Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af dbf 11.11.2008 03:14
XJ92312 er set med den nye skrift.
Af Thomas Thorsen 10.11.2008 00:53
Jeg har ikke erfaring med at noget lignende er sket. Jeg prøver at finde en mulig forklaring på hvordan en enkelt reflekterende nummerplade kunne tænke sig at være udleveret allerede i slutningen 1975, når den almindelige udlevering af gule reflekterende nummerplader først begyndte i foråret/forsommeren 1976.

DD-nummeret passer fint med slutningen af 1975, men de serieproducerede reflekterende nummerplader begynder først ved DR. En gul nummerplade med DD må da være produceret på bestilling, enten som erstatningsplade eller som del af en prøveproduktion i meget lille antal. Den oprindelige emaljeplade med samme nummer, som må være produceret senest i begyndelsen af 1975, må da enten have været defekt, kasseret eller have manglet ved en fejl i produktionen.

Mvh
Thomas
Af Jesper Bering 09.11.2008 14:33
Kære Thomas,

Tak for svar. Det var dog ærgerligt! At min far ikke fik de tiltænkte emailleplader, altså.

Er du nu sikker? Det er ikke fordi jeg tvivler på at jeg korresponderer med en ekspert, men derfor kan man jo godt være kildekritisk.

Har du solidt belæg for at hele DD-serien er med emaille? Og har du også belæg for en praksis med at havarerede plader i en emailleserie blev erstattet med nye plader istedetfor at udgå - og at prøveplader er blevet anvendt istedetfor de originale?

Med det bureaukrati der herskede hos Politi og Centralregister i 1976, skulle man ellers tro at de ikke havde været meget for at afvige fra helt faste procedurer.

Jeg ved ikke om det er min egen 'observation' af mit nummer der står på siden, men jeg kan supplere med at vognen er af årgang 1976, 1ste reg. 10/12-75, og stadig i drift.

hilsen Jesper
Af Thomas Thorsen 09.11.2008 13:49
Til Jesper Bering:

DD er en emaljeserie på gule rektangulære plader, og det er alle serier helt op til DN. Hvis din far har haft nummeret på reflekterende nummerplader fra starten - et halvt år før de kom i almindelig brug - må "erstatningen" af den oprindelige emaljeplade være sket før din far fik dem udleveret på motorkontoret. Det kunne i så fald være fordi der var en produktionsfejl eller lignende på emaljepladen, hvorefter motorkontoret har bestilt et sæt erstatningsnummerplader ny på den nye fabrik. Der blev også produceret prøveeksemplarer af de nye nummerplader. Det kan også have været et sådant der af en eller anden grund gik i almindelig cirkulation. Den gule emaljeplade med samme nummer må så være kasseret og erstattet af den nye.

Det er umuligt at forudsige hvornår lageret af gule nummerplader af 1976-designet bliver tømt. Hvis du skynder dig, er der god sandsynlighed for at få en af de gamle da jeg endnu ikke har hørt om gule plader i nyt design nogen steder i landet (bortset fra erstatningsnummerplader).

Mvh
Thomas
Af Jesper Bering 09.11.2008 13:22
Er der nogen forudsigelser af hvornår lageret af gamle gule nummerplader (med lang bagplade) vil slippe op? Jeg arbejder på at klargøre en varevogn til registrering, og jeg ville nødig komme for sent til at få nogen af de betydelig pænere plader i den nuværende serie.

hilsen Jesper
Af Jesper Bering 09.11.2008 13:18
Kære Thomas,

Jeg er selv nummerpladefetichist, og en stor beundrer af din hjemmeside. Jeg må imidlertid protestere mod at min nummerplade er blevet rubriceret forkert.

Jeg har Volvo 245 DD 93 560, som er optaget på side http://www.nrpl.dk/obs/show1966-d1.php , som om vognen har erstatningsnummerplader for tidligere emailleplader. Du har tidligere i et skærmbrev ment at der er tale om erstatningsplader.

Det passer altså bare ikke.

Jeg var personlig til stede da min far kom hjem med sin nyindkøbte Volvo i december 1975, og jeg husker tydelig at vi betragtede dens nymodens nummerplader med betydelig interesse. Jeg var allerede den gang interesseret i bilnumre og nummerplader, og der er aldeles ikke tale om at jeg husker forkert.

En af mine andre biler, den sidste dansk indregistrede Kalmar, der nu har CH 86 617 og også er optaget på din hjemmeside, fik jeg oprindelig registreret omkring januar 1976 som DD 90 765, på gule emailleplader. DD 90 765 er således oprindelig et emaillenummer, men det er DD 93 560 altså ikke, selv om pladerne muligvis er ældre end DD 90 765.

Jeg har desværre skrottet vognens originale bagdør, så jeg kan ikke mere dokumentere ud fra hulafstanden at der ikke har siddet emailleplader på den. Og forkofangeren har vistnok lange huller, så den beviser ikke noget.

hilsen Jesper
Af Thomas Thorsen 08.11.2008 08:42
Til dbf:

Lageret af de gamle gule plader er ikke brugt op endnu.
Af dbf 08.11.2008 08:07
Hvad er så det første nummer med den nye skrift på alm gule plader ?
Af Thomas Thorsen 07.11.2008 02:19
Til JMK

Siden med illustrationer er ved at være for overlæsset til at blive udvidet med flere perioder. Derfor skal illustrationerne fordeles på forskellige sider.

Nummerpladerne før 1921 var hjemmelavede så der vil blive tale om "realistiske eksempler" der er i overensstemmelse med de begrænsninger som der var i tegnhøjde, stregbredde, farvevalg mv. Før 1908 var det kun tegnhøjden der var reguleret, så det er måske mere misvisende end vejledende at angive bestemte eksempler. I praksis anvendte man forskellige farver og skrifttyper (med og uden seriffer). Efter 1908 ser man kun tegn med ensartet stregbredde men fortsat med stor variation. De var som regel meget interimistiske og aldrig så pæne som de historisk korrekte nummerplader til perioden 1903-1919.

Nummerpladerne blev i perioden 1921-1930 fremstillet på foranledning af det stedlige politi, og der var nogen variation selv om der var en foreskreven skrift. Evnen til at efterligne denne var varierende fra sted til sted.

På siderne med kendingsbogstaver kan man allerede nu se hvordan bilnummerpladerne før 1930 kunne se ud. Klik "liste" og derefter på de enkelte amter.

Jeg mangler især illustrationer af sjældne nummerpladetyper, fx meget tidlige grænseplader med bogstaverne G eller GR, blokvognsnummerplader før 1958, nordiske grænsenummerplader før 1958, papegøjenummerplader før 1958 (design af mc-fornummerplade kendes), grænsenummerplader til motorcykler med rødt bogstav i alle perioder. Af principielt mindre sjældne typer mangler jeg illustrationer af anhænger- og sidevognsnummerplader fra før 1958. Hvis nogen ligger inde med sådanne, må de gerne uploade dem til nrpl.dk/forum eller maile dem til mig.

Mvh
Thomas
Af Thomas Thorsen 06.11.2008 03:22
Til JMK

Over 99% af de nummerplader med et bogstav der kører rundt nu, er historisk korrekte nummerplader.

Både originale og historisk korrekte nummerplader har bolthuller foroven, så dér kan man ikke se forskel (bortset fra at originale nummerplader ofte har betydelige emaljeskader ved bolthullerne). Erstatningsnummerplader med et bogstav fra perioden 1958-1976 har dog monteringsskinne bagpå (og i øvrigt typografien fra 1958).

Gule vare- og lastvognsnummerplader, hvide prøvenummerplader og runde "brøknummerplader" på anhængere, sidevogne og traktorer findes ikke som historisk korrekte nummerplader og må formodes at være originale - hvis da ikke der er tale om forfalskninger.

Observationer fra før de historisk korrekte nummerplader kom, må også være af originale nummerplader (eller forfalskninger).

Det er svært at give en udtømmende beskrivelse af forskellene mellem de originale og de historisk korrekte nummerplader.

De historisk korrekte nummerplader har en helt plan overflade, dvs. bogstaver og baggrund ligger helt i niveau. På de originale nummerplader med ét bogstav (og på de ældste med to bogstaver) var der en slags reliefeffekt så bogstaverne og baggrunden ligger i forskelligt niveau. Farvelaget på tegnene på originale nummerplader er oftest heller ikke jævn, som det er på de nye nummerplader.

Der er også typografiske forskelle. Vantepladerne er dog ret godt eftergjort. Historisk korrekte nummerplader med 1-taller er engang imellem faldet anderledes ud end de typisk ville have gjort oprindelig.

På etbogstavsnummerpladerne fra 1950'erne er der betydelige typografiske forskelle.

Bogstaverne D og Æ er helt forkerte i forhold til originalerne. Bogstavet D's bue havde dengang forlængelser til venstre for den lodrette streg foroven og forneden, nøjagtig som på nummerpladerne fra 1958. Disse forlængelser mangler på de historisk korrekte nummerplader. Bogstavet Æ's tværstreg gik dengang hele vejen igennem og lå under bogstavets midte, hvilket gav bogstavet et sært udseende. På de historisk korrekte nummerplader er tværstregen i A-delen af bogstavet placeret lavt, mens den i E-delen af bogstavet er placeret midtpå.

På nummerplader med 5 cifre står cifrene på de historisk korrekte nummerplader meget tættere på tusindadskilleren end på de originale nummerplader hvor der er god luft på begge sider af det hævede punkt. Se nedenstående link (Klip linket ud og sæt det ind i browserens adressefelt).

http://nrpl.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=11

På nummerplader med 3 og 4 cifre står tegnene på de nye nummerplader tættere sammenpresset end de normalt gjorde på de oprindelige nummerplader. Der var dog nogen variation på de oprindelige nummerplader.

Der er mere luft til venstre for bogstavet og til højre for nummeret på de nye nummerplader end der normalt var på de gamle nummerplader, omend de gamle også her udviste nogen variation.

Der er i øvrigt skiftet leverandør på de historisk korrekte nummerplader, så nogle af de ovenstående forskelle kan være elimineret, mens andre på den anden side kan være opstået.

Det kan ikke konstateres ved opslag om nummeret er originalt eller historisk korrekt. Jeg har dog en formodning om at alle moderne numre er registreret uden foranstillede nuller på biltorvet.dk, mens originale registreringer kan være både med og uden.

Da ægtheden i bund og grund kun kan konstateres af observatøren, er der derfor ikke ret meget andet at gøre end at hvis ikke man har givet en fyldestgørende forklaring på hvorfor man mener at nummerpladen er original, vil observationen blive slettet.

Jeg svarer på dit andet spørgsmål senere.

Mvh
Thomas
Af JMK 05.11.2008 15:29
Til Thomas Thorsen !

Eet-bogstavs plader :
Har netop opdaget muligheden for at indtaste originale emaljeplader med kun 1 bogstav i systemet 1930 - 1958. Helt fint at systemet er udbygget til også at rumme denne mulighed.
Jeg kender fint den sproglige forskel på originale og historisk korrekte nummerplader, men tænker en del alligevel.... jeg har mange fotos af gamle biler med eet-bogstavs plader taget i perioden 2005 - 2008, men tvivler da på at der er ret mange ORIGINALE ?
En original eet-bogstavsplade har vistnok synlige bolte i modsætning til historisk korrekte ?
Så kan man jo klø sig på hagen over begrebet historisk korrekt hvis de rent faktisk ikke er det, men sådan er det system jo lavet.

Men der kan jo være mange brugere her som indtaster en masse eet-bogstavs numre ud fra fotos, hukommelse etc. men dette er jo spildt arbejde for brugeren og unødig arbejde for dig at sidde og validere alle disse numre hvis det viser sig at være historisk korrekte nummerplader i modsætning til ORIGINALE som tilsyneladende er det ønskede ?
Kan du ved valideringen SE om nummeret er den ene eller anden slags eller skal det blot køre på brugernes tro og love ?

Ang. illustrationer :
Der er fine billeder af diverse nummerplade-typer fra 1930 - 2008. Jeg har tænkt på endnu ældre plader, hvorfor er disse ikke illustreret ?
Mangler du gode billeder at lave dem udfra eller er der andre grunde ?

Til slut vil jeg lige sige tak for det direkte svar forleden, det føles godt at vide at du har brugt tid på mit spørgsmål.

Med venlig hilsen fra JMK
Af Thomas Thorsen 05.11.2008 04:19
Til rene:

Det er korrekt. Der er en diskussion af det på nrpl.dk/forum

Thomas
Af rene 05.11.2008 04:01
th


hej, jeg synes at de gule nummerplader er blivet lyser i farven, før. var de mere mørke i den gule farven
Af Thomas Thorsen 01.11.2008 14:57
Til dbf:

ZM 55 400 er det første nummer med ny skrift på almindelige rektangulære personvognsnummerplader.

Numre mindre end dette med ny skrift vil være tilfælde hvor en mistet nummerplade er blevet erstattet med en ny (erstatningsnummerplade).

Normalt vil en bil kun have én erstatningsnummerplade. Det betyder at ene nummerplade er gammel og den anden er ny. I de fleste tilfælde sidder erstatningsnummerpladen foran. Hvis man mister bagnummerpladen, skal fornummerpladen nemlig flyttes om bagpå, og når man senere modtager erstatningsnummerpladen, er det lettest at placere den foran.
Af dbf 01.11.2008 09:38
Hvad var det sidste nummer med gammel skrift. ZM5????.

Ser tit biler med numre før dette med plader med ny skrift. Hvorfor ? Måske hvis pladen er blevet beskadiget og skal erstattes af en ny. ?

Jeg mener jeg så en bil forleden hvor pladen foran var med ny skrift og den bag var med gammel. Kan det være muligt ?
Af Martin 28.10.2008 02:01
Hej Thomas

Grunden til at du ikke kan komme ind på hjemmesiden er , at din pc er inficeret med spy-ware.

Jeg har selv haft samme problem.

Du bli'r nødt til at geninstallere det hele.

ML
Af Thomas 27.10.2008 13:34
hej jeg kan ikke komme ind på din hjemme side jeg har læst at der er flere som har det samme problem som mig men jeg kan godt på nogle af mine venners computer.jeg har ikke kunnet kommme ind på din side siden 7 oktober,jeg håber at du kan give mig forklaring på problemet
KH. TK
Af Thomas Thorsen 26.10.2008 11:07
Der er nok ikke tale om genbrug, men måske bruger man 1000-serien til noget andet end tidligere.
Af jens 25.10.2008 16:38
det mindede nàrmest om de traktorligende kòretòjer, som slàber rundt med flyende.
Er det muligt at man har startet genbrug af ñummer
til ròde nummerplader
Venlig hilsen
Jens
Af Thomas Thorsen 25.10.2008 16:09
Til jens:

Det er formentlig anhængernummerplade. Hvis du engang ser en igen, må du gerne notere nummeret og køretøjstype, hvis muligt.

Mvh
Thomas
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2025 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.