Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Thomas Thorsen 06.05.2009 22:48
Hej Mikkel

Jeg kan ikke svare på hvorfor det er nødvendigt for dig at bruge proxy-server. Jeg ved ikke meget om proxy-servere, men det eneste herfra jeg kan komme på som forklaring, ville være hvis der fra samme IP-nummer som du anvender, er udøvet hærværk mod sitet.

Hærværk, dvs. enhver form for bevidst urigtige indtastninger, medfører øjeblikkelig IP-spærring. Små løjerlige indtastninger medfører stort besvær og tager tid fra udviklingen af sitet.

Mvh
Thomas
Af Mikkel 06.05.2009 16:20
Hej Thomas. Hvorfor kan jeg ikke gå ind på hverken siden eller forummet uden jeg skal bruge proxy?
Af Thomas Thorsen 05.05.2009 18:06
Jeg har kun set få numre i København med ZV, så det må betyde de fleste storkøbenhavnske nummerpladeekspeditioner ikke er nået dertil. Hvilke nummerpladeekspeditioner der udgiver hvad, er ikke let at vide, medmindre man lige har fået en bil registreret. Og selv om man havde, kunne det være at den pågældende serie i mellemtiden er opbrugt, og den pågældende nummerpladeekspedition var gået til den næste.
Af Jens 05.05.2009 13:52
Hej venner

Så er jeg her igen med mine ZU-nummerplader.

Nogen der ved, hvilke motorkontorer ved København, der stadig er i gang med at udlevere ZU nummerplader?

Nogen der ved, hvad de er nået til I Ballerup?

I Tåstrup, Nærum og Sluseholmen (de næsttætteste)?

I Roskilde, Hillerød, Holbæk, Køge?

Min bil er forhåbentlig nysynet denne uge, og jeg vil så gerne have en ZU nummerplade :-)

På forhånd tak!

VH

Jens

Af Thomas Thorsen 01.05.2009 20:51
Det skal tilføjes at Danmark ratificerede Genevekonventionen i 1956
Af Thomas Thorsen 01.05.2009 20:51
EU-nummerplader har ikke noget at gøre med om vi løber tør for numre. Det er i bund og grund et mærke der er inkorporeret på en ellers helt almindelig nummerplade, og som i en række lande gælder i stedet for det ovale nationalitetsmærke.

På trods af at den blå stribe blot er et mærke på nummerpladen, mener Skat at der skal et helt nyt motorregister til før vi kan få EU-nummerplader. Den tidligere leverandør som Skat fyrede for nogle måneder siden, havde arbejdet et par år på projektet og var ikke i nærheden af at være færdig. Da leverandøren blev fyret, var vurderingen at registeret kunne blive færdig i 2011. Nu skal man starte forfra, og da der mig bekendt ikke er fundet en ny leverandør, har jeg svært ved at se at at det kan blive før 2011, måske snarere senere. Man kan så spørge hvorfor Skat mener det er nødvendigt med et nyt køretøjsregister - det kan man læse mere om på nrpl.dk/forum.

Skat fik i sin tid motorregistreringen blandt andet fordi de nødvendige nyudviklinger af IT ville kunne fungere bedre i Skat end i Politiet.

Belysningskravet af DK-skiltet bortfaldt ved Danmarks ratifikation af Genevekonventionen (om færdsel) af 1949. Samtidig blev størrelsen nedsat til de nuværende 17,5 x 11,5 cm. Skilte med tre bogstaver skulle dog være 24 x 14,5 cm (og det skal de vist endnu). Skiltet har altid skullet være ovalt.
Af Finn Gabrielsen 01.05.2009 13:46
At vi snart får eu nr.pl er bare min formodning, baseret på snakken om at vi snart er nået til enden af alfabetet med de nuværende nr.pl og " snart " er jo et relativt begreb.
er der så nogen der ved hvor når at størrelse på DK skiltene blev sat ned til 18*12 cm for biler.
jeg fandt på nettet: bekendtgørelse nr. 242 af 09-08-1930, hvor der stod at der skulle være belysning af både kendingsmærke ( nr.pl.) og nationalitetsmærke, har det fremgået af færselsloven på et tidspunkt, jeg synes aldrig at jeg har se billeder af biler der havde belysning af nationatilitetsmærket.
der har jo i mange år været brugt ovale og firkantede DK skilte , var de firkantede så ulovlige ?
Tak for hjælpen, og interessen.
Finn Gabrielsen
Af A. Lunde 30.04.2009 10:06
Tak for det link...

det er jo glædeligt at læse. Og jeg synes det er lidt underligt at det ikke har været omtalt bedre. De artikler og dokumenter jeg havde fundet ved en søgning, var tilsyneladende alle af ældre dato.
Af Thomas Thorsen 29.04.2009 19:08
Til A. Lunde:

Se Wienerkonventionen med ændringer fra 2006:

http://www.unece.org/trans/conventn/Conv_road_traffic_EN.pdf

Bestemmelserne i Wienerkonventionen er ikke begrænset til EU-nummerplader, men omfatter alle nummerplader med inkorporeret nationalitetsmærke.

Så i EU-lande kan man køre med EU-nummerplader som nationalitetsmærke, og i Wienerkonventionslande kan man køre med alle former for nationalitetsmærker (inden for visse begrænsninger).
Af A. Lunde 29.04.2009 08:46
Lige et spørgsmål ang. EU-nummerpladers anerkendelse i de lande der har tiltrådt Wienerkonventionen:

Hvor stammer disse oplysninger fra?
Jeg har ikke kunnet finde dem andre steder end på denne side, men har i stedet fundet det modsatte flere steder. Nemlig at det er pålagt EU-medlemsstaterne at anerkende nummerplader med nationalitetsmærke fra andre medlemsstater, men at Det Europæiske Fællesskab ikke er kontraherende part i Wienerkonventionen, hvorfor denne ikke kan få indflydelse på hvorvidt ikke-medlemsstater skal anerkende EU-nummerplader. Dette fremgår både af dokumenter fra SKAT, samt dokumenter i EUR-LEX.
Af perhag 29.04.2009 00:38
Spørgsmål til Finn Gabrielsen:

Hvornår er det nævnt at der snart kommer EU-nummerplader ?

I dec. 2008 meddelte Skat at IBM var fyret som leverandør af bl.a. digitalt motorregister, og der kunne ikke fremlægges en ny tidsplan. Indførelsen af EU-plader var vist sammenkædet med dette digitale register, hvorfor ved jeg ikke.

Et par spørgsmål når der engang kommer EU-plader i et digitalt register:

Bliver den standardudleverede plade en EU-plade eller bliver der lige valg mellem stjerner eller ej ?

Bliver alle nummerpladetyper udleveret i EU-udgaver ?

Af Thomas Thorsen 28.04.2009 18:05
DK-skiltets historie startede med den internationale konvention angående kørsel med motorkøretøjer af 11. oktober 1909. Den blev dog først tiltrådt af Danmark i 1913 med ikrattræden for Danmarks vedkommende 1. maj 1914.

DK-skiltet skulle på biler dengang være hele 30 x 18 cm med mindst 10 cm høje bogstaver og en stregbredde på mindst 15 mm.

EU-nummerplader vil være gyldige som nationalitetsmærke i EU og i lande der har tiltrådt Wienerkonventionen for vejtrafik.
Af Finn Gabrielsen 28.04.2009 10:58
Når vi snart får de ny eu nr.pl., så forsvinder kravet til samtidigt at føre de "gamle" ovale nationalitetsmærker, så jeg vil høre om der blandt nr.pl. entusiaster, er nogen der har en oversigt over DK skiltes historie,
Med venlig hilsen
Finn Gabrielsen

Finn-Gabrielsen@city.dk
Af Thomas Thorsen 28.04.2009 06:35
Til MD

GD-nummeret er formentlig en observationsfejl da hverken det pågældende nummer eller nærliggende numre eksisterer på biltorvet.dk. Nummeret vil blive slettet når jeg har tid. Sletning af numre er forholdsvis besværligt og ikke noget der kan foretages ved tryk på en knap. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre brugerne til at være mere omhyggelige med deres observationer.

Før 1.1.2009 blev kombinationer med G ikke brugt. Derfor er de udfyldt med rød farve (kombinationer der ikke anvendes). Det vides ikke endnu nøjagtig hvilke G-kombinationer der vil blive brugt. Kombinationerne vil blive udfyldt med blågrøn farve efterhånden som de dukker op.
Af MD 27.04.2009 21:25
Hej !
Hvorfor kan man læse i oversigten over højeste nr.
om en papegøjeplade med bogstaverne GD, når det
i skemaet over anvendte bogstavkombinationer fremgår at ovenstående kombination ikke anvendes ?

Af ole emil riisager 14.04.2009 11:24
Til Heinrich og Thomas Thorsen: Der fandtes ingen nummerbøger så tidligt som 1909. Den første kom i 1916 og omfattede kun K- og københavnske A-numre. De næste lister er fra 1917, 1919, 1922, 1924 og 1926. Sidstnævnte igen kun med K- og københavnske A-numre.
Fælles for alle er at de kun indeholder personbiler, og man skal være opmærksom på at en nummerplade meget vel kan have haft en anden ejer et par måneder før eller efter det tidspunkt, da redaktionen af bogen sluttede. Som regel midt på sommeren.
Der var særlige nummerbøger for Ålborg amt i 1928 og tilsvarende for Lolland-Falster-Møn. Og for Bornholm i 1939 og 1945. De sidstnævnte havde den fordel af de havde alle motorkøretøjer og med angivelse af mærke.
Så vidt jeg husker har vi ingen af disse bøger i DVK's bibliotek, men jeg har dem alle privat enten i original eller kopi.
I de store motorklubbers medlemsblade kan man finde tilløb til medlemslister tidligere, med oplysning om både fabrikat og nummerplade.
Men det er altså meget tilfældigt.
Af Thomas Thorsen 10.04.2009 22:53
Til Berndt Mortensen

ZV 4273 er et nummer den oprindelige gamle påhængsvognserie som løb tør for numre for en halv snes år siden. Påhængsvogne med gule pader havde nummerserien 3000-4999 og begyndte med AB 3000 i 1966 da Centralregisteret for Motorkøretøjer blev taget i anvendelse. Den sidste emaljeplade havde bogstaverne CS, hvorefter fulgte reflekterende nummerplader fra CT. På grund af trailerens stærkt stigene popularitet fra 1980'erne slap numrene op allerede i 1998. Efter ZZ 4999 fortsatte man fra og med bogstavkombinationen EJ i nummerserien 5500-9999. De lavere bogstavkombinationer i denne nummerserie var udleveret til godkendte skov- og landbrugstraktorer, der i stedet fik nummerserien 19000-19499. De godkendte traktorer havde i øvrigt oprindelig numre fra 5500 helt op til 11499, men nummerserien 10000-11499 blev overført til motorcykler - der samtidig sprang direkte fra bogstavkombination DN til EE.

Alt dette er beskrevet her på siderne.

Mvh
Thomas
Af Berndt Mortensen 10.04.2009 22:27
Jeg savner en rubrik til private trailere med gule nummerplader. Jeg har således en observation på en trailer med indregistreringsnummeret ZV 4273, observeret d.d. i Ryslinge på Midtfyn. Hvor skal en sådan nummerplade rubriceres?
Med venlig hilsen
Berndt Mortensen
P.S. Jeg kan på forlangende fremsende foto af nummerpladen.
Af Thomas Thorsen 02.04.2009 06:39
Hej Heinrich

Numrene fra A 1 til A 299 hørte til på Frederiksberg.

I motortidernes morgen blev der udgivet nummerbøger med lister over motorkøretøjers numre og ejere. En del af disse findes på Dansk Veteranbilklubs bibliotek, men det må formodes de også kan findes på det Kongelige Bibliotek.
Af Heinrich 01.04.2009 22:59
Hej, er der nogen som ved om det er muligt at finde frem til ejer forholdet på et køretøj fra ca. 1908 ud fra nummerpladen, pladen har nr. A270 og er fra København, bilen var en taxa.
Mvh. Heinrich
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2025 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.