Til forsiden
Tidslinjer

Oversigt

DatoÆndring
01.02.1903Automobiler der færdes i Københavns Kommune, uanset hvorfra de kommer, skal bagpå være forsynet med et kendingsbogstav som angiver hjemstedsametet, og et løbenummer. Bogstav og tal skal være mindst 3 tommer (7,8 cm) høje. Registreringen administreres af den lokale jurisdiktion (kombineret politi- og retskreds).
08.08.1903Automobiler skal i hele landet være forsynet med kendingsbogstav og løbenummer. Nummeret skal nu være 6 tommer (15,7 cm) højt og det skal være synligt både forfra og bagfra.
26.06.1906Også motorcykler skal have nummer. For motorcykler er nummerplade under sadlen obligatorisk. Tegnene skal være 3 tommer (7,8 cm) høje. Bilnumre kan enten males direkte på vognen, eller man kan anvende en nummerplade som man selv fremstiller eller lader fremstille.
20.08.1908Stregbredden på såvel bil- som motorcykelnumre (og bogstav) skal være mindst 3/4 tomme (2,0 cm), og afstanden mellem tegnene 1 tomme (2,6 cm). Tegnene skal være sorte på hvid baggrund. Nummeret stemples af politiet.
21.05.1910Dimensionerne angives i metersystemet. For biler er højden på tegnene 15 cm, stregbredden 2 cm og mellemrummet mellem tegnene 2,5 cm. For motorcykler er målene 7 cm, 1,2 cm og 1 cm. Motorcyklers nummerplade skal være foran.
24.03.1919Nummerplader bliver obligatorisk også for biler, men man skal stadig selv sørge for at fremskaffe en nummerplade. Nummerpladen skal være hvid med et rødt kendingsbogstav der er hævet over linjen. Til højre skal løbenummeret være anført med blå skrift. Kendingsbogstavet skal være 7 cm højt, og løbenummeret skal være 12,5 cm højt. Stregbredden skal være 1 cm og afstanden mellem tegnene 1,5 cm. Motorcyklers nummerplader har et 4 cm højt bogstav og et løbenummer med højden 7 cm. Stregbredden skal være 0,5 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm. Motorcykler skal igen have nummerplade bagpå, og den forreste nummerplade skal placeres på langs foran styret og have skrift på begge sider. Påhængsvogne skal forsynes med det trækkende køretøjs nummer bagpå, enten med påmaling eller på en selvstændig plade.
01.10.1919Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra jurisdiktionerne til politiet.
01.07.1921Nummerpladerne leveres af politiet i et standardiseret design med hvide tegn på sorte nummerplader. Nummerpladerne er fremstillet af malet metal. Som på den hidtidige type er amtsbogstavet af mindre størrelse og hævet over linjen. Nedenunder bogstavet skal løbenummeret stå med små tal, og til højre for bogstavet skal det stå med tal i fuld højde. Motorvognes bagnummerplader skal have et 8,5 cm højt bogstav med 1,5 cm høje tal nedenunder. Løbenummeret skal være 12,5 cm højt. Mellemrummene mellem tegnene skal være 1 cm, og afstanden mellem tegnene og nummerpladens kant skal være 1,5 cm. For motorvognes fornummerplader og motorcyklers nummerplader er de tilsvarende mål kendingsbogstaver 5,5 cm, lille løbenummer 1,5 cm, stort løbenummer 8 cm, mellemrum 1 cm og rand 1,2 cm. Bilers bagnummerplade er således større end fornummerpladen. Påhængsvogne til lastvogne skal på begge sider forsynes med en hvid cirkulær nummerplade (diameter: 14 cm) med sort rand (bredde: 4 cm). Side- og påhængsvogne til motorcykler skal have en hvid cirkulær plade (diameter: 9 cm) med sort rand (bredde: 2 cm) bagpå. Disse cirkulære nummerplader forsynes øverst med et K (i København) eller politikredsens nummer (uden for København) og nederst et løbenummer.
14.04.1924Rød cirkelplade bag på bilen indføres for last- og varevogne samt busser der var fritaget for afgift.
01.10.1930Emaljenummerplader indføres, og designet ændres. Det lille nummer under kendingsbogstavet erstattes af politiets øje i hånd-symbol, og skrifttypen bliver mere funktionel. Nummerpladerne fremstilles af Københavns Emaljeværk, senere Ravnholm Emaljeværk, og dette fortsætter indtil umiddelbart før emaljepladerne udgik. Nummerpladen skal ikke længere stemples.
01.07.1950Designet ændres igen. Kendingsbogstavet får fuld størrelse, og politisymbolet forsvinder. Der indføres en ny skrifttype. Gule nummerplader erstatter den røde cirkelskive.
01.04.1958Et nyt system indføres efter 55 år med det gamle. Der er to bogstaver, og de angiver registreringsområdet. Registreringsområdets to bogstaver erstatter også politikredsnummeret på cirkulære nummerplader. Nummeret har maksimalt 5 cifre. Udover de designændringer som det nye system kræver, indføres en tyndere skrift. Størrelsen for almindelige nummerplader er 405 × 105 mm med en teksthøjde på 76 mm og en stregtykkelse på 9 mm på sorte plader og 11 på gule plader.
01.04.1966Centralregisteret for Motorkøretøjer tages i anvendelse i dele af landet, herunder Hovedstadsområdet. Systemet bliver gradvis landsdækkende. Den lokale registrering fortsætter indtil videre i de områder der ikke er overgået til centralregistreringen. Nummerpladedesignet er uændret bortset fra at man kan få kvadratiske bagnummerplader til visse biltyper. Påhængsvogne registreres med rektangulære nummerplader, og påhængsvogne som har en rektangulær nummerplade, skal ikke længere have det trækkende køretøjs nummer bagpå.
01.01.1969Centralregisteret er nu landsdækkende, og man kan ikke længere se hvor bilerne kommer fra.
01.04.1976Reflekterende hvide aluminiumsnummerplader afløser de sorte emaljenummerplader. Registreringspligt for sidevogne ophører.
02.03.1992Ønskenummerplader indføres.
01.01.1997Det er muligt at få historisk korrekte nummerplader til køretøjer indregistreret første gang før 1.4.1958.
01.10.1997Biler kan få en tredje nummerplade med røde bogstaver og tal. Den skal bruges hvis den almindelige nummerplade er dækket af en cykel eller lignende.
01.01.2008Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra Politiet til SKAT.
01.03.2008Nummerpladeproduktionen overgår til Ketner-Utsch. En ny og smallere skrifttype anvendes. Den optræder først på bestillingsnummerplader. Serienummerplade overgår til nyt design efterhånden som lagrene af den gamle type opbruges.
12.10.2009EU-nummerplader indføres som frivilligt alternativ til de hidtidige nummerplader.
06.06.2012Et nyt motorregister tages i brug. Herefter begynder numrene forfra i alfabetet, og enkelte nummerpladetyper ophører eller skifter udseende.

Systemer

DatoÆndring
01.02.1903Lokal registrering. Ét bogstav som angiver amt, og et løbenummer på med tiden op til 6 cifre. Registreringen administreres af den lokale jurisdiktion.
01.10.1919Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra jurisdiktionerne til politiet.
01.04.1958Lokal registrering. To bogstaver som angiver registreringsområde, og et nummer på op til 5 cifre.
01.04.1966Centralregistrering. To bogstaver og et nummer på op til 5 cifre. Centralregistreringen indføres etapevis og er landsdækkende fra 1.1.1969.
01.01.2008Administrationen af nummerpladeudleveringen overgår fra Politiet til SKAT.
06.06.2012Et nyt motorregister tages i brug. Registrering og udlevering af nummerplader kan ske fra synsvirksomheder, forhandlere mv. De fleste af SKATs motorkontorer afvikles i den efterfølgende periode.

Design

DatoÆndring
01.02.1903Ingen krav til farve, materialevalg og anbringelsesmetode. Fremstilles af ejer.
20.08.1908Sorte tegn på hvidt malet direkte på bilen eller på plade. Fremstilles af ejer.
24.03.1919Hvide nummerplader. Rødt amtsbogstav hævet over linjen. Blåt løbenummer i fuld højde. Fremstilles af ejer.
01.07.1921Sorte malede metalnummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav hævet med løbenummer med små tal nedenunder. Løbenummer i fuld højde. Leveres af politiet.
01.10.1930Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav hævet med politisymbol (»vante«) nedenunder. Løbenummer i fuld højde. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk.
01.07.1950Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Amtsbogstav i fuld størrelse uden politisymbol. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk.
01.04.1958Sorte emaljenummerplader med hvide tegn. Tyndere stregbredde end foregående design, men samme skrifttype. Leveres af politiet. Fremstilles af Københavns/Ravnholm Emaljeværk.
01.04.1976Reflekterende hvide aluminiumsnummerplader med sorte tegn. Leveres af politiet. Fremstilles af Stig Ravn/Kaiserplast/SP Medical.
01.03.2008Nummerpladeproduktionen overgår til Ketner-Utsch. En ny og smallere skrifttype anvendes. Den optræder først på bestillingsnummerplader (erstatningsnummerplader, ønskenummerplader og tredje nummerplade). Serienummerplade overgår til nyt design efterhånden som lagrene af den gamle type opbruges.
12.10.2009EU-nummerplader indføres som frivilligt alternativ til de hidtidige nummerplader.

Motorcykler og knallerter

DatoÆndring
26.06.1906Motorcykler skal indregistreres og føre en bagudvendt nummerplade under sadlen med 3 tommer (7,8 cm) høje tegn.
20.08.1908Stregbredden skal være mindst 3/4 tomme (2,0 cm), og afstanden mellem tegnene 1 tomme (2,6 cm). Tegnene skal være sorte på hvid baggrund.
21.05.1910Højden på tegnene fastsættes til 7 cm, stregbredden skal være 1,2 cm og mellemrummet mellem tegnene 1 cm. Nummerpladen skal være foran på cyklen.
24.03.1919Motorcykler skal igen have nummerplade bagpå, og den forreste nummerplade skal placeres på langs foran styret og have skrift på begge sider. Nummerpladen skal være hvid med et rødt kendingsbogstav der er hævet over linjen. Til højre skal løbenummeret være anført med blå skrift. Nummerpladerne har et 4 cm højt bogstav og et løbenummer med højden 7 cm. Stregbredden skal være 0,5 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm.
01.07.1921Nummerpladerne leveres af politiet i et standardiseret design med hvide tegn på sorte nummerplader. Nummerpladerne er fremstillet af malet metal af en tykkelse på 1,5 mm. Som på den hidtidige type er amtsbogstavet af mindre størrelse og hævet over linjen. Nedenunder bogstavet skal løbenummeret stå med små tal, og til højre for bogstavet skal det stå med tal i fuld højde. Bagnummerpladen har målene: kendingsbogstaver 5,5 cm, lille løbenummer 1,5 cm, stort løbenummer 8 cm, mellemrum 1 cm og rand 1,2 cm. For fornummerpladen er de tilsvarende mål 3 cm, 1,5 cm, 4,5 cm, 1 cm og 0,5 cm. Hvis tallet er på 4 eller 5 cifre, skal nummerpladen have to linjer hvor de to første cifre står på øverste linje, og de øvrige på nederste linje. På fornummerpladen skal numre på 5 cifre have en tusindadskiller.
01.10.1930Det almindelige designskifte betyder tilsvarende ændringer i motorcykelnummerpladernes materialer og udseende.
14.04.1951Knallerter (cykler med hjælpemotor) der kan køre højst 30 km/h, skal registreres med en særlig sekskantet nummerplade.
01.12.1953Registreringspligt for knallerter der kan køre højst 30 km/h, ophører.
01.07.1955Motorcykler skal ikke længere føre fornummerplader, og 15.7.1955 skal alle fornummerplader være afmonteret.
01.04.1958Det nye system med to bogstaver indføres. Størrelsen på de nye motorcykelplader er 230 × 200 mm.
01.04.1976Reflekterende aluminiumsplader indføres. Størrelsen er 240 × 165 mm.
01.04.1994En ny nummerplade på 140 × 125 mm indføres for store knallerter (EU-knallerter, 45-knallerter).
01.07.2006Registreringspligt indføres for nye små knallerter (30-knallerter). Nummerpladen er gul og har samme mål som nummerpladen for store knallerter.

Vare- og lastvogne mv.

DatoÆndring
14.04.1924Vare- og lastvogne samt busser som er fritaget for omsætningsafgift (senere registreringsafgift), skal bag på vognen føre en cirkulær rød plade af diameter 9 cm.
01.10.1930Skiven får politiets øje i hånd-symbol.
01.07.1950Biler der hidtil har skullet føre rød cirkelplade, skal i stedet have gule nummerplader med sort skrift.
08.07.1957Vare- og lastvogne på halv omsætningsafgift skal forsynes med »papegøjeplader« som har sort kendingsbogstav på gul baggrund og hvidt løbenummer på sort baggrund.
01.01.1970Nyregistrering på papegøjeplader ophører helt efter at have været stærkt indskrænket siden 23.5.1969.
01.04.1976Genregistrering på papegøjeplader ophører. Reflekterende gule aluminiumsplader med sort skrift indføres. Endvidere bliver det muligt at få gule plader med kvadratisk bagnummerplade.
01.01.2009Nye papegøjeplader indføres for varevogne til hel eller delvis privat benyttelse. Papegøjepladernes venstre side er gul, og resten af nummerpladen er hvid. De har sort skrift og kant.

Godkendte traktorer

DatoÆndring
01.07.1950Begrebet »godkendte traktorer«, land- og skovbrugstraktorer med ret til med visse begrænsninger at blive anvendt på offentlig vej, indføres. Godkendte traktorer forsynes med en rund grøn nummerplade, ca. 20 cm i diameter, med hvid kant. På nummerpladen findes i øverste linje nummeret på politikredsen (i København dog bogstavet K). I nederste linje findes et løbenummer. Imellem de to numre er der en vandret streg, »brøkstregen«.
01.04.1958Politikredsnummeret hhv. bogstavet K erstattes med registreringsområdets kendingsbogstaver. »Brøkstregen« forsvinder.
01.04.1976De runde grønne nummerplader erstattes af reflekterende hvide kvadratiske aluminumsnummerplader med sorte tegn og sort kant. Registrerede traktorer får egne nummerplader med sorte tegn og rød kant.
06.06.2012Nummerplader til registrerede traktorer får rød kant. Muligheden for EU-nummerplader til traktorer udgår.

Påhængs- og sidevogne

DatoÆndring
24.03.1919Bag på påhængsvogne skal det trækkende køretøjs nummer angives.
01.07.1921Påhængsvogne til lastvogne skal på begge sider forsynes med en hvid cirkulær nummerplade (diameter: 14 cm) med sort rand (bredde: 4 cm). Side- og påhængsvogne til motorcykler skal have en hvid cirkulær plade (diameter: 9 cm) med sort rand (bredde: 2 cm) bagpå. Disse cirkulære nummerplader forsynes øverst med et K (i København) eller politikredsens nummer (uden for København) og nederst et løbenummer. Det trækkende køretøjs nummer skal fortsat angives bag på påhængsvognen.
01.01.1928Personvognes påhængsvogne skal også have den runde anhængerplade. På påhængsvogne til biler skal er kun være en nummerplade på højre side af påhængsvognen.
01.07.1932På påhængsvogne til biler skal den runde nummerplade i stedet sættes på venstre side af påhængsvognen.
01.07.1950På påhængsvogne til biler skal den runde nummerplade sættes bag på påhængsvognen medmindre placering på venstre side er mere hensigtsmæssig. Der indføres gule cirkulære nummerplader til påhængs- og sidevogne der ikke er pålagt omsætningsafgift.
01.04.1958I stedet for bogstavet K hhv. politikredsens nummer får de runde påhængs- og sidevognsplader det lokale registreringsområdes to bogstaver. Den vandrette streg der har været imellem K eller politikredsnummeret forsvinder.
01.04.1966Påhængsvognsregistrering med cirkulær nummerplade kombineret med angivelse af det trækkende køretøjs nummer ophører til fordel for sort eller gul påhængsvognsnummerplade af almindelige rektangulære dimensioner. De hidtil registrerede påhængsvogne fortsætter under de gamle regler.
01.04.1976Sidevogne skal ikke længere registreres. Påhængsvogne får hvide eller gule reflekterende aluminiumsnummerplader.
06.06.2012De hvide nummerplader til bl.a. campingvogne udgår, og alle påhængsvogne registreres med gul nummerplade.

Prøveskilte

DatoÆndring
24.03.1919Der indføres prøveskilte. De består af en almindelig nummerplade med ordet PRØVEVOGN over de øvrige tegn.
01.07.1921Prøveskiltes design bliver som de almindelige nummerplader, blot i omvendte farver: sort skrift på hvid grund.
01.07.1950Løse prøveskilte får eget design: rødt bogstav og sorte tal på hvid grund. Faste prøveskilte fortsætter med sort bogstav og sorte tal på hvid grund.
01.04.1966Løse prøveskilte får røde tal med nummeret på motorkontoret og et sort løbenummer.
01.04.1976Løse prøveskilte har fortsat røde og sorte tal. Faste prøveskilte får røde bogstaver og sorte tal. Ca. 1997 erstattes de løse prøveskilte på nogle motorkontorer med selvklæbende folie med motorkontorets nummer og et løbenummer i sort. Desuden er angivet gyldighedsperiode.
01.01.2008Løse prøveskilte fås kun som selvklæbende folie og hedder fremover prøvemærker. Det kan ikke længere ses hvor prøvemærket er udleveret.
06.06.2012Faste prøveskilte får røde tal.

Grænsenummerplader

DatoÆndring
30.06.1910Grænsenummerplader til køretøjer som ikke er registreret her i landet, indføres. De har kendingsbogstaverne GR, men er ellers udformet som almindelige nummerplader.
01.07.1913Kendingsbogstavet G erstatter GR og skal nu kun bruges på udenlandske køretøjer som ikke har nummerplader mv. i overensstemmelse med internationale regler.
01.07.1921Det særlige kendingsbogstav for grænsenummerplader udgår. Grænsenummerpladerne udformes med almindeligt kendingsbogstav, som dog udført i rødt med hvid kant. Nummerpladen er sort, og løbenummeret er hvidt som på almindelige nummerplader.
14.04.1951Særlig grænsenummerplade til uindregistrerede udenlandske knallerter indføres.
19.09.1953Centralregister for grænsenummerplader er indført senest på dette tidspunkt, hvilket formentlig betyder at der kun udstedes grænsenummerplader med bogstavet K.
01.12.1953Den særlige knallertgrænseplade udgår.
01.04.1958Grænsenummerpladerne fortsætter med ét rødt bogstav (K) og et løbenummer.
01.09.1963Grænsenummerpladerne får ny udformning. Nummerpladen får to røde lodrette striber med henholdsvis bogstaverne DK og de to sidste cifre i årstallet for gyldighedsperiodens udløb i hvidt. Imellem de to striber findes et løbenummer i hvidt.
01.04.1976Grænsenummerpladerne bliver hvide med sort løbenummer.
12.10.2009EU-version af grænsenummerplader indføres. De har ikke bogstaverne DK i det røde felt.
06.06.2012Grænsenummerplader uden EU-felt og nordiske grænsenummerplader udgår.

Historiske nummerplader

DatoÆndring
01.01.1997Historiske nummerplader med ét bogstav for køretøjer registreret første gang før 1.4.1958 indføres.
01.04.2011Historiske nummerplader med to bogstaver indføres også for køretøjer indregistreret første gang før 1.4.1976.
06.06.2012Historiske nummerplader med to bogstaver indskrænkes til reserverede nummerserier i forbindelse med overgang til det nye motorregister.
01.04.2020Historiske nummerplader fås også som gule plader og papegøjeplader til varekøretøjer samt som særlige nummerplader til påhængsvogne og traktorer.

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Spørgsmål, svar, rettelser og tilføjelser: send en e-mail.