Til forsiden
Norske bilnummerplader 1913-1971

System

Norske registreringer skal være begyndt i 1899, i hvert fald i Kristiania (nu Oslo) bare bestående af et løbenummer. Et landsdækkende system blev først taget i brug i 1913. Man indførte da principielt samme system som i Danmark og Sverige. Hvert amt, senere kaldet fylke, blev tildelt et bogstav, og hvert køretøj skulle have et kendingsmærke bestående af et fylkesbogstav og et løbenummer. Løbenumrene startede ved 1 og blev større efterhånden som bilmængden blev større. Da Oslo løb tør for 5-cifrede løbenumre, indførte man i hovedstaden 6-cifrede numre uden bogstaver grupperet to og to med bindestreger imellem, dvs. på formen 12-34-56. Disse nummerplader kaldtes »telefonnumre«. Senere blev det også i andre områder nødvendigt med 6-cifrede numre. Da var muligheden med at droppe fylkesbogstavet selvfølgelig ikke længere mulig. I stedet indførte man 6-cifrede numre startende med 500000.

Dimensioner

Fra 1913 til 1929 var nummerpladerne bagtil større end nummerpladerne fortil. Dette kendes også fra Danmark og andre lande. Forreste nummer skulle være 7,5 cm højt på en 11,5 cm høj plade. Bageste nummer skulle være i to linjer med bogstavet øverst og løbenummeret nederst. Tegnhøjden skulle være 12 cm og pladehøjden 30 cm. Fra 1929 skulle for- og bagnummerplader være lige store. Tegnhøjden skulle være 90 mm, pladehøjden 120 mm. Afstanden mellem tegnene skulle være 10 mm. Tegnbredden skulle være mindst 45 mm. I og 1 kunne dog være smallere. Bindestregen mellem bogstav og løbenummer var 20 mm.

Udførelser

Indtil 1929 var der ret frit spil med hensyn til udformningen af tal og bogstaver. Pladen skulle være hvid med sorte tegn. Man kunne selv male sin plade, eller få en skiltemaler til det. Fra 1929 brugtes støbte plader med ophøjede tegn. Tegnene kunne være støbt med pladen eller være nittet på efterfølgende. Som i Sverige ses både plane plader og plader med vaffelmønster eller lignende. Fra 1947 skulle prægede aluminiumsplader anvendes. Fra 1959 blev det tilladt at bruge umalede aluminiumsplader. Der var forskellige skilteproducenter, og de anvendte ikke samme skrifttype, men de forskellige skrifttyper lignede dog hinanden en del.

Nyt system

I 1971 blev det gamle system erstattet af det nuværende med to bogstaver og 5 cifre (på påhængsvogne, motorcykler mv. kun 4 cifre).

Historiske nummerplader

I 1991 blev det muligt at få historisk korrekte nummerplader med ét bogstaver for biler fra før 1971. Man kan selv vælge både bogstav og tal, hvilket har ført til at nogle vælger uhistoriske numre som fødselsdage, modelår og modelnumre.

Eksempler

       
Oslo Aust-Agder Hordaland Sør-Trøndelag

Norske nummerplader – kendingsbogstaver 1913-1971
K.FylkeHovedby
Oslo by [1] Oslo
Østfold fylke Sarpsborg
Akershus fylke Oslo
Hedmark fylke Hamar
Oppland fylke Lillehammer
Buskerud fylke Drammen
Vestfold fylke [2] Tønsberg
Telemark fylke Skien
Aust-Agder fylke Arendal
Vest-Agder fylke Kristiansand
Rogaland fylke Stavanger
Bergen by Bergen
Hordaland fylke Bergen
Sogn og Fjordane fylke Leikanger
Møre og Romsdal fylke Molde
Sør-Trøndelag fylke Trondheim
Nord-Trøndelag fylke Steinkjer
Nordland fylke Bodø
Troms fylke Tromsø
Finnmark fylke Vadsø

Noter

1Indtil 1958 havde Oslo bogstavet A, derefter intet bogstav og tre talpar
2Til 1929 havde Vestfold bogstavet G

© 2000-2017 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Rettelser og tilføjelser: send en e-mail.