Adgangen til ønskenummerplader (også kaldet personlige nummerplader eller navnenummerplader) blev vedtaget ved lov af 8. maj 1991, og ordningen trådte i kraft den 2. marts 1992. Ønskenummerpladerne blev indført efter svensk forbillede. I Sverige havde man haft ønskenummerplader siden 1988, og det havde haft en vis succes.

Ejeren kan selv vælge en bogstav- og tegnkombination. I modsætning til det begrænsede nummerpladealfabet på normale nummerplader, kan alle bogstaver, også Æ, Ø og Å, benyttes. Ingen skilletegn som punktum, apostrof eller bindestreg kan anvendes. En gang imellem ses sådanne tegn tilføjet af ejeren, fx når nummerpladen gengiver en webadresse. Der er i øvrigt følgende regler:

• Der skal være mindst 2 og højst 7 tegn inklusiv mellemrum på nummerpladen
• Tegnkombinationen må ikke være en kombination der udgives i de normale serier – man kan alstå ikke få en kombination som AB12345
• Tegnkombinationen må ikke være anstødelige eller være til ulempe, altså ikke FUCK U, RØV eller SATAN

I modsætning til almindelige nummerplader følger ønskenummerplader ejeren i stedet for bilen. Hvis ejeren skifter bil, må vedkommende tage nummeret med. Retten til nummerpladen gælder i 8 år og koster 6 200 kr oven i den almindelige pris for nummerplader. Den kan fornyes for endnu 8 år for yderligere 6 000 kr. Retten til en nummerpladekombination kan ikke overdrages.

Ønskenummerpladerne kan kun fås til personbiler og personmotorcykler, dvs. biler og motorcykler på almindelige hvide plader. Til biler kan man vælge mellem et sæt med to rektangulære nummerplader og et sæt med en rektangulær fornummerplade og en kvadratisk bagnummerplade. Til motorcykler udleveres en kvadratisk bagnummerplade.

På kvadratiske ønskenummerplader deles teksten et passende sted. Selv nummerplader med kun to tegn kan deles på kvadratiske plader med det ene tegn på den ene linje og det andet på den anden. Andre kvadratiske ønskenummerplader med meget korte tegnkombinationer har ifølge observationer alle tegn på den ene linje, enten den øverste eller den nederste, mens den anden er tom. Der er også observeret kvadratiske ønskenummerplader med tegnene på én linje hvor tegnene er centreret lodret på pladen, altså hvor linjen er placeret midt imellem det sted hvor den øverste og nederste linje normalt er.

Da den oprindelige skrifttype ikke indeholdt bogstaverne I, Q, W, Æ, Ø og Å, måtte disse tegnes. Da den oprindelige designer af skrifttypen, Naur Klint, i mellemtiden var død, blev opgaven med at tegne de nye bogstaver overdraget til bureauet Klint & Vejse (Lars Klint & Lise Vejse Klint).

Typografien på ønskenummerpladerne var i begyndelsen nærmest en fastbreddeskrift hvor smalle tegn som I og 1 optog lige så megen plads som brede tegn som M og W. Det betød at der var stor luft omkring I'er. Denne løsning var måske fordelagtig i forbindelse med fremstillingen, men ikke særlig æstetisk. Derfor blev designet ændret, således at skrifttypen nu fremstår næsten som en proportionalskrift hvor smalle tegn som I og 1 kun breder sig over den plads de har brug for. Den overskydende plads bliver så placeret på et hensigtsmæssigt sted. Eksempelvis vil der på nummerplader som CREDIT5 være et lille mellemrum mellem T og 5 som stammer fra at I'et optager mindre plads end de øvrige tegn.

Der er p.t. cirka 4 000 ønskenummerplader i brug.

© 2000-2004 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.