Oversigt
Dato | Ændring |
01.02.1903 | Automobiler der færdes i Københavns Kommune, uanset hvorfra de kommer, skal bagpå være forsynet med et kendingsbogstav som angiver hjemstedsametet, og et løbenummer. Bogstav og tal skal være mindst 3 tommer (7,8 cm) høje. Registreringen administreres af den lokale jurisdiktion (kombineret politi- og retskreds). |
08.08.1903 | Automobiler skal i hele landet være forsynet med kendingsbogstav og løbenummer. Nummeret skal nu være 6 tommer (15,7 cm) højt og det skal være synligt både forfra og bagfra. |
26.06.1906 | Også motorcykler skal have nummer. For motorcykler er nummerplade under sadlen obligatorisk. Tegnene skal være 3 tommer (7,8 cm) høje. Bilnumre kan enten males direkte på vognen, eller man kan anvende en nummerplade som man selv fremstiller eller lader fremstille. |
20.08.1908 | Stregbredden på såvel bil- som motorcykelnumre (og bogstav) skal være mindst 3/4 tomme (2,0 cm), og afstanden mellem tegnene 1 tomme (2,6 cm). Tegnene skal være sorte på hvid baggrund. Nummeret stemples af politiet. |
21.05.1910 | Dimensionerne angives i metersystemet. For biler er højden på tegnene 15 cm, stregbredden 2 cm og mellemrummet mellem tegnene 2,5 cm. For motorcykler er målene 7 cm, 1,2 cm og 1 cm. Motorcyklers nummerplade skal være foran. |
24.03.1919 | Nummerplader bliver obligatorisk også for biler, men man skal stadig selv sørge for at fremskaffe en nummerplade. Nummerpladen skal være hvid med et rødt kendingsbogstav der er hævet over linjen. Til højre skal løbenummeret være anført med blå skrift. Kendingsbogstavet skal være 7 cm højt, og løbenummeret skal være 12,5 cm højt. Stregbredden skal være 1 cm og afstanden mellem tegnene 1,5 cm. Motorcyklers nummerplader har et 4 cm højt bogstav og et løbenummer med højden 7 cm. Stregbredden skal være 0,5 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm. Motorcykler skal igen have nummerplade bagpå, og den forreste nummerplade skal placeres på langs foran styret og have skrift på begge sider. Påhængsvogne skal forsynes med det trækkende køretøjs nummer bagpå, enten med påmaling eller på en selvstændig plade. |
01.10.1919 | Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra jurisdiktionerne til politiet. |
01.07.1921 | Nummerpladerne leveres af politiet i et standardiseret design med hvide tegn på sorte nummerplader. Nummerpladerne er fremstillet af malet metal. Som på den hidtidige type er amtsbogstavet af mindre størrelse og hævet over linjen. Nedenunder bogstavet skal løbenummeret stå med små tal, og til højre for bogstavet skal det stå med tal i fuld højde. Motorvognes bagnummerplader skal have et 8,5 cm højt bogstav med 1,5 cm høje tal nedenunder. Løbenummeret skal være 12,5 cm højt. Mellemrummene mellem tegnene skal være 1 cm, og afstanden mellem tegnene og nummerpladens kant skal være 1,5 cm. For motorvognes fornummerplader og motorcyklers nummerplader er de tilsvarende mål kendingsbogstaver 5,5 cm, lille løbenummer 1,5 cm, stort løbenummer 8 cm, mellemrum 1 cm og rand 1,2 cm. Bilers bagnummerplade er således større end fornummerpladen. Påhængsvogne til lastvogne skal på begge sider forsynes med en hvid cirkulær nummerplade (diameter: 14 cm) med sort rand (bredde: 4 cm). Side- og påhængsvogne til motorcykler skal have en hvid cirkulær plade (diameter: 9 cm) med sort rand (bredde: 2 cm) bagpå. Disse cirkulære nummerplader forsynes øverst med et K (i København) eller politikredsens nummer (uden for København) og nederst et løbenummer. |
14.04.1924 | Rød cirkelplade bag på bilen indføres for last- og varevogne samt busser der var fritaget for afgift. |
01.10.1930 | Emaljenummerplader indføres, og designet ændres. Det lille nummer under kendingsbogstavet erstattes af politiets øje i hånd-symbol, og skrifttypen bliver mere funktionel. Nummerpladerne fremstilles af Københavns Emaljeværk, senere Ravnholm Emaljeværk, og dette fortsætter indtil umiddelbart før emaljepladerne udgik. Nummerpladen skal ikke længere stemples. |
01.07.1950 | Designet ændres igen. Kendingsbogstavet får fuld størrelse, og politisymbolet forsvinder. Der indføres en ny skrifttype. Gule nummerplader erstatter den røde cirkelskive. |
01.04.1958 | Et nyt system indføres efter 55 år med det gamle. Der er to bogstaver, og de angiver registreringsområdet. Registreringsområdets to bogstaver erstatter også politikredsnummeret på cirkulære nummerplader. Nummeret har maksimalt 5 cifre. Udover de designændringer som det nye system kræver, indføres en tyndere skrift. Størrelsen for almindelige nummerplader er 405 × 105 mm med en teksthøjde på 76 mm og en stregtykkelse på 9 mm på sorte plader og 11 på gule plader. |
01.04.1966 | Centralregisteret for Motorkøretøjer tages i anvendelse i dele af landet, herunder Hovedstadsområdet. Systemet bliver gradvis landsdækkende. Den lokale registrering fortsætter indtil videre i de områder der ikke er overgået til centralregistreringen. Nummerpladedesignet er uændret bortset fra at man kan få kvadratiske bagnummerplader til visse biltyper. Påhængsvogne registreres med rektangulære nummerplader, og påhængsvogne som har en rektangulær nummerplade, skal ikke længere have det trækkende køretøjs nummer bagpå. |
01.01.1969 | Centralregisteret er nu landsdækkende, og man kan ikke længere se hvor bilerne kommer fra. |
01.04.1976 | Reflekterende hvide aluminiumsnummerplader afløser de sorte emaljenummerplader. Registreringspligt for sidevogne ophører. |
02.03.1992 | Ønskenummerplader indføres. |
01.01.1997 | Det er muligt at få historisk korrekte nummerplader til køretøjer indregistreret første gang før 1.4.1958. |
01.10.1997 | Biler kan få en tredje nummerplade med røde bogstaver og tal. Den skal bruges hvis den almindelige nummerplade er dækket af en cykel eller lignende. |
01.01.2008 | Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra Politiet til SKAT. |
01.03.2008 | Nummerpladeproduktionen overgår til Ketner-Utsch. En ny og smallere skrifttype anvendes. Den optræder først på bestillingsnummerplader. Serienummerplade overgår til nyt design efterhånden som lagrene af den gamle type opbruges. |
12.10.2009 | EU-nummerplader indføres som frivilligt alternativ til de hidtidige nummerplader. |
06.06.2012 | Et nyt motorregister tages i brug. Herefter begynder numrene forfra i alfabetet, og enkelte nummerpladetyper ophører eller skifter udseende. |
Systemer
Dato | Ændring |
01.02.1903 | Lokal registrering. Ét bogstav som angiver amt, og et løbenummer på med tiden op til 6 cifre. Registreringen administreres af den lokale jurisdiktion. |
01.10.1919 | Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra jurisdiktionerne til politiet. |
01.04.1958 | Lokal registrering. To bogstaver som angiver registreringsområde, og et nummer på op til 5 cifre. |
01.04.1966 | Centralregistrering. To bogstaver og et nummer på op til 5 cifre. Centralregistreringen indføres etapevis og er landsdækkende fra 1.1.1969. |
01.01.2008 | Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra Politiet til SKAT. |
06.06.2012 | Et nyt motorregister tages i brug. Registrering og udlevering af nummerplader kan ske fra synsvirksomheder, forhandlere mv. De fleste af SKATs motorkontorer afvikles i den efterfølgende periode. |
Design
Dato | Ændring |
01.02.1903 | Ingen krav til farve, materialevalg og anbringelsesmetode. Fremstilles af ejer. |
20.08.1908 | Sorte tegn på hvidt malet direkte på bilen eller på plade. Fremstilles af ejer. |
24.03.1919 | Hvide nummerplader. Rødt amtsbogstav hævet over linjen. Blåt løbenummer i fuld højde. Fremstilles af ejer. |
01.07.1921 | Sorte malede metalnummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav hævet med løbenummer med små tal nedenunder. Løbenummer i fuld højde. Leveres af politiet. |
01.10.1930 | Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav hævet med politisymbol (»vante«) nedenunder. Løbenummer i fuld højde. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk. |
01.07.1950 | Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav i fuld størrelse uden politisymbol. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk. |
01.04.1958 | Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Tyndere stregbredde end foregående design, men samme skrifttype. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk. |
01.04.1976 | Reflekterende hvide aluminiumsnummerplader med sorte tegn. Leveres af politiet. Fremstilles af Stig Ravn/Kaiserplast/SP Medical. |
01.03.2008 | Nummerpladeproduktionen overgår til Ketner-Utsch. En ny og smallere skrifttype anvendes. Den optræder først på bestillingsnummerplader (erstatningsnummerplader, ønskenummerplader og tredje nummerplade). Serienummerplade overgår til nyt design efterhånden som lagrene af den gamle type opbruges. |
12.10.2009 | EU-nummerplader indføres som frivilligt alternativ til de hidtidige nummerplader. |
Motorcykler og knallerter
Dato | Ændring |
26.06.1906 | Motorcykler skal indregistreres og føre en bagudvendt nummerplade under sadlen med 3 tommer (7,8 cm) høje tegn. |
20.08.1908 | Stregbredden skal være mindst 3/4 tomme (2,0 cm), og afstanden mellem tegnene 1 tomme (2,6 cm). Tegnene skal være sorte på hvid baggrund. |
21.05.1910 | Højden på tegnene fastsættes til 7 cm, stregbredden skal være 1,2 cm og mellemrummet mellem tegnene 1 cm. Nummerpladen skal være foran på cyklen. |
24.03.1919 | Motorcykler skal igen have nummerplade bagpå, og den forreste nummerplade skal placeres på langs foran styret og have skrift på begge sider. Nummerpladen skal være hvid med et rødt kendingsbogstav der er hævet over linjen. Til højre skal løbenummeret være anført med blå skrift. Nummerpladerne har et 4 cm højt bogstav og et løbenummer med højden 7 cm. Stregbredden skal være 0,5 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm. |
01.07.1921 | Nummerpladerne leveres af politiet i et standardiseret design med hvide tegn på sorte nummerplader. Nummerpladerne er fremstillet af malet metal af en tykkelse på 1,5 mm. Som på den hidtidige type er amtsbogstavet af mindre størrelse og hævet over linjen. Nedenunder bogstavet skal løbenummeret stå med små tal, og til højre for bogstavet skal det stå med tal i fuld højde. Bagnummerpladen har målene: kendingsbogstaver 5,5 cm, lille løbenummer 1,5 cm, stort løbenummer 8 cm, mellemrum 1 cm og rand 1,2 cm. For fornummerpladen er de tilsvarende mål 3 cm, 1,5 cm, 4,5 cm, 1 cm og 0,5 cm. Hvis tallet er på 4 eller 5 cifre, skal nummerpladen have to linjer hvor de to første cifre står på øverste linje, og de øvrige på nederste linje. På fornummerpladen skal numre på 5 cifre have en tusindadskiller. |
01.10.1930 | Det almindelige designskifte betyder tilsvarende ændringer i motorcykelnummerpladernes materialer og udseende. |
14.04.1951 | Knallerter (cykler med hjælpemotor) der kan køre højst 30 km/h, skal registreres med en særlig sekskantet nummerplade. |
01.12.1953 | Registreringspligt for knallerter der kan køre højst 30 km/h, ophører. |
01.07.1955 | Motorcykler skal ikke længere føre fornummerplader, og 15.7.1955 skal alle fornummerplader være afmonteret. |
01.04.1958 | Det nye system med to bogstaver indføres. Størrelsen på de nye motorcykelplader er 230 × 200 mm. |
01.04.1976 | Reflekterende aluminiumsplader indføres. Størrelsen er 240 × 165 mm. |
01.04.1994 | En ny nummerplade på 140 × 125 mm indføres for store knallerter (EU-knallerter, 45-knallerter). |
01.07.2006 | Registreringspligt indføres for nye små knallerter (30-knallerter). Nummerpladen er gul og har samme mål som nummerpladen for store knallerter. |
Vare- og lastvogne mv.
Dato | Ændring |
14.04.1924 | Vare- og lastvogne samt busser som er fritaget for omsætningsafgift (senere registreringsafgift), skal bag på vognen føre en cirkulær rød plade af diameter 9 cm. |
01.10.1930 | Skiven får politiets øje i hånd-symbol. |
01.07.1950 | Biler der hidtil har skullet føre rød cirkelplade, skal i stedet have gule nummerplader med sort skrift. |
08.07.1957 | Vare- og lastvogne på halv omsætningsafgift skal forsynes med »papegøjeplader« som har sort kendingsbogstav på gul baggrund og hvidt løbenummer på sort baggrund. |
01.01.1970 | Nyregistrering på papegøjeplader ophører helt efter at have været stærkt indskrænket siden 23.5.1969. |
01.04.1976 | Genregistrering på papegøjeplader ophører. Reflekterende gule aluminiumsplader med sort skrift indføres. Endvidere bliver det muligt at få gule plader med kvadratisk bagnummerplade. |
01.01.2009 | Nye papegøjeplader indføres for varevogne til hel eller delvis privat benyttelse. Papegøjepladernes venstre side er gul, og resten af nummerpladen er hvid. De har sort skrift og kant. |
Godkendte traktorer
Dato | Ændring |
01.07.1950 | Begrebet »godkendte traktorer«, land- og skovbrugstraktorer med ret til med visse begrænsninger at blive anvendt på offentlig vej, indføres. Godkendte traktorer forsynes med en rund grøn nummerplade, ca. 20 cm i diameter, med hvid kant. På nummerpladen findes i øverste linje nummeret på politikredsen (i København dog bogstavet K). I nederste linje findes et løbenummer. Imellem de to numre er der en vandret streg, »brøkstregen«. |
01.04.1958 | Politikredsnummeret hhv. bogstavet K erstattes med registreringsområdets kendingsbogstaver. »Brøkstregen« forsvinder. |
01.04.1976 | De runde grønne nummerplader erstattes af reflekterende hvide kvadratiske aluminumsnummerplader med sorte tegn og sort kant. Registrerede traktorer får egne nummerplader med sorte tegn og rød kant. |
06.06.2012 | Nummerplader til registrerede traktorer får rød kant. Muligheden for EU-nummerplader til traktorer udgår. |
Påhængs- og sidevogne
Dato | Ændring |
24.03.1919 | Bag på påhængsvogne skal det trækkende køretøjs nummer angives. |
01.07.1921 | Påhængsvogne til lastvogne skal på begge sider forsynes med en hvid cirkulær nummerplade (diameter: 14 cm) med sort rand (bredde: 4 cm). Side- og påhængsvogne til motorcykler skal have en hvid cirkulær plade (diameter: 9 cm) med sort rand (bredde: 2 cm) bagpå. Disse cirkulære nummerplader forsynes øverst med et K (i København) eller politikredsens nummer (uden for København) og nederst et løbenummer. Det trækkende køretøjs nummer skal fortsat angives bag på påhængsvognen. |
01.01.1928 | Personvognes påhængsvogne skal også have den runde anhængerplade. På påhængsvogne til biler skal er kun være en nummerplade på højre side af påhængsvognen. |
01.07.1932 | På påhængsvogne til biler skal den runde nummerplade i stedet sættes på venstre side af påhængsvognen. |
01.07.1950 | På påhængsvogne til biler skal den runde nummerplade sættes bag på påhængsvognen medmindre placering på venstre side er mere hensigtsmæssig. Der indføres gule cirkulære nummerplader til påhængs- og sidevogne der ikke er pålagt omsætningsafgift. |
01.04.1958 | I stedet for bogstavet K hhv. politikredsens nummer får de runde påhængs- og sidevognsplader det lokale registreringsområdes to bogstaver. Den vandrette streg der har været imellem K eller politikredsnummeret forsvinder. |
01.04.1966 | Påhængsvognsregistrering med cirkulær nummerplade kombineret med angivelse af det trækkende køretøjs nummer ophører til fordel for sort eller gul påhængsvognsnummerplade af almindelige rektangulære dimensioner. De hidtil registrerede påhængsvogne fortsætter under de gamle regler. |
01.04.1976 | Sidevogne skal ikke længere registreres. Påhængsvogne får hvide eller gule reflekterende aluminiumsnummerplader. |
06.06.2012 | De hvide nummerplader til bl.a. campingvogne udgår, og alle påhængsvogne registreres med gul nummerplade. |
Prøveskilte
Dato | Ændring |
24.03.1919 | Der indføres prøveskilte. De består af en almindelig nummerplade med ordet PRØVEVOGN over de øvrige tegn. |
01.07.1921 | Prøveskiltes design bliver som de almindelige nummerplader, blot i omvendte farver: sort skrift på hvid grund. |
01.07.1950 | Løse prøveskilte får eget design: rødt bogstav og sorte tal på hvid grund. Faste prøveskilte fortsætter med sort bogstav og sorte tal på hvid grund. |
01.04.1966 | Løse prøveskilte får røde tal med nummeret på motorkontoret og et sort løbenummer. |
01.04.1976 | Løse prøveskilte har fortsat røde og sorte tal. Faste prøveskilte får røde bogstaver og sorte tal. Ca. 1997 erstattes de løse prøveskilte på nogle motorkontorer med selvklæbende folie med motorkontorets nummer og et løbenummer i sort. Desuden er angivet gyldighedsperiode. |
01.01.2008 | Løse prøveskilte fås kun som selvklæbende folie og hedder fremover prøvemærker. Det kan ikke længere ses hvor prøvemærket er udleveret. |
06.06.2012 | Faste prøveskilte får røde tal. |
Grænsenummerplader
Dato | Ændring |
30.06.1910 | Grænsenummerplader til køretøjer som ikke er registreret her i landet, indføres. De har kendingsbogstaverne GR, men er ellers udformet som almindelige nummerplader. |
01.07.1913 | Kendingsbogstavet G erstatter GR og skal nu kun bruges på udenlandske køretøjer som ikke har nummerplader mv. i overensstemmelse med internationale regler. |
01.07.1921 | Det særlige kendingsbogstav for grænsenummerplader udgår. Grænsenummerpladerne udformes med almindeligt kendingsbogstav, som dog udført i rødt med hvid kant. Nummerpladen er sort, og løbenummeret er hvidt som på almindelige nummerplader. |
14.04.1951 | Særlig grænsenummerplade til uindregistrerede udenlandske knallerter indføres. |
19.09.1953 | Centralregister for grænsenummerplader er indført senest på dette tidspunkt, hvilket formentlig betyder at der kun udstedes grænsenummerplader med bogstavet K. |
01.12.1953 | Den særlige knallertgrænseplade udgår. |
01.04.1958 | Grænsenummerpladerne fortsætter med ét rødt bogstav (K) og et løbenummer. |
01.09.1963 | Grænsenummerpladerne får ny udformning. Nummerpladen får to røde lodrette striber med henholdsvis bogstaverne DK og de to sidste cifre i årstallet for gyldighedsperiodens udløb i hvidt. Imellem de to striber findes et løbenummer i hvidt. |
01.04.1976 | Grænsenummerpladerne bliver hvide med sort løbenummer. |
12.10.2009 | EU-version af grænsenummerplader indføres. De har ikke bogstaverne DK i det røde felt. |
06.06.2012 | Grænsenummerplader uden EU-felt og nordiske grænsenummerplader udgår. |
Historiske nummerplader
Dato | Ændring |
01.01.1997 | Historiske nummerplader med ét bogstav for køretøjer registreret første gang før 1.4.1958 indføres. |
01.04.2011 | Historiske nummerplader med to bogstaver indføres også for køretøjer indregistreret første gang før 1.4.1976. |
06.06.2012 | Historiske nummerplader med to bogstaver indskrænkes til reserverede nummerserier i forbindelse med overgang til det nye motorregister. |
01.04.2020 | Historiske nummerplader fås også som gule plader og papegøjeplader til varekøretøjer samt som særlige nummerplader til påhængsvogne og traktorer. |
|