Hej nummerpladevenner !
Denne side er jo primært til nummerplader, men er man interesseret i de gamle nummerplader er man det som regel også i gamle biler og gamle vejforløb, byers udvikling, jernbaners afvikling og sådan.
For længe siden var her nogle tråde omkring A1 og A10 hvor der kom mange historiske fotos som blev set af mange.
Tirsdag den 18.09.2012 var der i Jyllands Postens 1. sektion en artikel om historiske luftfotos som blev taget af amerikanerne i 1954 og bearbejdet og lagt på en hjemmeside sammen med nyere kort.
Fidusen er så at man kan logge på, klikke et årstal frem på kortet (fx 1954) så sætter man flueben i "Sammenlign med" og klikker på et andet kort (fx 2010). Så kan man se de 2 oversigtskort oveni hinanden og scrolle fra den ene til den anden.
Det kan være sjovt at se landskaberne med alle de nye veje og rundkørsler der er kommet siden 1954.
Byers udvikling, omfartsveje, jernbaners forløb i 1950´erne hvor der stadig var mange privatbaner og afvikling til nu.
Hvis man zoomer ned på fx kirkegårde får man også et par fif om hvordan folk er flyttet fra land til by ændrede gravstedsønsker omkring kistebegravelser/urnenedsættelser.
De gamle landsbykirkers kirkegårde var pænt fyldt op i 1954, men nu kan det halve være udlagt i græsplæne ( urne eller slet ikke i brug)
Omvendt kan man også se hvordan byer (og deres kirkegårde) har udviklet sig i størrelse.
Fx Billund ? I 1954 var det faktisk kun 7 huse og 1 fælles høstak som køerne havde spist. Dette er ikke helt rigtigt, men uha alt det der er sket i Billund siden da med LEGO, lufthavn, Lalandia og folks bosætning.
Prøv linket herunder.
http://www.kortal.dk/privat/index.asp
Herunder et link til at se gamle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen som er endnu ældre end 1954.
http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor
Hygge og hilsen fra Vestjylland