Til forsiden | |||||||||||||
Nummerpladesystem 1966-2012 | |||||||||||||
Emaljenummerplader 1966-1976 Det landsdækkende nummerpladesystem blev indført med Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM) den 1.4.1966. Systemet blev indfaset i etaper, således at de sidste af de gamle registreringsområder overgik til centralregistrering den 1.1.1969.
Før Centralreigsteret havde man på kendingsbogstaverne kunnet se hvorfra et køretøj stammede, men dette sluttede da de nye centraliserede nummerserier blev taget i brug.
Nummerpladerne bestod dog som før af 2 bogstaver og op til 5 cifre, og designet på nummerpladerne var stadig det samme: emaljeplader med to bogstaver og op til 5 cifre. Som noget nyt var der mulighed for kvadratiske bagnummerplader til biler, som designmæssigt var identiske med motorcykelnummerplader. Nummerpladerne til påhængskøretøjer blev rektangulære. Til gengæld skulle påhængskøretøjet ikke længere påmales det trækkende køretøjs nummer.
For at undgå at numre i det gamle system blev udgivet igen, holdtes fuld adskillelse af bogstavkombinationer mellem det gamle og nuværende system. Man sprang i de nye serier over alle de 111 bogstavkombinationer hvori nummerplader var blevet uddelt i det gamle system plus en enkelt hvor der næppe blev uddelt numre, men hvor der muligvis var bestilt nummerplader. Endvidere anvendtes som tidligere ikke bogstaverne F, G, I, Q, W, Æ, Ø og Å, bogstavet O anvendes kun som første bogstav i en kombination. AA var blevet uddelt til frederiksbergske køretøjer, så Centralregisterets første bogstavkombination blev AB. AB var ganske vist på et tidspunkt blevet reserveret til Frederiksberg, men ingen plader var uddelt. Efter AB kom AC, AD og AE, hvorefter AH blev sprunget over på grund af tidligere anvendelse i Københavns Amts Nordre Birk, dernæst AJ, AK osv. Foruden bogstavkombinationer for tidligere uddelte lokale serier blev uhensigtsmæssige bogstavkombinationer sprunget over. Det drejer sig om kombinationer der danner et ord eller en forkortelse der kan være til ulempe, eller som kan give indtryk af at bilen har en særlig status. Dette gælder fx BH, CD, DK, KZ, MU og UN. Tilbage var 293 brugbare bogstav kombinationer.
En dengang ofte fremført fordel med det nye system var at et køretøj skulle bevare sit registreringsnummer fra det blev registreret første gang til det i sidste ende skulle skrottes. Køretøjet skulle ganske vist ikke som hidtil skifte nummer hvis det ved flytning eller ejerskifte endte i et andet område. Men hvis køretøjet blev afmeldt, skulle nummerpladerne afleveres. De blev ikke opbevaret, men klippet, og når køretøjet eventuelt blev genregistreret fik det nye nummerplader med et nyt registreringsnummer. Da de fleste forhandlere afmelder de køretøjer de har på lager for at slippe for løbende omkostninger (afgift og forskring), blev nummerskifte ganske almindeligt. Nummerserierne blev revideret en del i forhold til det tidligere system. Blandt andet blev der oprettet særlige nummerserier til de nye nummerpladesæt med kvadratisk bagnummerplade. Til gengæld blev antallet af nummerserier stærkt reduceret, fx ved at ikke-benzindrevne køretøjer ikke længere havde egne nummerserier. Fra 1970 kunne varevogne ikke længere nyregistreres på papegøjeplader, men indtil videre var det fortsat muligt at genregistrere køretøjer på papegøjeplader, såfremt de havde haft dem hidtil.
Enkelte nummerpladetyper beholdt den lokale forankring. Som erstatning for de lokale kendingsbogstaver var hvert motorkontor blevet forsynet med et nummer. Dette nummer erstattede kendingsbogstaverne på løse prøvenummerplader, blokvognsnummerplader og nordiske grænsenummerplader. En løs prøveplade havde således motorkontorets nummer i rødt og et løbenummer i sort. Reflekterende nummerplader fra 1976
Internationale undersøgelser viste at reflekterende nummerplader gav større læsbarhed og trafiksikkerhed end de eksisterende emaljenummerplader. Fra 1976 uddeles derfor reflekterende nummerplader i præget aluminium i stedet for emaljenummerplader, men ellers bibeholdtes nummerpladesystemet så godt som uændret. Designmæssigt betød indførelsen af de reflekterende nummerplader store forandringer. De almindelige nummerplader blev hvide med sorte bogstaver. En smal rød kant skulle gøre det lettere at genkende nummerpladen som dansk, eftersom nabolandene Tyskland, Sverige og Norge også havde hvide nummerplader. De gule nummerplader fortsatte som gule med sorte bogstaver. Den gule plade blev omkranset af en sort kant.
Nummerpladerne blev udleveret decentralt på lokale motorkontorer over hele landet. Inden for hver nummerserie skulle pladerne på hver enkelt motorkontor udleveres i streng nummerfølge. Tilsvarende skulle de sidste numre i en bogstavkombination bruges før de første i den næste, fx UY 59 999 før UZ 20 000. De reflekterende nummerplader var større, men også spinklere end emaljenummerpladerne og desuden præget i aluminium, så vægten blev formindsket sammenlignet med de tilsvarende emaljenummerplader. Tusindadskilleren for numre større end 10.000 blev erstattet af et mellemrum (10 000 i stedet for 10.000) da det gav større læsbarhed. Tilsvarende blev der indsat et mellemrum mellem de to første og de to sidste cifre i fircifrede numre (10 00 i stedet for 1000).
Nummerpladerne leveredes til motorkontorerne efter forbrug, således at de motorkontorer som udleverede flest nummerplader, fik flest nummerplader ad gangen, og de motorkontorer som udleverede færrest nummerplader, fik færrest ad gangen. Nummerpladerne leveredes i hver enkelt serie med fortløbende numre til hvert enkelt motorkontor. Dette betød at numrene der blev udleveret fra de enkelte nummerpladeekspeditioner ikke var helt synkroniseret. Mens ét motorkontor udleverede numre med UY, kunne et andet allerede være gået i gang med numre med UZ. Forskellene mellem de fleste motorkontorer var dog som regel ikke særlig stor, men især på de små motorkontorer og i de sjældent brugte nummerserier kunne forbruget være så lavt at når man var nået til de sidste plader i en leverance, var andre motorkontorer nået langt videre i alfabetet.
Ændret design og administration fra 2008 Fra 1.1.2008 overtog SKAT registreringen af motorkøretøjer fra Politiet. De hidtidige mere end 60 motorkontorer blev afløst af 31 nummerpladeekspeditioner. SKAT anvendte i første omgang fortst Centralregisteret for Motorkøretøjer, selv om en nyt avanceret motorregister, Digitalt Motorregister (DMR), var under udvikling.
En mangeårig forsøgsordning på nogle motorkontorer med prøvemærker af selvklæbende folie til erstatning for løse prøvenummerplader, blev fra SKATs overtagelse gjort landsdækkende. På prøvemærket findes gyldighedsperiode påtrykt.
Nummerpladerne blev fra 1.3.2008 produceret med en ny smallere skrift som forberedelse til indførelse af EU-nummerplader. Nummerplader med det nye design indførtes efterhånden som lagrene af de gamle udgik. Fra 1.1.2009 indførtes en ny papegøjepladeordning for varevogne til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse. De nye papegøjeplader er gule i venstre side, men hvide på resten af nummerpladen.
EU-nummerplader blev indført den 12.10.2009. Der er frit valg imellem EU-nummerplader og nummerplader af den hidtidige type (herefter kaldet neutrale nummerplader). EU-nummerpladerne har et blåt felt til venstre på nummerpladen indeholdende de 12 gule stjerner fra EU-emblemet med de danske kendingsbogstaver DK nedenunder i hvidt.
I løbet af 2009 blev nye bogstavkombinationer indeholdende F, G og W taget i brug til papegøjeplader, EU-nummerplader og til neutrale nummerplader da personbilserien løb tør for numre efter ZZ. På denne vis omgik man den mangel på numre som plagede nogle nummerserier i Centralregisteret der ikke kunne håndtere systematisk genbrug af serienummerplader. Det nye Motorregister DMR, som kan håndtere genbrug af numre, skulle da allerede have været taget i brug, men udviklingen blev stærkt forsinket og gjorde en række krumspring mht. bogstavkombinationer nødvendige. Først i 2012 blev DMR færdigt, og dermed kunne motorregistreringen gå ind i en ny tidsalder. | |||||||||||||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Rettelser og tilføjelser: Send en e-mail. |