af Martin O » lør 06.08.2022 23:37
DL er som gammel lokal bogstavkombination forholdsvis let at overskue, nu hvor der for alvor er kommet gang i hvide DM-numre. Der er jo ret få overlevende gamle numre. Jeg vil derfor forsøge mig med et bud på en oversigt:
DL 10 000 - DL 11 046: Hvid EU, fortsat fra DJ. Serie på 10000 numre.
DL 11 047 - DL 13 547: Hvid neutral, 2500 numre.
DL 13 548 - DL 16 547: Papegøje EU. Undervejs er 15000-15499 spærret, dvs. 2500 numre.
DL 16 548 - DL 27 589: Hvid EU. 18005-18019 og 19005-19019 samt 25000-25999 er spærret. 10000 numre i serien.
DL 27 590 - DL 30 089: Gul EU, 2500 numre.
DL 30 090 - DL 31 089: MC EU, 1000 numre.
DL 31 090 - DL 51 089: Hvid EU, 20000 numre.
DL 51 090 - DL 52 189: MC - formodentlig neutral. 51150-51249 er spærret. 1000 numre.
DL 52 190 - DL 54 689: Gul EU, 2500 numre.
DL 54 690 - DL 54 789: Ukendt type kvadratisk hvid. Da der er 100 numre i serien, er mit gæt to kvadratiske. EU eller neutral.
DL 54 790 - DL 57 289: Hvid neutral, 2500 numre.
DL 57 290 - DL 97 999: Hvid EU, fortsætter i DM. 60350-60449, 70525-70574, 78200-78249 og 83575-83624 er spærret - og så overspringes 76000-77999 naturligvis. 40000 numre i serien. En usædvanligt lang serie.
Jeg har regnet mig frem til "mistænkelige" steder i det sidste, lange interval (efter 10000, 20000 og 30000 numre, hvor det ville være mest sandsynligt at finde afbrydelser). Alle de steder, hvor der kunne tænkes at gemme sig en lille serie med kvadratiske plader, dukker der helt almindelige personbiler op på de kritiske steder. Det kan selvfølgelig godt være, jeg ikke har kigget grundigt nok; men jeg tror, det passer. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kunne være skæve serier på 5000, 8000, 15000 numre eller sådan noget, så der skal ledes andre steder. Med 38452 DL-numre i intervallet skal serien fortsætte med 1548 DM-numre, og da serien kun lige akkurat kommer ind i begyndelsen af DM 12 xxx (DM 12 023 er en traktor), skal der kun være omkring 475 numre, der er blokerede i DM 10 xxx og DM 11 xxx og begyndelsen af DM 12 xxx. Det har jeg dog endnu ikke orket at gå i gang med at detailstudere; men der er rigtig mange traktorer og motorcykler, der stadig er registrerede, og det er jo kun toppen af isbjerget. Jeg føler mig derfor nogenlunde overbevist om, at det er én lang serie på 40000 hvide EU.
Martin O