Til forsiden
Nummerpladesystem 1966

Det nuværende nummerpladesystem blev indført sammen med Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM) den 1.4.1966.

Indtil da havde man på kendingsbogstaverne kunnet se hvorfra et køretøj stammede, men dette sluttede da de nye centraliserede nummerserier påbegyndtes.

Nummerpladerne bestod dog som før af 2 bogstaver og op til 5 cifre, og designet på nummerpladerne var indtil 1976 stadig det samme. For at undgå at et nummer i det gamle system blev udgivet igen, holdtes fuld adskillelse mellem det gamle og nuværende system. Man springer i de nye serier over alle de 112 bogstavkombinationer hvori nummerplader var blevet uddelt i det gamle system. Endvidere anvendes som tidligere ikke bogstaverne F, G, I, Q, W, Æ, Ø og Å. O anvendes kun som første bogstav i en kombination. Tilbage er 293 aktive bogstavkombinationer.

AA var blevet uddelt til frederiksbergske køretøjer, så den første bogstavkombination blev AB. AB var ganske vist på et tidspunkt blevet reserveret til Frederiksberg, men ingen plader var uddelt. Efter AB kom AC, AD og AE, hvorefter AH blev sprunget over på grund af tidligere anvendelse i Københavns Amts Nordre Birk, dernæst AJ, AK osv.

Foruden bogstavkombinationer for tidligere uddelte lokale serier springes over uhensigtsmæssige bogstavkombinationer. Det drejer sig om kombinationer der danner et ubehageligt ord eller der kan give indtryk af at bilen har en særlig status. Dette gælder fx BH, CD, DK, KZ, MU og UN.

Nummerserierne blev revideret en del i forhold til det tidligere system. Blandt andet blev der oprettet særlige nummerserier til nummerpladesæt med kvadratisk bagnummerplade. Til gengæld blev antallet af nummerserier stærkt reduceret.

Undersøgelser viste at reflekterende nummerplader gav større læselighed og trafiksikkerhed end de eksisterende emaljenummerplader. Fra 1976 uddeles derfor reflekterende nummerplader i præget aluminium i stedet for emaljenummerplader, men ellers bibeholdtes nummerpladesystemet så godt som uændret. Designmæssigt betød indførelsen af de reflekterende nummerplader store forandringer. De almindelige nummerplader er nu hvide med sorte bogstaver. Der er en smal rød kant nogle få mm inde på pladen. De gule nummerplader er stadig gule med sorte bogstaver. Den gule farve er mørkere end på emaljenummerpladerne, og der er en sort kant.

Nummerpladerne udleveres decentralt på lokale nummerpladeekspeditioner over hele landet. Inden for hver nummerserie skal pladerne på hver enkelt nummerpladeekspedition udleveres i streng nummerfølge. UY 49 999 skal eksempelvis uddeles før UY 50 000 uanset om der står en nummerglad bilist med kager til motorkontorets medarbejdere. Tilsvarende skal UY 59 999 uddeles før UZ 20 000. De reflekterende nummerpladerne er større, men også tyndere end emaljenummerpladerne, så vægten af aluminiumspladerne er mindre end de tilsvarende emaljenummerplader. Tusindadskilleren for numre større end 10.000 erstattedes af et mellemrum (10 000 i stedet for 10.000) da det giver større læselighed. Tilsvarende blev der indsat et mellemrum mellem de to første og sidste cifre i fircifrede numre (10 00 i stedet for 1000).

Nummerpladerne leveres til nummerpladeekspeditionerne efter forbrug således at de nummerpladeekspeditioner som udleverer flest nummerplader, får flest nummerplader ad gangen, og de nummerpladeekspeditioner som udleverer færrest nummerplader, får færrest nummerplader ad gangen. Nummerpladerne udleveres med fortløbende numre til hvert enkelt nummerpladeekspedition. Dette betyder at numrene der udleveres fra de enkelte nummerpladeekspeditioner ikke er helt synkroniserede. Mens én nummerpladeekspedition udleverer numre med UY, kan en anden allerede være nået til UZ. Forskellene mellem nummerpladeekspeditionerne er dog som regel ikke særlig stor.

Fra 1.1.2008 overtog SKAT registreringen af motorkøretøjer fra Politiet. De hidtidige mere end 60 motorkontorer blev afløst af 31 nummerpladeekspeditioner. Indtil videre anvender SKAT Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Nummerpladerne produceres fra 1.3.2008 med en ny smallere skrift som forberedelse til indførelse af EU-nummerplader. Nummerplader med det nye design indføres efterhånden som lagrene af de gamle udgår. Fra 1.1.2009 indføres en ny papegøjepladeordning for varevogne til privat benyttelse. De nye papegøjeplader er gule i venstre side, men hvide på resten af nummerpladen.

EU-nummerplader blev indført den 12.10.2009. Der er frit valg imellem EU-nummerplader og nummerplader af den hidtidige type. EU-nummerpladerne har et blåt felt til venstre på nummerpladen indeholdende de 12 gule stjerne fra EU-emblemet med de danske kendingsbogstaver DK nedenunder i hvidt.

I løbet af 2009 blev nye bogstavkombinationer med F, G og W taget i brug til papegøjeplader, EU-nummerplader og til ikke-EU-nummerplader når personbilserien løber tør for numre efter ZZ. På denne vis omgås den mangel på numre som plager nogle nummerserier i Centralregisteret der ikke kan håndtere genbrug af serienummerplader. Et nyt køretøjsregister Digitalt Motorregister (DMR) som kan håndtere genbrug af numre, var oprindelig planlagt til at skulle have været taget i brug i 2008, men udviklingen er indtil videre sat i bero. DMR skal gøre det muligt for forhandlere at indregistrere køretøjer, så turen til nummerpladeekspeditionen kan undværes.

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: Send en e-mail.