| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af Thomas Thorsen | 22.08.2007 10:45 | |
| Til Anders: Hvis de danske nummerplader skal fremstilles med en almindeligt tilgængelig skrifttype så som DIN (gammel tysk) eller FE (ny tysk), så udgør det et stort sikkerhedsproblem. Der findes hundredevis - hvis ikke tusindvis - af maskiner der kan producere nummerplader med DIN- eller FE-skrift. Hvis ikke man anvender en særlig skrifttype, hvad enten det er den nuværende eller en ny, vil det være meget let at eftergøre danske nummerplader. Jeg kan ikke svare på om der konkret planlægges anvendt en almindeligt tilgængelig skrifttype som FE eller en særlig skrifttype som hidtil. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af Thomas Thorsen | 22.08.2007 09:43 | |
| Til G®iffen: Svenske bagnummerplader er udstyret med en mærkat som skal fornys hvert år ved betaling af en årsafgift. Bagnummerpladen er ugyldig som nummerplade når mærkaten er forældet. Fornummerpladen er naturligvis kun gyldig hvis den sidder på en bil med en gyldig bagnummerplade. Derfor kan man opleve at svenske biler har nummerplade på ved skrotning. I Italien (før man indførte mærkat) burde situationen være den samme som i Danmark, nemlig at det er selve nummerpladen der er betingelsen for at bilen er lovligt kørende. Skrottede biler burde derfor ikke have haft nummerplader på dengang. Men det er ikke altid teori og praksis følges ad. I Tyskland er der foruden en mærkat (forskellig foran og bagpå) der viser at bilen er i lovlig stand, også et segl fra kreds- eller byforvaltningen der viser at bilen er lovligt indregistreret. Når bilen afregistreres, fjernes seglet, og nummerpladen er herefter ugyldig som nummerplade og er i princippet blot et ligegyldigt stykke metal. Omvendt kan man i princippet gå hen i en hvilken som helst "hælebar" og få trykt en nummerplade, som så til gengæld ikke har nogen gyldighed før den er behørigt forseglet. Det veksler altså fra land til land om det er selve nummerpladen eller et mærke der sættes på nummerpladen, der er "beviset" på køretøjets lovlige indregistrering. Enkelte steder er det ingen af delene da nummerpladen ikke har mærker, og man selv kan sørge for fremstilling af nummerplader. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af Thomas Thorsen | 22.08.2007 09:16 | |
| Til Morten K: Diplomatobservationen vil blive slettet hvis den ikke inden 14 dage fra observationsdatoen kan verificeres. TT | ||
| Af Morten K | 21.08.2007 14:58 | |
| Hej. Måske skulle du se på diplomatserien - for den registrering der er lige nu som højeste nummer, er helt hen i vejret. Ifølge biltorvet.dk er højeste registrerede nummer AU76754 fra 8. august, så at diplomatserien skulle være rykket 156 biler på et par dage, er helt usandsynligt. M.v.h. morten | ||
| Af CSJ | 20.08.2007 07:56 | |
| Kombinationen KZ har aldrig været anvendt i Danmark. Af de oprindelige lister fra 1958 fremgik det at den skulle anvendes i København, men her nåede man ikke længere end til KN lokalt, så fra og med KP blev anvendt under centralregistreringen. I mellemtiden havde man så fået kolde fødder og udelod 'nazi-kombinationen' KZ. Det var i øvrigt Birthe Rønn Hornbech der fra omkring J og resten af alfabetet fik til opgave at vurdere hvilke kombinationer der var uheldige og derfor skulle udelades. I Norge har man derimod tilsyneladende ingen problemer med at anvende KZ i Horten. Mvh. Carsten. | ||
| Af Jens Otto Hansen | 19.08.2007 11:24 | |
| Hej med jer . Det er en helt fantastisk hjemmeside. Meget spændene, at rode rundt i. En fornøjelse held og lykke frem i tiden ønskes du her fra helsingør Nordsjælland . Kammeratlige hilsner fra [spam fjernet] | ||
| Af karsten pedersen | 19.08.2007 10:30 | |
hej -- forespørgsel: findes der biler, - der har haft indregistrerings numre, - startende med kz - ? | ||
| Af G®iffen | 17.08.2007 12:15 | |
| Angående svenske nummerplader så kan jeg tilføje at Rødovre Jern og Metal i Københavns Nordhavn for et par år siden havde en periode hvor de modtog mange svenske biler til shredderen. Disse var mast så der kunne ligge fem biler på siden på en tømmertransport, og de havde i stort omfang stadigvæk nummerplader på når de ankom til jernhandlen i denne tilstand. Iøvrigt så jeg i starten af 1990'erne en italiensk bilkirkegård, og jeg mener også at bilerne her havde plader på. Er der nogen de er "eksperto de skrotto på italiano"? | ||
| Af CSJ | 17.08.2007 10:44 | |
| I Sverige har man altid genbrugt gamle udgåede numre. Til gengæld beholder en svensk bil normalt altid sit nummer hele sin levetid, uanset midlertidig afmelding, ejerskift osv. I Sverige skulle en gammel bil derfor principielt ikke kunne have et nyt nummer, mens en ny bil sagtens kan have et gammelt nummer - stik modsat Danmark. Undtagelsen er biler der er importeret brugt til Sverige og derfor kan være indregistreret med nye numre. Man har vekslet mellem perioder hvor man har anvendt nye numre i Sverige, mens man 'sparede op' af udgåede numre fra ikke længere eksisterende køretøjer, og så perioder hvor man har genbrugt disse opsparede numre. Det er ganske rigtigt en pudsig specialitet ved den svenske system at W, men ikke V indgår i det almindelige nummerpladealfabet. Det gjorde det også i det gamle lokale system, hvor W var länsbogstav for Kopparbergs län (Dalarne). Mvh. Carsten. | ||
| Af Niklas | 16.08.2007 17:16 | |
| Mht. de svenske nummerplader, så springer svenskerne tilsyneladende rundt i systemet. For ca. et år siden fik en af mine venner indregistreret sin bil på svenske EU-plader som startede med F. Eftersom det er en spritny bil er det ikke fordi de gamle plader bare er blevet lavet til EU-plader. Mvh. Niklas | ||
| Af Anders | 16.08.2007 15:13 | |
| Ja, jeg tror også at svenskerne er sprunget direkte fra X til A, da jeg heller ikke har set nogen svenske plader der startede med Y eller Z. Hvorfor de har gjort det, ved jeg ikke. Det undrer mig iøvrigt også at svenskerne bruger W, men ikke V på deres nummerplader. Er der forresten nogen der kan svare på om de nye danske nummerplader, som skal produceres hos Utsch i Tyskland, bibeholder den karakteristiske, danske skrifttype, eller om man evt. har tænkt sig at gå over til den, efter min mening, noget uæstetiske tyske FE-skrift? Anders | ||
| Af KT | 16.08.2007 10:39 | |
| Jeg har lige været i Sverige, og der så jeg en Kia Cee'd med en nummerplade der begyndte med A. Jeg kan desværre ikke huske resten af nummeret, men jeg så nøje efter, og det var helt sikkert en svensk nummerplade med EU-logo. Taget i betragtning at Kia Cee'd først kom på markedet i foråret 2007, må det betyde at svenskerne er begyndt forfra på registreringsnumrene for nylig. Jeg undrede mig også over at jeg endnu ikke havde set en svensk nummerplade med Y, selvom jeg havde observeret en XZU nnn i foråret. KT | ||
| Af Thomas Thorsen | 14.08.2007 16:19 | |
| Til René: Selvfølgelig er der nogen tilbage. Der var 10.000 i serien til at starte med, så det ville være usandsynligt hvis de alle var væk. Thomas Thorsen | ||
| Af René K0efoed | 14.08.2007 15:55 | |
| Hej jeg har et spørgsmål om gul nummer serie CB 78.000.CB 87.999. jeg Har aldrig se en med CB men de er fra 1976. men du kan se om der er et par stykker til bager.KH René | ||
| Af Thomas THorsen | 14.08.2007 15:47 | |
| Til Anne Marie: Det ses ofte at emaljeplader af tilsvarende alder er blevet "lappet" lidt med maling uden at være blevet inddraget. Det er selvfølgelig ikke en garanti for at pladen ikke bliver kasseret. Du kan evt. henvende dig til en ekspert i emaljeskilte, som er fremstillet med samme teknik som emaljenummerpladerne, og som også i nogle tilfælde restaureres. Thomas Thorsen | ||
| Af Anne Marie | 14.08.2007 15:09 | |
| En af mine bekendte har en velholdt bil fra 1959, der har de originale, sorte nummerplader med to bogstaver. Den skal til syn i denne måned, men min bekendt er bange for, at den bliver kasseret fordi den ene nummerplade er blevet noget skrammet i årenes løb. Kan man reparere det, helst med rigtig emalje? Er der nogen, som kender en ekspert, som kan gøre det rigtigt? | ||
| Af Thomas Thorsen | 02.08.2007 12:48 | |
| Til Lars Damgaard/LØD: Prøvenummerplader med 2 røde bogstaver og 4 sorte cifre kaldes "faste prøveskilte" og bruges af bilforhandlere, værksteder og lignende i forbindelse med prøvekørsel og salg. Prøvenummerplader med 2 røde cifre og 3 sorte cifre kaldes "løse prøveskilte" og bruges af privatpersoner og andre på uindregistrerede køretøjer i forbindelse med kørsel til og fra reparation, syn mv. og til lejlighedsvis kørsel med veteranbiler. Løse prøveskilte fås på nogle motorkontorer som selvklæbende folie med 2 cifre og 5 cifre. Endvidere er gyldighedsperioden angivet på på prøveskilte af folie. De to første cifre på begge typer af løse prøveskilte angiver motorkontor. Den væsentligste forskel på faste og løse skilte er at faste skilte ligger "fast" hos en forhandler, reparatør eller lignende bilvirksomhed, mens løse skilte kan lejes efter behov af privatpersoner. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Af LØD | 02.08.2007 11:08 | |
| Pænt goddag. Jeg har et spørgsmål angående prøvenummerplader. Normalt er der 2 røde bogstaver efterfulgt at fire tal eks. LB 55 45. Jeg har nu opserveret prøveplader UDEN bogstaver men med de 2 første tal røde eks. 25 265. Jeg kan ikke huske om der var 2 eller 3 tal i enden. spørgsmålet går på hvorfor den forskel, og hvad betyder det ? Hilsen Lars Damgaard | ||
| Af CSJ | 02.08.2007 08:15 | |
| Jeg kan supplere med endnu en forskel mellem originale og rekonstruerede historiske emaljeplader. Indtil 1966 maledes emaljeplader med en teknik hvor skriften hæver sig nogle få brøkdele af en mm i forhold til bundfarven, men efter 1966 benyttedes en malerteknik hvor hele pladens overflade er fuldstændig plan og blank. Følgende nummerpladetyper er malet efter den gamle teknik: Originale eet-bogstav plader i design 1930 og 50. Lokale to-bogstav plader fremstillet før centralregistreringen blev taget i brug. Og følgende typer er fremstillet efter den nye teknik: Centralregistrerede emaljeplader og lokale nummerplader fra endnu ikke centraliserede kredse i slutningen af 60'erne. Erstatningsplader fremstillet mellem 1966 og 76. Nye rekonstruerede historiske eet-bogstav nummerplader. Forskellen ses rimelig tydeligt under de rette lysforhold, især på vanteplader er forskellen meget tydelig hvis man betragter hver enkelt finger i handsken. Det er naturligvis svært at se forskel i forbifarten, så metoden dur derfor kun hvis man har lejlighed til at studere nummerpladerne i ro og mag på nært hold. Mvh. Carsten. | ||
| Af Thomas Thorsen | 31.07.2007 17:34 | |
| Til Per H: Fra næste år skal Utsch AG lave de danske nummerplader. Det er ikke usandsynligt at leverandørskiftet betyder at man kan se forskel på de hidtidige og fremtidige nummerplader. Man vil naturligvis ikke kunne se om det er en nummerplade med et genbrugt nummer eller om en bil registreret før genbrugets start har fået erstatningsnummerplader. Det er i mange tilfælde muligt at se forskel på nye og gamle nummerplader med et bogstav. På de nye nummerplader af type 1950 (stort bogstav uden vante) står cifrene ofte tættere sammen end på de originale nummerplader. Mere bemærkelsesværdigt er det at mellemrummene på hver side af et eventuelt tusindadskillerpunkt er meget mindre på nye femcifre nummerplader end på de originale nummerplader. Bogstaverne D og Æ adskiller sig fra de originale bogstaver. På type 1930 (lille bogstav med vante under) er forskellene fra den originale typografi. Nummerplader med vulstkant stammer fra begyndelsen af 1930'erne og er altid originale, idet de nye kun laves med bagudbukket kant. Nummerplader med bagudbukket kant kan derimod være både nye og gamle. For både 1930- og 1950-typen gælder at hvis nummerpladen har en blank finish, eller den ingen emaljeskader har, er den sandsynligvis ny. Gamle emaljenummerplader fra 1930-1958 har næsten altid emalje- og rustskader, ikke mindst omkring bolthullerne. På type 1921 (lille bogstav med små tal under) er de originale nummerplader ikke så ensartede som de nye, idet politiet dengang - så vidt jeg ved - anvendte lokale skiltemalere til at udføre nummerpladerne. Den standardskrifttype der var i brug dengang, udviste i hvert fald stor variation fra sted til andet. Originale nummerplader fra før 1921 er ikke gyldige idet der i 1921-22 var en total nummerpladeombytning. Nummerplader af type 1903 og 1919 på indregistrerede køretøjer er derfor altid nye. Mvh Thomas Thorsen | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||