Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Thomas Thorsen 14.01.2015 00:26
Hej Bernt!

Island blev selvstændigt i 1918 med fælles konge og diplomati med Danmark. Endvidere havde de to landes borgere statborgerskabsrettigheder i begge lande. Efter at krigen havde skilt landene erklærede Island sig ensidigt for en republik i 1944. I 1946 ordnedes formaliteterne.

Reglerne om islandske nummerplader har både i forbundstiden 1918-1944 og senere været rent islandske, og det har ikke været muligt at finde de originale.

Hvis man kan regne med at de islandske regler om historiske nummerplader ligner det som var gældende i virkeligheden, så havde Island i begyndelsen et gammelt, lidet kendt system med formentlig håndmalede nummerplader. Ca. 1938 fik Island nummerplader der på mange måder lignede de danske. Der var ét bogstav, som angav syssel, og et løbenummer.

Det følgende gælder bilnummerplader: Bogstavet var lige så stort som cifrene (8 cm høje og 5 cm brede), og der var en bindestreg mellem bogstav og cifre. Højden på nummerpladen var vist ligesom den danske ca. 11 cm, og farven var den samme (hvid på sort). Men længden såvel som tegnenes udseende adskilte sig fra de danske, selv om der tydeligvis var hentet inspiration. Jeg er ikke klar over om nummerpladerne var i emaljeteknik som i Danmark.

Ca. 1950 ændrede man nummerpladernes udseende til den velkendte type der blev anvendt helt op til slutningen af 1980'erne. Nummersystemet fra ca. 1938 fortsatte indtil de nye hvide nummerplader med blå skrift blev indført.
Af Bernt Larsson 12.01.2015 16:47
Hej !

Gott Nytt 2015 ! Din website är fantastisk. Hver gang er jeg mer og mer imponeret. Har Du också information om Island före 1940 (tidigare i union med Danmark) ?

Bästa hälsningar

Af perhag 24.11.2014 23:54
"Hej jeg kan ikke forstå at Taxi & Diplomat nummerplader har behold deres egen nummer serier".
Ved heller ikke hvorfor, men de nævnte plader måtte i starten med DMR ikke udleveres fra private operatører. Da næsten alle Skats ekspeditionssteder lukkede 1 feb 2013, fik de private operatører alligevel taxiplader, og Lars Budtz har allerede konstateret en operatørfejl ved at en taxi omregistreret til personbil har beholdt sin taxinummerplade.
Af Poul Jørss 15.11.2014 16:10
Hej Thomas, og andre. Spændende at få uddybet mere vedr. nr.pl., især de gamle, som Svend Draaby og andre har arbejdet meget med - for os andre. Er selv ejer af A 637 , Nimbus "rør" 1922.
Af Thomas Rene Koefoed 14.11.2014 18:18
Hej jeg kan ikke forstå at Taxi & Diplomat nummerplader har behold deres egen nummer serier
AA98.000 AA99.999
AA76000. 77.999
alle de andre nummer serie slået sammen

håber de kan give mig en forklaring
på det med venlig hilsen René Koefoed
Af TT 19.10.2014 11:10
Emaljepladerne med to bogstaver blev benyttet i to forskellige registreringssystemer. Fra 1.4.1958 til 31.3.1966 blev der i hele landet anvendt lokale kendingsbogstaver spredt i alfabetet, herunder de bogstavkombinationer du nævner. De konkrete numre du nævner, var dog for høje til at kunne have været udleveret. Se alle de lokale bogstavkombinationer her (kopier link og sæt ind i browseren): http://nrpl.dk/code-1958.php

I perioden fra 1.4.1966 til 1.1.1969 overgik politikredsene i etaper til central registerering. Centralregisterets nummerplader havde bogstavkombinationer startende med AB og med anvendelse af de kombinationer der ikke havde været brugt på lokale emaljeplader (AB, AC, AD osv.). Disse plader nåede til bogstavkombinationen EE med EE 39.499 som det formodet højeste nummer.

De velkendte reflekterende nummerplader fortsatte derefter i 1976 systemet fra bogstavkombination EH.
Af Dorte 19.10.2014 08:45
Hej

Jeg er helt novice indenfor nummerplader.
Jeg vil høre om du kan svare mig på om man kan have en kombination der hedder XH 34.413 eller VV 42.974 på en emalje nummerplade?
Og i dit register over Bogstav kombi og nummerserier ser det ud som om at emaljepladerne ikke kan have bogstavkombinationer højere end EE, men jeg kan læse et andet sted at f.eks Ribe havde ZN.
Kan du hjælpe.

Mvh Dorte
Af TT 13.10.2014 18:57
Det er en fransk diplomatisk nummerplade.

600 = Europarådet i Strasbourg
CD = medlem af det diplomatiske korps
2079 = løbenummer
Af Lars Jensen 13.10.2014 18:39
Hej,

http://www.citronik.dk/jforum/posts/list/15/242.page#396487 viser en dejlig Citroën C6, men hvorfra?

Hilsen Lars
Af TT 30.09.2014 07:27
@ t R Koefoed:

Det er sandsynligvis en fejl. Det ser ud til at man efter AC 98399 er fortsat med AK 98400. Måske er pladerne præget på det tidspunkt hvor man havde AK på de almindelige 5-cifrede plader, og så har producenten glemt at skifte bogstaverne ud.
Af t R Koefoed 29.09.2014 23:12
hej jeg så en Taxa på EU nummer i dag AK 98.509
hvad er over sagen man springer bådet AC 99
+ AD AE .AJ og AH
AF og AG har man brugt
håber de kan give mig et svar
kh René Koefoed
Af CSJ 20.09.2014 21:21
Sorte emaljeplader fra Grønland må formodes at være temmelig dyre, da de en meget sjældne.

De anhængernumre med AW der er taget i brug nu er fra den gamle anhængerserie 3000-4999, hvor AW aldrig tidligere har været anvendt.
Af Thomas koefoed 20.09.2014 21:00
Hej har se på din hjemme side at påhængsvogne er Starte med AW mener der skulle gå 12 år man genbro bogstaverne
Af Lars 20.09.2014 00:58
Hej med jer. Er der nogen der har en ide hvad gamle sorte emaljeplader fra Grønland kan koste hvis man skulle løbe over en.
Af René Koefoed 06.09.2014 12:30
så i går en Scania Lassbil med XV 88.022
den gammel gul, nummer serie
Af Michael Deichmann 21.08.2014 22:01
@Ole Kaare
Det kan vi som udgangspunkt ikke svare på!
Journalerne vedr. udlevering af nummerplader har Rigspolitichefen kategoriseret som interne politianliggender og derfor fået lov af Rigsarkivaren til at kassere disse når de ikke længere er nødvendige i forvaltningen. Typisk efter 20 år.
Der findes nogle "Nummerbøger" fra 1910'erne og '20'erne hvor der er lagt 2 ud her på siden, men ellers er oplysninger om gamle registreringer tabt.
Og det er ærgerligt for lokalarkiverne står ofte med billeder med køretøjer på de ikke kan identificere fordi de ikkekan se hvem køretøjet tilhører.
Af Ole Kaare 31.07.2014 13:52
Er der nogen her på siden, der kan oplyse mig om, hvem der ejede bilen med nummerpladen: KH 26.427, som ses på et ældre fotografi fra Nykøbing F
Af LET 23.05.2014 19:49
Jeg så med sikkerhed i dag, den 23. maj 2014 for første gang en AN nummerplade.

Nummeret var AN12501, men lagde ikke mærke til om det var med eller uden EU symbol.
Af perhag 12.03.2014 12:36
Måske vil Klaus Hansen udtrykke at bilen er en VW Type 3, og på observationslisten http://nrpl.dk/obs/show1966-b1.php er der i hvert fald BC34669 og BC49217 af den type.
Af Thomas Thorsen 11.03.2014 09:49
Type 3-plader er fra perioden 1921-1930, og dengang var der kun ét bogstav. Så det er ikke en type 3 du har. Nummerplader med to bogstaver kom i 1958, og BC er en centralregisterkombination fra efter 1966. Årstallet afhænger af nummerserien.
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2025 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.