| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af Brian H Jensen | 04.10.2010 21:29 | |
| Hejsa. Findes der et sted, hvor man kan se hvilke ønskenummerplader der er registreret, så man kan designe sin helt egen, eller ved du hvordan det foregår? Mvh Brian H Jensen | ||
| Af Thomas Thorsen | 13.09.2010 19:15 | |
| Taxaernes nummerserie er tilfældigvis kommet til J i alfabetet. Mht. JP må du dog huske forkert da det højeste er JH. | ||
| Af Nina | 13.09.2010 18:28 | |
| Hej! Jeg har observeret at en overraskende stor del af taxa'erne i Hovedstadsområdet har nummerplader der starter med J. Altså JE, JP osv. Ikke alle, men for mange til at det er tilfældigt. Er der nogen der ved hvorfor? | ||
| Af perhag | 11.09.2010 19:19 | |
| På listen over observerede gamle plader er BB 12980 højeste emalje-MC. På min liste fra 80erne er der ingen højere end det. Hvis der endnu ikke er søgt på biltorvet.dk på numre med BB13xxx kan der muligvis findes nogle af dem. | ||
| Af Thomas Koefoed | 10.09.2010 01:13 | |
| hejsa, Jeg ved at sidte serie var BB,11.moter cykler serien var den sidste BB 12xxx, moter cykler som den højste serie på emaljeplader eller brudte man BB 13, 14,15 16 17 ,18,999 på emaljeplader | ||
| Af Anders Francker | 09.08.2010 21:21 | |
| Den nye skrift er faktisk slet ikke så tosset, men pga. at den er smallere end den gamle, mener jeg at den passer bedst på plader med EU-symbol. Det lidt kraftigere udseende er iøvrigt en fordel i forbindelse med de små knallertnummerplader, som er blevet meget pænere. Naur Klint-skriften var for spinkel til at knallertpladerne kunne udføres i en ordentlig kvalitet rent produktionsteknisk. Mange af disse gamle knallertplader har meget stor variation i tegnenes kontrast. Med hensyn til de kvadratiske papegøjeplader, så er der jo ikke nogen der siger at de nye absolut skal være opbygget på præcis samme måde som de gamle emaljeplader. Designforudsætningerne er heller ikke helt de samme. I gamle dage var situationen den at bogstaverne var sorte på en gul baggrund, mens tallene var hvide på en sort baggrund. I dag er både tal og bogstaver sorte, hvilket efter min mening retfærdiggør at skillelinjen mellem gult og hvidt går hele vejen ned gennem pladen ca. en tredjedel inde, som det er tilfældet. Af hensyn til identifikationen af en kvadratisk papegøjeplade på afstand, er det også en stor fordel at området nederst til venstre er gult (også selvom EU-symbolet 'æder' noget af det!) Hvis det gule område blot havde været en lille, lidt sammenklemt, firkant bag de to bogstaver, ville en plade hvor bogstaverne grafisk 'fylder' meget, f.eks. begyndende med kombinationeen MW, ikke have ret meget gult tilbage, og derfor lettere kunne forveksles med en hvid nummerplade. Jeg tror at 11Design har gjort sig disse eller lignende betragtninger da de designede de kvadratiske papegøjeplader. MVH AndersF | ||
| Af Thomas Thorsen | 05.08.2010 18:29 | |
| Det ville ikke være en fair sammenligning da Naur Klints og 11design ikke har haft de samme forudsætninger. 11design var bundet af en opgave at få lige så mange tegn ind på 4 cm mindre plads. Det er en opgave der alt andet lige vil være vanskeligere da smallere bogstaver giver mindre "hvidt" inde i bogstaverne, hvilket er essentielt for læseligheden. En bredere udgave af 11designs bogstaver vil formentlig slå Naur Klints i læselighed. En af de (få) absolutte svagheder ved Naur Klints tegn ligheden mellem 3 og 5 og de meget lukkede tegn C og S. Især C kommer let til at ligne O, fx hvis der er sat en skrue imellem C'ets ydre ender. Valget af en kantet overdel til 3-tallet gør det også for lig 5-tallet. Alternativet til et kantet 3-tal var dog et rundt og lukket 3-tal (da det ellers ville falde uden for konceptet), hvilket heller ikke ville have været godt. Havde han valgt en mere åben udførelse af de runde bogstaver (fx C, G, J, S, 2) - som også bedre matchede den åbne udførelse af mange af de kantede bogstaver (fx A, K, M, N, V) - havde han ikke været i det dilemma. 11design har, ligesom mange andre nyere professionelle skilteskrifter valgt de åbne former overalt. Den lider mest under et par lidt usædvanlige bogstavformer, fx G, og den (udefra givne) smallere bredde samt en lidt for fed udførelse (som jeg tror skyldes fremstillingsmæssige forhold, idet tegnene på tegninger ser ud til at være tænkt mindre fede end de er blevet). Begge skrifter er dog milevidt foran langt de fleste skrifter som bruges på udenlandske nummerplader. Se blot fx skriften på de nuværende græske nummerplader eller på de norske nummerplader fra 2002 til 2006 (hvorefter nordmændene heldigvis kom på bedre tanker). Den polske er også et uæstetisk misfoster. Den tyske FE-skrift, som desværre er blevet kopieret i efterhånden mange lande, savner enhver form for æstetik. Tegnenes former er så usædvanlige at det må nedsætte tegnenes genkendelighed. | ||
| Af Jonas Trampedach | 05.08.2010 10:01 | |
| Ja der er uden tvivl et visuelt tilvænnings spørgsmål vedr. de nye nummerplader. Men, det vellykkede i Naur Klints plader ligger også deres meget høje "letlæseligheds værdi". Og set ud fra dette pragmatiske synspunkt, kunne det være interessant at vide om der er nogen der kender til en test, af de nye kontra de gamle nummerplader. Evt. test mod udenlandske nummerplader også? Altså en regulær konkurrence i letlæselighed af nummerplader. Jonas | ||
| Af JMK | 03.08.2010 15:47 | |
| Design i almindelighed og nummerplader i særdeleshed : Har os mennesker ikke tit svært ved at acceptere det nye ? Når der kommer en ny model af en bil hvor man virkelig syntes om den nu udgåede, så vrænger man næse af den nye i nogle mdr. til man har vænnet sig til det ? Jeg er årg. 1965 og dermed 11 år da de nye hvide plader kom i 1976. Jeg kunne nemt se det gode i at de var reflekterende ( natte-synlige ), men kunne slet ikke se at de var kønnere end de sorte. Som tiden gik kom jeg til at holde af de hvide i Naur Klint design på biler fra 1976 og frem, men synes det skar i øjnene på ældre biler. Med de nye hvide har jeg det ligesådan. De gamle var pænere, men de nye egentlig ok på fabriksnye biler, derimod nye erstatningsplader med ældre nummer på ældre biler ser helt forkert ud ? Designet på kvadratiske papegøjeplader vinder derimod aldrig en pris i mine øjne, kan bare ikke forstå hvorfor det ikke blev valgt at sætte bogstaverne i gult felt og resten i hvidt som man gør på rektangulære samt på de gamle sort/gule. Måske fordi man er nummerpladenørd at man tænker sådan ? Hygge til jer alle | ||
| Af Jonas Trampedach | 02.08.2010 10:49 | |
| Mange tak! Det gjorde han godt, efter min mening noget af det mest vellykkede danske design til dato. Er ikke lige så begejstret for den nye nummerplade, men det har sikkert heller ikke været en nem opgave at løse for 11Design. MVH Jonas | ||
| Af Thomas Thorsen | 01.08.2010 15:54 | |
| Naur Klint | ||
| Af Jonas Trampedach | 01.08.2010 14:25 | |
| Hvem designede den danske 1976 nummerplade? | ||
| Af Hans nielsen | 27.07.2010 22:20 | |
| Hej.. Jeg er kommet til at lave en ved indtastningen DH 1357 hvor jeg kom til at skrive at det var en Alfa Romeo. men det er en Camplet Hilsen Hans | ||
| Af Thomas Thorsen | 27.07.2010 08:11 | |
| Det er det formentlig i den sidste del af 1959 eller den første del af 1960 | ||
| Af Finn Gabrielsen | 27.07.2010 07:55 | |
| Hej er der nogen der ved hvornår en sort emalje nrpl : YH 23.944 er kommet på gaden, sådan ca. ? med venlig hilsen Finn | ||
| Af Ivan Toft | 12.07.2010 10:34 | |
| Savner en tegning eller billede af en emaljeplade med politiets haand og oeje bil eller MC kan sendes til ivantoft@webspeed.dk modtager alt med tak Ivan | ||
| Af Thomas Thorsen | 04.07.2010 05:59 | |
| Til Kennet På veterantræf møder man ofte køretøjer med uautoriserede sorte plader. Du kan jo spørge ejeren hvordan de er lavet. Alternativt kan du prøve at finde en emaljeplade på et stumpemarked. | ||
| Af Sebastian | 04.07.2010 03:18 | |
| Nummerpladeyatsy er til folk med ALT for meget fritid!! :-S | ||
| Af Kennet | 01.07.2010 13:38 | |
| HVAD NU HVIS.... man har et familiemedlem, der ønsker sig en reproduktion af en sort nummerplade fra 1970'erne - ikke til at sætte på bilen, men bare som 'pynt'. Har I en ide om, hvor man kan få den produceret, så den ligner de originale? | ||
| Af Flemming | 26.06.2010 10:33 | |
| Okay. ja for den eneste forklaring jeg ellers kunne komme på er at den tidliger ejer var fra skive, og så har solgt den til en forhandler i viborg, hvor så min far køber den med pladerne på. Men jeg tror nu mere på din forklaring. Tak for svar | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2025 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||