Til nummerpladesiden
Nummerpladesystem 1958

System

Det gamle system med amtsbogstaver og usammenhængende nummerserier tildelt hver enkelt af amtets registreringsområder var efterhånden blevet noget uoverskueligt. Endvidere var enkelte amter nået til sekscifrede numre hvilket ikke er optimalt for læseligheden.

Dette har formodentlig været hovedårsagerne til at et nyt og mere ensartet nummersystem blev indført i 1958.

I vid udstrækning blev den gamle områdeinddeling bibeholdt. Men hvor før ét bogstav var fælles for flere registreringsområder, fik hvert registreringsområde nu en eller flere kombinationer med to bogstaver. I de fleste tilfælde var registreringsområdets første bogstav identisk med det amtsbogstav der var gældende for området før reformen. Der blev indlagt passende mellemrum således at der var plads til nye registreringsområder og nytildeling af kombinationer til eksisterende områder hvis numrene blev opbrugt.

Nogle bogstavkombinationer var reserveret til et registreringsområde og optrådte i forskellige lister over kendingsbogstaver uden nogensinde at komme i anvendelse. Dette drejer sig bl.a. om AB for Frederiksberg og UJ for Aalborg. Køretøjer med sådanne kombinationer kan altså ikke henføres til de områder kombinationerne oprindelig var tiltænkt. Bogstaverne F, G, I, Q, W, Æ, Ø og Å anvendtes ikke. O anvendes kun som første bogstav i en kombination.

Det nye nummersystem bestod således af to bogstaver. Dertil kom et tal på op til 5 cifre. Som det havde været hidtil i København, blev særskilte nummerserier tildelt forskellige typer køretøjer. Alle registreringsområder brugte nu samme overordnede nummerserier. Eksempelvis var almindelige biler tildelt numrene 20.000-45.999. Der var dog enkelte lokale forskelle. Serien for ikke-benzindrevne køretøjer 75.000-84.999 var opdelt i en række underserier der blev fastsat lokalt og derfor var forskellige.

 
Personvognsnummerplade

Design

Nummerpladerne fik også et let ændret design. Skrifttypen var nu lidt tyndere end før, og tusindadskilleren - der fortsat anvendtes hvis tallet var 10.000 eller derover - blev flyttet ned på linjen (10.000 i stedet for 10·000). Farven var stadig sort med hvide bogstaver for almindelige nummerplader, gul med sorte bogstaver for køretøjer uden omsætningsafgift (fx lastvogne) og en kombination heraf for køretøjer med halv omsætningsafgift. Hvor nummerpladerne før havde bredde efter antallet af cifre, fik nummerpladerne nu standardiserede størrelser.

 
Motorcykelnummerplade

Nummerpladetyperne var nogenlunde uændrede, når man ser bort fra det ændrede design. Runde anhænger- og sidevognsplader beholdt dog deres design, men politikredsnummeret, som hidtil havde stået på pladens øverste linje, blev erstattet af registreringsområdets bogstavkombination. Den gamle skrifttype, dvs. 1930-skrifttypen, blev bevaret på de runde anhænger- og sidevognsplader. Fra 1966 ophørte man med udstedelsen af runde anhængerplader, og anhængere fik almindelige rektangulære sorte eller gule plader, men de runde sidevognsplader fortsatte.

 
Personsidevognsnummerplade

Også på de runde grønne plader til godkendte traktorer blev politikredsnummeret erstattet af registreringsområdets kendingsbogstaver. På alle runde plader forsvandt tværstregen mellem øverste og nederste linje.

 
Traktornummerplade

Den netop indførte ordning med »papegøjeplader« blev fortsat, naturligvis med to bogstaver og det nye design, og det viste sig hurtigt at køretøjskategorien blev ret populær. Grænseplader fortsatte indtil videre med ét rødt bogstav med hvid kant og et løbenummer, dog i det nye design, men blev i begyndelsen af 1960’erne erstattet af en helt ny type. Den nye grænseplade havde et stykke inde fra hver ende af den sorte plade to lodrette røde bånd med henholdsvis bogstaverne DK og de to sidste cifre i udløbsåret i hvidt. Derimellem var der et firecifret løbenummer i hvidt.

 
»Papegøjeplade«

Administration

Motorregistrene førtes stadig lokalt. Allerede efter kort tid begyndte man at sammenlægge registreringsområder, og efterhånden blev især registreringsområder omkring storbyerne lagt til disses registreringsområder. Således blev eksempelvis Odense Købstad og Odense Herred slået sammen til ét registreringsområde. I Storkøbenhavn oprettedes et stort registreringsområde bestående af København, Frederiksberg og Københavns Amtsrådskreds.

Disse sammenlægninger var en slags forløber for den store sammenlægning der skulle ende med at hele landet udgjorde ét registreringsområde og samtidig afslutte næsten alle former for regional distinktion på nummerpladerne.

Efter Centralregisteret for Motorkøretøjers oprettelse blev system 1958 udfaset efterhånden som Centralregisteret blev landsdækkende. Dette skete i perioden 1.4.1966-1.1.1969 der således er en overgangsperiode hvor nogle områder var centraliseret, og andre stadig lokale.

Dimensioner

Almindelige rektangulære plader havde en længde af 405 mm og en højde af 105 mm. Kvadratiske plader, som kunne kunne fås til motorcykler, havde størrelsen 230 × 200 mm. Runde anhængerplader havde en diameter af 140 mm. Den indre hvide eller gule cirkel havde en diameter på 95 mm.

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.