System

Norske registreringer skal være begyndt i 1899, i hvert fald i Kristiania (nu Oslo) bare bestående af et løbenummer. Et landsdækkende system blev først taget i brug i 1913. Man indførte da principielt samme system som i Danmark og Sverige. Hvert amt, senere kaldet fylke, blev tildelt et bogstav, og hvert køretøj skulle have et kendingsmærke bestående af et fylkesbogstav og et løbenummer. Løbenumrene startede ved 1 og blev større efterhånden som bilmængden blev større. Da Oslo løb tør for 5-cifrede løbenumre, indførte man i hovedstaden 6-cifrede numre uden bogstaver grupperet to og to med bindestreger imellem, dvs. på formen 12-34-56. Disse nummerplader kaldtes »telefonnumre«. Senere blev det også i andre områder nødvendigt med 6-cifrede numre. Da var muligheden med at droppe fylkesbogstavet selvfølgelig ikke længere mulig. I stedet indførte man 6-cifrede numre startende med 500000.

Dimensioner

Fra 1913 til 1929 var nummerpladerne bagtil større end nummerpladerne fortil. Dette kendes også fra Danmark og andre lande. Forreste nummer skulle være 7,5 cm højt på en 11,5 cm høj plade. Bageste nummer skulle være i to linjer med bogstavet øverst og løbenummeret nederst. Tegnhøjden skulle være 12 cm og pladehøjden 30 cm. Fra 1929 skulle for- og bagnummerplader være lige store. Tegnhøjden skulle være 90 mm, pladehøjden 120 mm. Afstanden mellem tegnene skulle være 10 mm. Tegnbredden skulle være mindst 45 mm. I og 1 kunne dog være smallere. Bindestregen mellem bogstav og løbenummer var 20 mm.

Udførelser

Indtil 1929 var der ret frit spil med hensyn til udformningen af tal og bogstaver. Pladen skulle være hvid med sorte tegn. Man kunne selv male sin plade, eller få en skiltemaler til det. Fra 1929 brugtes støbte plader med ophøjede tegn. Tegnene kunne være støbt med pladen eller være nittet på efterfølgende. Som i Sverige ses både plane plader og plader med vaffelmønster eller lignende. Fra 1947 skulle prægede aluminiumsplader anvendes. Fra 1959 blev det tilladt at bruge umalede aluminiumsplader. Der var forskellige skilteproducenter, og de anvendte ikke samme skrifttype, men de forskellige skrifttyper lignede dog hinanden en del.

Nyt system

I 1971 blev det gamle system erstattet af det nuværende med to bogstaver og 5 cifre (på påhængsvogne, motorcykler mv. kun 4 cifre).

Historiske nummerplader

I 1991 blev det muligt at få historisk korrekte nummerplader med ét bogstaver for biler fra før 1971. Man kan selv vælge både bogstav og tal, hvilket har ført til at nogle vælger uhistoriske numre som fødselsdage, modelår og modelnumre.

Eksempler

Oslo	Aust-Agder	Hordaland	Sør-Trøndelag

Norske nummerplader – kendingsbogstaver 1913-1971
K.	Fylke	Hovedby
	Oslo by [1]	Oslo
	Østfold fylke	Sarpsborg
	Akershus fylke	Oslo
	Hedmark fylke	Hamar
	Oppland fylke	Lillehammer
	Buskerud fylke	Drammen
	Vestfold fylke [2]	Tønsberg
	Telemark fylke	Skien
	Aust-Agder fylke	Arendal
	Vest-Agder fylke	Kristiansand
	Rogaland fylke	Stavanger
	Bergen by	Bergen
	Hordaland fylke	Bergen
	Sogn og Fjordane fylke	Leikanger
	Møre og Romsdal fylke	Molde
	Sør-Trøndelag fylke	Trondheim
	Nord-Trøndelag fylke	Steinkjer
	Nordland fylke	Bodø
	Troms fylke	Tromsø
	Finnmark fylke	Vadsø

Noter

© 2000-2024 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.