes den til Danmark af Niels Roost og anbragt på hans bilmuseum i Jystrup. Der har jeg set den, og den har nu fået den historiske nummerplade K1 (design 1921) ikke i overensstemmelse med bilens årgang, men formentlig det sidste design nummerpladen har haft i kongefamiliens eje. Jeg mener at kunne huske at have set nummeret K1 som ønskenummer, men det må så have været udgået i mellemtiden, muligvis har den nuværende indehaver af det historiske nummer betalt indehaveren af ønskenummeret for at afgive det. | ||
Af Thomas Thorsen | 11.05.2006 10:35 | |
Grosserer Cornelius Steffensen fik de to første numre (K1 og K2) da man indførte nummerplader i 1903. Jeg har fået oplyst at K1 kom ind i kongehuset via Prins Valdemars hustru Prinsesse Maries bil i 1906 hvor grosserer Steffensen måtte afgive nummeret. Derefter overgik nummeret til kronprins Christian (senere Christian X). På et tidspunkt overtog prins Georg nummeret. K1 har muligvis ikke siddet på Kong Christians Cadillac. Han har antagelig brugt "store krone" på bilen. Efter mine oplysninger er Cadillac'en fra 1933. Bilen har sikkert først været registreret efter kongens død - derfor første registreringsår 1947. Mvh Thomas | ||
Af Torben S | 11.05.2006 08:48 | |
Om nummerpladen K1 K1 har antageligt tilhørt kongehuset og været brugt på Chr X's åbne Cadillac. Denne Cadillac blev for nogle år siden købt af en dansker efter at have været i udenlandsk eje i længere tid. Man kan slå nummerpladen K1 op på www.biltorvet.dk og se at den tilhørerer en Cadillac, indregistreret første gang i 1947. 1947 var det år Chr X døde. For at få K1 som historisk korrekt nummerplade må ejeren have kunnet føre bevis for at bilen oprindeligt havde denne nummerplade. Chr X var født i 1870 og kunne altså godt have fået nummerpladen K1 da den antagelig blev taget i brug i 1903. Imidlertid har jeg et sted læst at denne nummerplade oprindeligt tilhørte Prins Valdemar (Chr IX's yngste søn), som var den første bilejer i kongefamilien, men den må altså senere være overdraget til monarken. Kongehuset interesserer sig tilsyneladende for nummerplader - tænk blot på Fr IX's og M II's nummerplade hhv Krone 461 og krone 121, derfor undrer det mig at man har "givet slip" på en plade med K1, den kunne jo passende sidde på den store Rolls Royce. Ved at søge på nettet kan jeg finde billeder af Cadillac'en taget ved krigsafslutningen i 1945, men desværre kan man ikke se nummerpladen på billederne. Man kan også finde billeder af Cadillac'en i renoveret udgave hvor man kan se nummerpladen K1. (http://www.klassisk-bil.dk/artikler/klenodie.htm - ganske vist er billedet spejlvendt, men dog tydeligt) Er der nogen, der har mere håndgribeligt bevis for at K1 har siddet på Chr X's Cadillac eller en anden af hans biler. Eller hvem der evt. ellers skulle have været indehaver af denne plade? mvh Torben PS: For at undgå misforståelser vil jeg lige nævne at min kommentar om nonsens var møntet på Skatteministeriets folk, der har udtalt at man ikke kunne have systemet AB 23.456 i anvendelse samtidig med et nyt system ABC 1234, som har været foreslået af Politiet. | ||
Af Thomas Thorsen | 11.05.2006 05:04 | |
Mht. historisk korrekte nummerplader frem til 1976 ligger der ganske rigtigt et stort problem i at man starter helt fra begyndelsen med genbruget. De numre man skulle bruge til dette formål, vil blive "taget" af almindelige nye biler i de første år af systemets , og det vil i mange år fremad blive næsten umuligt at få det oprindelige nummer som er det mest historisk korrekte. Man burde derfor enten starte fra EH hvor de reflekterende plader begyndte, eller overspringe alle numre hvor den pågældende bil stadig er indregistreret men under et nyere nummer. Fx hvis bilen der engang havde AE 20.323, senere blev afmeldt, men senere er genindregistreret under fx NY 43 543, bør man springe over AE 20 323. Med et helt nyt system ville man højst få det problem at man skal springe over ønskenummerplader som har det samme format. Mvh Thomas | ||
Af Torben S | 11.05.2006 04:00 | |
Egentlig synes jeg, det er en dårlig idé at starte forfra med AA. Der er flere grunde: 1) Nummerserierne trænger til en revision. Og så vil man have to forskellige systemer, der ikke umiddelbart kan skelnes fra hinanden - argumentet med at man ikke kan have to forskellige systemer i brug samtidig er det rene nonsens, vi har jo allerede samtlige systemer, siden nummerpladernes indførsel i 1903 i anvendelse i dag. 2) Nummerpladekontorerne vil blive bestormet af folk, der ønsker at få samme nummer som de (eller et familiemedlem/bekend) en gang havde. 3) Det bliver vanskeligt at udvide ordningen med historisk korrekte nummerplader til perioden efter 1958. Ordingen vill ellers uden vanskeligheder kunne udvides til perioden 1958-1966/68 eller evt frem til de reflekterende pladers indførsel i 1976. Mit forslag ville være at beholde to bogstaver og 5 cifre, men i en anden rækkefølge fx 12 AB 345 eller 12 345 AB Bortset fra det, har embedsmændene da ret i at der vil være numre til årtiers brug. det har trods alt taget snart 50 år at bruge alle numrene første gang, så mon ikke der er numre til i hvert fal 20 år i anden omgang. Torben | ||
Af Thomas Thorsen | 11.05.2006 03:49 | |
Der er 126.000 campingvogne, men der er 586.000 numre til rådighed (AB 1000-ZZ 2999). Bestanden kan altså stige til det 4-dobbelte før der ikke er flere numre. De sidste 5 år er bestanden steget med 17.000. Med den nuværende vækst er der numre til over 100 år. Der er 67.000 knallert-45, men der er 239.046 numre til rådighed (AB 700-SR 999 og DC 001-ZZ 699). Bestanden kan altså stige til mere end det 3-dobbelte. De sidste 5 år er bestanden steget med 2.000. Med den nuværende vækst er der numre til ca. 400 år. Antallet af traktorer, både registrerede og godkendte er faldende, så der kan man nøjes med de numre der er i brug nu. Der er næppe nogen af de nuværende køretøjstyper der er i fare for at komme i bekneb for numre hvis man genbruger brugte numre. Problemet kan opstå hvis man vil indføre nye køretøjstyper, og der ikke er nogen passende store nummerserier der ikke allerede har været anvendt til andre køretøjstyper. Hvis man eksempelvis om nogle år vil opdele gule nummerplader i køretøjer til henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug, og alle numrene AB 88000-ZZ 97999 har været brugt til den fælles serie, kan man ikke pludselig dele serien i to. Der er jo stadig køretøjer på gaden med de gamle numre som så ikke vil passe til en ny inddeling. Mvh Thomas | ||
Af per h | 10.05.2006 13:59 | |
Mon skatteministeren og hans embedsmænd følger ordentligt med, når han udtaler følgende: - Inden for de næste par år er alfabetet brugt op. Derfor starter vi forfra, og på den måde kan vi blive ved i årtier, siger Kristian Jensen. Både knallerter og traktorer kan hurtigt komme i problemer efter det skitserede princip. Også campingvogne kan komme i vanskeligheder med en fortsat kraftigt stigende bestand. | ||
Af Thomas Thorsen | 10.05.2006 05:04 | |
Skatteministeren har ifølge Berlingske Tidendes hjemmeside besluttet at gamle numre skal genbruges når det nuværende system løber tør for numre. Samtidig indføres EU-nummerplader på frivillig basis. Mvh Thomas | ||
Af Carsten | 09.05.2006 03:13 | |
Det er tegn på lav intelligens når man "undrer sig" over at et helt lands kulturliv ikke er 100% ensrettet. | ||
Af G®iffen | 07.05.2006 09:22 | |
Til "Undrer Mig" Hvis du hentyder til at folk bruger tiden på at følge med her i stedet for at fare verden rundt og hjælpe her og der, så undrer det MIG at du 1) selv bruger tid på at kigge på siden 2) selv spilder tid med at skrive på den ...Og iøvrigt har jeg et job at passe herhjemme, så jeg kan ikke køre til Afrika med madvarer; derfor støtter jeg både Røde Kors og Unicef, da de ved lidt mere om hvad der er mest effektivt... | ||
Af Undrer mig | 05.05.2006 07:17 | |
Hmmm, så er der vist ikke flere problemer i denne verden, hvis der er overskud til at "samle på nummerplader"..... Imens denne side kører, så dør folk af sult over hele kloden.... Suk | ||
Af Frederik Larsen | 21.04.2006 21:47 | |
Jeg er ret sikker på at jeg har set kvadratiske nummerplader bagpå diplomatkøretøjer, altså med blå plade. Hvis jeg ser det fremover vil nummeret blive husket og et billede heraf vil blive taget hvis det kan lade sig gøre midt i trafikken! Det er min fornemmelse at det gerne er amerikansk fabrikerede køretøjer der tyr til denne mulighed, fordi de ikke har så meget plads bagtil til en lang europæisk plade. Men de kører i Kbh. | ||
Af Claus Rohr | 13.04.2006 16:56 | |
Den er indregistreret som normalt, fuldt afgiftet køretøj. Claus | ||
Af G®iffen | 10.04.2006 08:57 | |
De omtalte takaplader fra mit indlæg 4/4 er naturligvis taxaplader... Æv! Bortset fra det, så mener jeg også at have set en kvadratisk blå nummerplade engang, men jeg kan heller ikke lige huske nummeret. | ||
Af Paw | 06.04.2006 10:04 | |
Hej Thomas, Jeg så en spøjs nummerplade forleden. Den sad på en ældre sort BMW i 3-serien og lød som følger: I H8 U2 Om den så skal forståes som om, at ejeren også hader den som ser nummerpladen eller den irske popgruppe, det vides ikke. Tak for en interessant hjemmeside. Hilsen Paw | ||
Af Thomas Thorsen | 04.04.2006 11:37 | |
Om kvadratiske diplomatplader: Da diplomatpladerne fortsat var sorte emaljeplader, var de opdelt i 76.000-77.699 for rektangulære bagnummerplader og 77.700-77.999 for kvadratiske bagnummerplader. Der var ingen opdeling som nu i diplomater (76 000-76 999) og internationale organisationer mv. (77 000-77 999). Der har ikke officielt eksisteret kvadratiske diplomatplader mens de har været blå aluminiumsplader. Der kan være tale om en specialfremstillet nummerplade - måske hjemmelavet. Identifikationen kunne være lidt nemmere hvis der også var knyttet et nummer til observationen. Mvh Thomas | ||
Af G®iffen igen | 04.04.2006 11:18 | |
Til Louis Takaplader er diskuteret, hvis du går en side tilbage ;-) | ||
Af G®iffen | 04.04.2006 11:17 | |
Til HSJ: Jeg læste om ændringer i system 66 og mener det var der jeg så at blå plader før var delt i rektangulær 76000-77499 eller 77699 eller... - og de sidste par hundrede nr. til kvadratisk bagplade | ||
Af per h | 15.03.2006 08:55 | |
De svenske taxier er på gule plader. Grønne plader ser man på norske varevogne. Tælleren på siden synes jeg kun burde tælle unikke brugere, og ikke som nu hvor hvert undersidebesøg tælles med. | ||
Af DF | 14.03.2006 17:39 | |
Der observeres af og til også taxi er på gule plader Hvad betyder det når biler er på grønne plader? Nu er tælleren igen nede på AB..... | ||
Forrige | Skriv | Næste |
Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2025 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. |