Til forsiden
Nummerpladesystem 1903

System

Ved bekendtgørelse af 20. december 1902 med ikrafttræden 1. februar 1903 blev det ved tillæg til politivedtægten for København bestemt at alle automobiler der ville befærde Københavns vejnet, skulle mærkes med et bogstav og et løbenummer med 3 tommer (7,8 cm) høje tegn bag på køretøjet.

Fra den 8. august samme år blev ordningen landsdækkende. Hver enkelt køretøj skulle fra den lokale myndighed have et registreringsnummer som bestod af et bogstav og et løbenummer med fra 1 til 4, senere 5, og i enkelte områder 6 cifre.

I begyndelsen var de lokale registreringsområder sammenfaldende med det der dengang hed jurisdiktioner (som både var rets- og politikredse). Jurisdiktionerne inden for hvert af datidens amter fik samme bogstav, men forskellige løbenumre. Således var i Viborg Amt Skive Købstad og Sallinglands Herreder tildelt T 1-99, Fjends-Nørlyng Herreder T 100-199, Viborg Købstad T 200-299, Middelsom-Sønderlyng Herreder T 300-399 og Lysgaard-Hids Herreder T 400-499.

København fik et særskilt system. Her var der nummerserier hvor forskellige nummerintervaller var tildelt køretøjer med bestemt anvendelse.

Efter retsreformen blev administrationen overført fra jurisdiktionerne til de nyoprettede politikredse, og det medførte sammenlægninger i nummerserierne. Endvidere blev der brug for flere og flere numre eftersom motorkøretøjsbestanden voksede. Disse løbenumre blev i blokke tildelt amtets forskellige registreringsområder. Dette gav efterhånden et noget broget system hvor man, hvis man ville kende et køretøjs tilhørsforhold nærmere end på amtsniveau, måtte anvende tabeller.

Nye amtsbogstaver kom til 18.6.1920 da Sønderjylland blev indlemmet i Danmark idet de dengang fire sønderjyske amter dog måtte deles om tre amtsbogstaver. Endvidere betød Skanderborg Amts udskillelse fra Århus Amt at et nyt amtsbogstav blev tildelt amtets registreringsområder 1.7.1950.

Hjemmelavet nummerplade eller påmalet nummer

Før 24.3.1919 kunne bilejeren vælge imellem at forsyne køretøjet med en nummerplade eller male amtsbogstav og løbenummer direkte på køretøjet. Fra 20.8.1908 skulle nummeret stå med sort skrift på hvid grund. Det var ikke ualmindeligt at placere et punktum mellem amtsbogstavet og løbenummeret, fx B. 252.

 
Typisk automobilnummerplade 1908-1919

Obligatorisk nummerplade

Efter 24.3.1919 var nummerplade obligatorisk for biler. Nummerpladen skulle fortsat være hvid, men løbenummerets farve skulle nu være blå. Amtsbogstavet skulle stå med mindre skrift, hævet over linjen, i rød farve, således at bogstavets og nummerets overkant flugtede.

 
Typisk automobilnummerplade 1919-1921

Officielt leverede sorte nummerplader

Fra 1. juli 1921 blev nummerpladerne leveret direkte af politiet med en standardiseret skrifttype. Nummerpladerne var sorte med hvid skrift. Amtsbogstavet var af mindre størrelse end løbenummeret og hævet over linjen. Under bogstavet stod løbenummeret med lille skrift. Alle køretøjer skulle forsynes med de nye sorte nummerplader, og de gamle blev ugyldige. Løbenumre over 10.000 var forsynet med en tusindtaladskiller i form af et hævet punkt (fx 10·000). Skriften var snirklet og sirlig. Den var mere elegant end funktionel, men tilstrækkelig til datidens trafikmængde og hastighed. Udførelsen var i malet metal af en tykkelse på 2 mm for biler og 1,5 mm for motorcykler. Den bageste nummerplade var betydeligt større end den forreste.

 
Bagnummerplade til bil 1921-1930

Motorcykler

Motorcykler skulle først indregistreres fra 26.6.1906, men allerede fra starten var nummerplader obligatorisk. Indtil 21.5.1910 skulle der være nummerplade bagpå motorcyklen under sadlen. Derefter skulle nummerpladen være foran. Fra 24.3.1919 skulle motorcykler have to nummerplader, en foran på langs med tekst på begge sider, og en bagpå. Fornummerpladen blev senere buet så den fulgte forskærmens facon. Fornummerpladen forsvandt i 1955 af sikkerhedsmæssige årsager. Motorcykelnummerplader med 4 eller flere cifre blev delt på to linjer. Ved 4 cifre deles således at der var 2 cifre på øverste linje og 2 på nederste. Ved 5 cifre deltes pladen med 2 cifre på øverste linje og 3 på nederste. Tusindadskilleren udelades i så fald.

Påhængs- og sidevogne

Påhængsvogne skulle fra 24.3.1919 forsynes med det trækkende køretøjs nummer bagpå. Dette kunne ske enten ved påmaling af nummeret på vognen eller ved anbringelse af en selvstændig nummerplade med nummeret.

Såvel påhængs- som sidevogne skulle fra 1.7.1921 tillige registreres med selvstændige nummerplader. Disse nummerplader bestod af en hvid cirkulær nummerplade med sort rand. Påhængsvogne skulle i starten have to cirkulære nummerplader, en på hver side. Senere skulle påhængsvogne kun have én cirkulær nummerplade på højre side, senere på venstre side, og senere igen bagpå foruden det trækkende køretøjs nummer. Side- og påhængsvogne til motorcykler skulle have en cirkulær nummerplade bagpå. De runde påhængs- og sidevogne forsynedes i København med et K og i provinsen med politikredsens nummer øverst og et løbenummer nederst. Senere kom der også gule plader til påhængs- og sidevogne.

Vanteplader

Den kendte »vanteplade« blev indført 1. oktober 1930 samtidig med at Københavns Emaljeværk (senere udflyttet fra byen som Ravnholm Emaljeværk) leverede alle nummerplader i emaljeteknik. Dette gjorde de helt indtil fabrikken lukkede kort før emaljepladerne blev afløst af de nuværende prægede aluminiumsplader. Politiets symbol »hånd med øje« overtog den plads det lille løbenummer havde haft under amtsbogstavet. Politisymbolet, populært kaldet »vanten« eller »handsken« afløste det stempel som politiet hidtil havde skullet påføre pladen som bevis på dens ægthed. Skrifttypen ændredes til en mere funktionel og læselig type uden seriffer. Til gengæld blev bageste nummerplade gjort mindre så begge plader var af samme størrelse. Vantepladen findes i to udførelser: en type med vulstkant og en type med ombukket kant.

 
»Vanteplade« 1930-1950

Vanten forsvinder

Den 1.7.1950 kom et nyt design. Vanten forsvandt, og amtsbogstavet fik samme højde som løbenumrene hvilket gjorde amtsbogstavet lettere læseligt. De små amtsbogstaver kunne efterhånden være vanskelige at læse i forbifarten, og politihånden var egentlig overflødig. Samtidig blev en ny skrifttype introduceret.

 
6-cifret bilnummerplade 1950-1958

 
Fornummerplade til motorcykel 1950-1955

Cirkelplade og gule plader

Fra 14.4.1924 skulle vare- og lastbiler samt busser i rutekørsel som var fritaget for omsætningsafgift, svarende til den senere registreringsafgift, mærkes med en rød cirkulær plade ved siden af bagnummerpladen. Denne plade fik senere politiets symbol »vanten«. Fra 1.7.1950 skulle sådanne biler ikke have en rød cirkelplade, men gule nummerplader med sort skrift.

 
Nummerplade med rød cirkelplade 1930-1950

 
Gul nummerplade 1950-1958

Papegøjeplader

I 1953 indførtes de såkaldte »papegøjeplader« for motorcykler med halv registreringsafgift. Denne ordning udvidedes 1957 til biler. Papegøjeplader havde sort amtsbogstav på gul baggrund og hvidt løbenummer på sort baggrund.

 
»Papegøjeplade« 1957-1958

Knallerter

Oprindelig skulle alle knallerter indregistreres som motorcykler. Ved bekendtgørelse af 14.4.1951 blev en knallertklasse med maksimal hastighed på 30 km/h indført. Denne knallerttype fik en særlig sekskantet nummerplade i form af et rektangel med de to øverste hjørner »afskåret«. Nummerpladen havde tre rækker tegn. I øverste linje var amtsbogstavet, og i de to næste fordelte man cifrene i løbenummeret. Denne nummerplade fik dog en kort levetid. Allerede fra 1.12.1953 skulle 30-knallerterne ikke længere registreres.

 
Nummerplade til 30-knallert 1951-1953

Traktorer

I 1950 indførtes en særlig godkendelsesordning for traktorer. Disse godkendte traktorer udstyredes med en rund grøn nummerplade med hvid rand. Øverst stod i København bogstavet K, i provinsen politikredsnummeret, og nederst stod et løbenummer.

 
Nummerplade til godkendt traktor 1950-1958

Dimensioner

Fra 1.2.1903 til 8.8.1903, hvor registreringsnumre kun skulle anføres på biler som kørte i København, var der ikke andre regler end at numrenes højde skulle være mindst 3 tommer (7,8 cm). Fra 8.8.1903 skulle numrene være 6 tommer (15,7 cm) høje. Motorcykler skal fra 26.5.1906 have nummerplader med en tegnhøjde af 3 tommer (7,8 cm). Fra 20.8.1908 skal registreringsnummeret anføres med sort skrift på hvid grund. Endvidere gælder den regel at stregbredden skal være mindst 3/4 tomme (2,0 cm), og afstanden mellem tegnene mindst 1 tomme (2,6 cm). Fra 21.5.1910 blev målene anført i metersystemet, således at tegnenes højde skulle være mindst 15 cm, stregbredden mindst 2 cm og afstanden mellem tegnene mindst 2,5 cm. På motorcykler skulle tegnhøjden være 7 cm, stregbredden 1,2 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm.

Fra 24.3.1919, hvor nummerplader bliver obligatoriske, fastsættes følgende minimale mål: Kendingsbogstav, hvis overkant skulle flugte med løbenummeret, skulle være 7 cm højt, mens løbenummerets cifre skulle være 12,5 cm høje. Stregbredden blev reduceret til 1 cm, og afstanden mellem tegnene til 1,5 cm. Kendingsbogstavet skulle være blåt, og løbenummeret rødt på en hvid plade. Motorcyklers bogstav skulle være mindst 4 cm højt, og tallene 7 cm høje. Stregbredden skulle være 0,5 cm og afstanden mellem tegnene 1 cm.

Fra 1.7.1921 blev nummerpladernes størrelse foran og bagpå forskellige. Bagpå var kendingsbogstavet 8,5 cm og flugtede i overkanten med løbenummeret, der var 12,5 cm højt. Mellemrummene mellem tegnene skulle være være 1 cm, og afstanden fra tegnene til kanten skulle være mindst 1,5 cm. Den valgte skrifttypes stregbredde variedede mellem 1 og 2,5 cm. Under kendingsbogstavet blev løbenummeret gentaget med tal i 1,5 cm’s højde. Foran var kendingsbogstavet 5,5 cm højt, tallene 8 cm høje, tegnafstanden 1 cm, afstand fra tegn til kant 1,2 cm, stregbredden 0,8-1,5 cm og de små tal under kendingsbogstavet 1,5 cm. Samme dimensioner som for bilers fornummerplade gjaldt for motorcyklers bagnummerplade. Motorcyklers fornummerplade havde et kendingsbogstavhøjde på 3 cm, talhøjde på 4,5 cm, tegnafstand på 1 cm, kantafstand på 0,5 cm, stregbredde på 0,5-1 cm og en højde af de små tal på 1,5 cm. Når nummerplader var delt på to linjer, var afstanden imellem dem 2,5 cm. Nummerplader til påhængsvogne havde en diameter på 14 cm og en rand på 4 cm’s bredde. Nummerplader til side- og påhængsvogne til motorcykler var 9 cm i diameter med en 2 cm bred rand.

Fra 1.10.1930 var for- og bagnummerpladerne igen af samme størrelse og havde en højde af 11 cm med en talhøjde på 8 cm. Pladerne var senest fra 1930 beregnet til at skulle fæstnes med skruer øverst hvorfor tegnene var placeret således at afstanden fra tegnene til pladens øverste kant var større end afstanden fra tegnene til pladens nederste kant.

Under hele perioden afhang nummerpladens bredde af hvor mange tegn der var på nummerpladen, således at nummerplader med lave numre var kortere end nummerplader med høje numre.

Nærmere oplysninger om dimensioner på nummerplader 1903-1958 modtages gerne.

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: Send en e-mail.