Til forsiden
Nummerpladesystem 1958-1968

System

Det gamle system med amtsbogstaver og usammenhængende nummerserier tildelt hver enkelt af amtets registreringsområder var efterhånden blevet noget uoverskueligt. Endvidere var enkelte amter nået til sekscifrede numre hvilket ikke er optimalt for læsbarheden.

Dette har formodentlig været hovedårsagerne til at et nyt og mere ensartet nummersystem blev indført i 1958.

I vid udstrækning blev den gamle områdeinddeling bibeholdt. Men hvor før ét bogstav var fælles for flere registreringsområder, fik hvert registreringsområde nu en eller flere kombinationer med to bogstaver. I de fleste tilfælde var registreringsområdets første bogstav identisk med det amtsbogstav der var gældende for området før reformen. Der blev indlagt passende mellemrum således at der var plads til nye registreringsområder og nytildeling af kombinationer til eksisterende områder hvis numrene blev opbrugt.

Nogle bogstavkombinationer var reserveret til et registreringsområde og optrådte i forskellige lister over kendingsbogstaver uden nogensinde at komme i anvendelse. Dette drejer sig bl.a. om AB for Frederiksberg og UJ for Aalborg. Køretøjer med sådanne kombinationer kan altså ikke henføres til de områder kombinationerne oprindelig var tiltænkt. Bogstaverne F, G, I, Q, W, Æ, Ø og Å anvendtes ikke. O anvendes kun som første bogstav i en kombination.

Det nye nummersystem bestod således af to bogstaver. Dertil kom et tal på op til 5 cifre. Som det havde været hidtil i København, blev særskilte nummerserier tildelt forskellige typer køretøjer. Alle registreringsområder brugte nu samme overordnede nummerserier. Eksempelvis var almindelige biler tildelt numrene 20.000-45.999. Der var dog enkelte lokale forskelle. Serien for ikke-benzindrevne køretøjer 75.000-84.999 var opdelt i en række underserier der blev fastsat lokalt og derfor var forskellige.

 
Personvognsnummerplade

Som hidtil kunne en ejer af et køretøj overføre et registreringsnummer fra et køretøj til et andet af samme art, hvis man afmeldte det gamle køretøj samtidig med at man registrerede det nye. Dog kunne numre fra det gamle system fra før 1.4.1958 ikke længere overføres. Den lovmæssige hjemmel til overførsel af numre mellem køretøjer bortfaldt 1.4.1966. Herefter kunne i princippet heller ikke nummerplader med to bogstaver overføres. Et andet forhold der fortsatte fra tiden med ét kendingsbogstav, var at afmeldte registreringsnumre skulle genbruges før nye blev taget i brug. Dette blev dog ikke gjort lige ihærdigt alle steder.

Design

Nummerpladerne fik også et let ændret design. Skrifttypen var nu lidt tyndere end før, og tusindadskilleren - der fortsat anvendtes hvis tallet var 10.000 eller derover - blev flyttet ned på linjen (10.000 i stedet for 10·000). Farven var stadig sort med hvide bogstaver for almindelige nummerplader, gul med sorte bogstaver for køretøjer uden omsætningsafgift (fx lastvogne) og en kombination heraf for køretøjer med halv omsætningsafgift. Hvor nummerpladerne før havde bredde efter antallet af cifre, fik nummerpladerne nu standardiserede størrelser.

 
Motorcykelnummerplade

Nummerpladetyperne var nogenlunde uændrede, når man ser bort fra det ændrede design. Runde anhænger- og sidevognsplader beholdt dog deres design, men politikredsnummeret, som hidtil havde stået på pladens øverste linje, blev erstattet af registreringsområdets bogstavkombination. Den gamle skrifttype, dvs. 1930-skrifttypen, blev bevaret på de runde anhænger- og sidevognsplader. Fra 1966 ophørte man med udstedelsen af runde anhængerplader, og anhængere fik almindelige rektangulære sorte eller gule plader, men de runde sidevognsplader fortsatte.

 
Personsidevognsnummerplade

Også på de runde grønne plader til godkendte traktorer blev politikredsnummeret erstattet af registreringsområdets kendingsbogstaver. På alle runde plader forsvandt tværstregen mellem øverste og nederste linje.

 
Traktornummerplade

Den nyligt indførte ordning med »papegøjeplader« blev fortsat, naturligvis med to bogstaver og det nye design, og køretøjskategorien blev hurtigt ret populær. Den nye grænseplade havde et stykke inde fra hver ende af den sorte plade to lodrette røde bånd med henholdsvis bogstaverne DK og de to sidste cifre i udløbsåret i hvidt. Derimellem var der et firecifret løbenummer i hvidt.

 
»Papegøjeplade«

Grænsepladerne beholdt i første omgang nummersystemet med et enkelt rødt bogstav med hvid kant og et løbenummer i hvidt. Dog blev den nye, tyndere skrift benyttet. Da grænsenummerpladerne havde en begrænset gyldighedstid, og ikke indeholdt nogen information om udløbstid var det vanskeligt at kontrollere gyldigheden. Dette blev ikke mindre problematisk af at nummerpladerne overvejende skulle benyttes i udlandet. I 1963 ændredes designet, så det år, hvori nummerpladen udløb, blev angivet i et lodret rødt bånd til hjøre på nummerpladen og nationalitetsbogstaverne DK i et tilsvarende rødt bånd i venstre side. Bogstavet, som på eksport-grænsenummerpladerne formentlig altid havde været K og derfor nærmest overflødigt, forsvandt. Løbenummeret blev reduceret til fire cifre som blev placeret imellem de to røde bånd.




Grænsenummerplade til motorvogn med rødt bogstav



Grænsenummerplade til motorvogn med udløbsår

Fra 1.4.1966, samme dag som de første registreringsområder overgik til central registrering, var det slut med de runde nummerplader for påhængskøretøjer. Nummerplader udgivet fra det tidspunkt var rektangulære ligesom bilnummerpladerne. Nummerpladerne til campingvogne mv. skiftede naturligt farve fra hvid til sort, så man havde den samme sort/gul-distinktion som for biler. Da påhængskøretøjets egen nummerplade var blevet let læselig, skulle det trækkende køretøjs nummer ikke længere angives bagpå.





Rund nummerplade til campingvogn



Rektangulær nummerplade til campingvogn

Administration

Motorregistrene førtes stadig lokalt. Allerede efter kort tid begyndte man at sammenlægge registreringsområder, og efterhånden blev især registreringsområder omkring storbyerne lagt til disses registreringsområder. Således blev eksempelvis Odense Købstad og Odense Herred slået sammen til ét registreringsområde. I Storkøbenhavn oprettedes et stort registreringsområde bestående af København, Frederiksberg og Københavns Amtsrådskreds.

Disse sammenlægninger var en slags forløber for den store sammenlægning der skulle ende med at hele landet udgjorde ét registreringsområde og samtidig afslutte næsten alle former for regional distinktion på nummerpladerne.

Efter Centralregisteret for Motorkøretøjers oprettelse blev system 1958 udfaset efterhånden som Centralregisteret blev landsdækkende. Dette skete i etaper i perioden fra 1.4.1966 til 1.1.1969 der således er en overgangsperiode hvor flere og flere registringsområder områder efterhånden blev centraliseret, og færre og færre stadig lokale.

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.