Tennessee

Spørgsmål og diskussioner om amerikanske nummerplader

Tennessee

Indlægaf CSJ » lør 31.01.2009 21:14

I AKS medlemsbladet er der også en interessant artikel om Tennessees nummerpladehistorie. Staten Tennessee har form som et smalt aflangt paralellogram med lange vandrette linier som nord- og sydgrænser, og korte skæve linier som øst- og vestgrænser. 1936-56 havde selve pladerne denne form.

I perioder har Tennessee haft lokal registrering med en lokal 2-bogstav kombination eller tal som en del af nummeret, i andre perioder har countyen været angivet som undertekst. Da jeg selv var i USA i 1987 studerede jeg naturligvis nummerpladernes design og nummerets opbygning i alle de stater jeg besøgte. Jeg blev klar over at numrene i Tennessee på det tidspunkt begyndte med et lokalt countytal. I de to store byer i Tennessee hvor jeg gjorde ophold, Memphis (Elvis Presleys hjemby) og Nashville (countrymusikkens mekka) havde man hhv. 1 og 2.

Af andre stater med lokal registrering har Indiana countynummer i alfabetisk orden efter samme princip som franske departementer (1 Adams, 2 Allen, 3 Bartholomew osv), og Kansas har en 2-bogstav forkortelse for hver county (SG Segdwick, SN Shawnee, WY Wyandotte osv), men i Tennessee har jeg ikke kundet finde noget system i countynumrene.

Det mest berømte bilnummer i Tennessee, måske i hele USA, må være nummeret til Elvis Presleys Cadillac, 1-ELVIS, som er fremstillet i utallige kopier som sælges som souvenirs i hans hjem Graceland. 1 er countytal for Shelby hvor Memphis ligger, og så ønskenummeret ELVIS.

I den periode hvor man markerede 200-års jubilæet for staten var statsforkortelsen elegant fremhævet og flettet ind i ordet BicenTENNial.

Statens tilnavn som også i perioder har været undertekst på pladerne Volunteer State (de frivilliges stat) er forklaret som de mange frivillige soldater fra Tennessee der spillede en vigtig rolle i den amerikanske borgerkrig. En amerikansk bekendt har derimod engang givet mig en anden forklaring på tilnavnet, nemlig at The Volunteers er kælenavn for Tennessee universitets sportshold.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Tennessee

Indlægaf CSJ » lør 27.02.2010 21:10

På messen i Fredericia var også en nummerplade fra Tennessee fra den periode hvor nummerpladerne havde statens form.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Tennessee

Indlægaf CSJ » lør 27.06.2015 19:54

Nu har jeg fundet ud af systemet med countytallene i Tennessee. De var - formentlig ligesom i Montana - tildelt countyerne efter indbyggere, jo flere indbyggere jo lavere tal. Man anvendte samme system 1939-65, og i perioden 1971-88 anvendtes et lidt andet system hvor man skiftede flere gange ret hurtigt efter hinanden.
https://en.wikipedia.org/wiki/Vehicle_r ... _Tennessee
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Amerikanske nummerplader

cron