| Til forsiden | ||
| Gæstebog | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Af Jørgen Møller Kristensen | 26.11.2010 17:00 | |
| Sorte plader : Efter den viden vi nu har fået om historiske 2-bogstavsplader skulle der være gode muligheder for at få P7 eren omregistreret til disse fra 01.04.11. I menuoversigten kan du klikke punktet "Anvendte nummerserier siden 1966" og der se hvilke bogstaver der var ude da din bil var ny. Så kan du få en fornemmelse af din bils fremtidige look. I 1969 var hele Danmark overgået til Centralregistret og din bil vil formentlig få A som første bogstav. Prøv selv at kigge og måske læse i det øverste forum. Der er mange indlæg om emnet. Hygge og hilsen fra Varde. | ||
| Af karl knudsen | 26.11.2010 16:43 | |
| Har importeret en For 20M P7 fra Tyskland hvor bilen blev registret første gang 24-4 1969. Bilen er i dag indregistreret her i dk, med alm. hvide nr. plader, men jeg vil nautrlæigvis gerne have "sorte" plader på den, Vil du mon kunne lade sig gøre ? | ||
| Af Thomas Thorsen | 25.11.2010 18:12 | |
| Det var ikke kun personbilers anhængere der skulle have skilt der viste højeste tilladte hastighed. Det var faktisk alle biler (motorvogne) for hvilke der gjaldt en særlig hastighedsgrænse, og alle påhængsvogne, sættevogne og påhængsredskaber. For ny- og omregistrerede køretøjer der skulle have skilt, var ikrafttrædelsen 1. april 1958. Den eksisterende bestand som var omfattet af reglen, skulle have skiltet påført senest 1. oktober 1958. | ||
| Af Finn Gabrielsen | 25.11.2010 08:12 | |
| Det er mit indtryk, at nr.pl. entusiaster, ud over at vide alt om nr.pl. også har indgående kenskab til færselslovene gennem tiderne, og derfor håber jeg , at der er nogen der ved, hvornår det blev påbudt, at montere det runde 60 km skilt, bagpå trailere til personbiler under 3500 kg. Jeg tror hastigheds begrænsningen blev indført i 1955 men når jeg kikker i de gamle FDM MOTOR blade , er det første foto af en vogn med 60 km skilt i 1960 Med venlig hilsen Finn | ||
| Af Poul Nissen | 11.11.2010 14:58 | |
| Hej. Tak. Det er også det der er planen (at få den som sort plade efter april). | ||
| Af Michael Deichmann | 10.11.2010 08:16 | |
| Min Ford Junior blev i sin tid indregistreret ultimo februar 1973 i Helsinge med nummeret CU 36.715. Så CU 45.xxx er nok fra 1973 og altså ikke bilens første nummer. Du kan MULIGVIS få det nummer på igen på en sort emalieplade efter april 2011. Læs mere i Forummet. | ||
| Af Thomas Thorsen | 08.11.2010 17:55 | |
| Jeg kan tilføje at nummeret er fra slutningen af 1972 eller begyndelsen af 1973. | ||
| Af Martin | 08.11.2010 15:01 | |
| Cu45xxx er en sort emaljenummerplade. De hvide nummerplader blev først indført 01.04.1976 startende med EH. Du kan se andre steder på hjemmeside, fx. illustation og/eller gamle oberservationer. Martin | ||
| Af Poul Nissen | 08.11.2010 11:07 | |
| Jeg har købt en veteran indresistreret bil med hvid nr. plade YNxxxxx. Der medfulgte en tidligere reg. attest med reg. nr. CU45xxx. Kan du oplyse om det har været en sort emalieplade eller en af de første hvide? Bilen er fra 1970 | ||
| Af Thomas Thorsen | 17.10.2010 08:15 | |
| K 114.627 lyder lidt mærkeligt. Er det ikke K 141.627? K 110.xxx-serien var grænseplader, og det samme gælder 14x.xxx-serien, men jeg erindrer ikke at have hørt om grænseplader i 114.xxx-serien. Pladetypen er ikke så ualmindelig, da de danske myndigheder ofte ikke har haft mulighed for at inddrage og destruere grænsepladerne efter brug. Den kan være medbragt af en dansker der er emigreret til USA og har taget sin bil med. Den kan være anvendt af en amerikaner på besøg i Danmark på en medbragt bil (hvor nummerplader eller papirer har manglet), eller af en amerikaner der har købt en bil under ophold i Danmark. | ||
| Af Anders | 17.10.2010 04:02 | |
| Hej. Jeg sidder i Los Angeles, og har netop vaeret paa et loppemarked, hvor jeg fandt en gammel dansk nummerplade! Den starter med et rodt K efterfulgt af 114.627. Som jeg kan laese herinde, saa er det en graense plade. Men hvornar er den fra, og hvordan er den mon havnet her i Californien??? Er der nogen der har et godt bud? Jeg kunne ligeledes godt taenke mig at vide om den er sjaelden?? Paa forhand tak! Mvh Anders | ||
| Af Thomas Thorsen | 04.10.2010 22:01 | |
| Hej Brian Du kan gå ind på biltorvet.dk under Min Bil og slå det ønskede registreringsnummer op. Hvis der kommer en meddelelse om at nummeret ikke findes i bestanden, findes nummeret sandsynligvis ikke. Garanti er der dog ikke, da nummeret kan være nyligt registreret eller midlertidigt ubenyttet (men hvor ejeren stadig har retten til kombinationen). Hvis det ønskede nummer indeholder Æ, Ø eller Å, vil nogle browsere ikke finde nummeret selv om det eksisterer. Når du har fundet et nummer der ser ud til at være ledigt, er jeg overbevist om at SKAT vil oplyse om det findes. | ||
| Af Brian H Jensen | 04.10.2010 21:29 | |
| Hejsa. Findes der et sted, hvor man kan se hvilke ønskenummerplader der er registreret, så man kan designe sin helt egen, eller ved du hvordan det foregår? Mvh Brian H Jensen | ||
| Af Thomas Thorsen | 13.09.2010 19:15 | |
| Taxaernes nummerserie er tilfældigvis kommet til J i alfabetet. Mht. JP må du dog huske forkert da det højeste er JH. | ||
| Af Nina | 13.09.2010 18:28 | |
| Hej! Jeg har observeret at en overraskende stor del af taxa'erne i Hovedstadsområdet har nummerplader der starter med J. Altså JE, JP osv. Ikke alle, men for mange til at det er tilfældigt. Er der nogen der ved hvorfor? | ||
| Af perhag | 11.09.2010 19:19 | |
| På listen over observerede gamle plader er BB 12980 højeste emalje-MC. På min liste fra 80erne er der ingen højere end det. Hvis der endnu ikke er søgt på biltorvet.dk på numre med BB13xxx kan der muligvis findes nogle af dem. | ||
| Af Thomas Koefoed | 10.09.2010 01:13 | |
| hejsa, Jeg ved at sidte serie var BB,11.moter cykler serien var den sidste BB 12xxx, moter cykler som den højste serie på emaljeplader eller brudte man BB 13, 14,15 16 17 ,18,999 på emaljeplader | ||
| Af Anders Francker | 09.08.2010 21:21 | |
| Den nye skrift er faktisk slet ikke så tosset, men pga. at den er smallere end den gamle, mener jeg at den passer bedst på plader med EU-symbol. Det lidt kraftigere udseende er iøvrigt en fordel i forbindelse med de små knallertnummerplader, som er blevet meget pænere. Naur Klint-skriften var for spinkel til at knallertpladerne kunne udføres i en ordentlig kvalitet rent produktionsteknisk. Mange af disse gamle knallertplader har meget stor variation i tegnenes kontrast. Med hensyn til de kvadratiske papegøjeplader, så er der jo ikke nogen der siger at de nye absolut skal være opbygget på præcis samme måde som de gamle emaljeplader. Designforudsætningerne er heller ikke helt de samme. I gamle dage var situationen den at bogstaverne var sorte på en gul baggrund, mens tallene var hvide på en sort baggrund. I dag er både tal og bogstaver sorte, hvilket efter min mening retfærdiggør at skillelinjen mellem gult og hvidt går hele vejen ned gennem pladen ca. en tredjedel inde, som det er tilfældet. Af hensyn til identifikationen af en kvadratisk papegøjeplade på afstand, er det også en stor fordel at området nederst til venstre er gult (også selvom EU-symbolet 'æder' noget af det!) Hvis det gule område blot havde været en lille, lidt sammenklemt, firkant bag de to bogstaver, ville en plade hvor bogstaverne grafisk 'fylder' meget, f.eks. begyndende med kombinationeen MW, ikke have ret meget gult tilbage, og derfor lettere kunne forveksles med en hvid nummerplade. Jeg tror at 11Design har gjort sig disse eller lignende betragtninger da de designede de kvadratiske papegøjeplader. MVH AndersF | ||
| Af Thomas Thorsen | 05.08.2010 18:29 | |
| Det ville ikke være en fair sammenligning da Naur Klints og 11design ikke har haft de samme forudsætninger. 11design var bundet af en opgave at få lige så mange tegn ind på 4 cm mindre plads. Det er en opgave der alt andet lige vil være vanskeligere da smallere bogstaver giver mindre "hvidt" inde i bogstaverne, hvilket er essentielt for læseligheden. En bredere udgave af 11designs bogstaver vil formentlig slå Naur Klints i læselighed. En af de (få) absolutte svagheder ved Naur Klints tegn ligheden mellem 3 og 5 og de meget lukkede tegn C og S. Især C kommer let til at ligne O, fx hvis der er sat en skrue imellem C'ets ydre ender. Valget af en kantet overdel til 3-tallet gør det også for lig 5-tallet. Alternativet til et kantet 3-tal var dog et rundt og lukket 3-tal (da det ellers ville falde uden for konceptet), hvilket heller ikke ville have været godt. Havde han valgt en mere åben udførelse af de runde bogstaver (fx C, G, J, S, 2) - som også bedre matchede den åbne udførelse af mange af de kantede bogstaver (fx A, K, M, N, V) - havde han ikke været i det dilemma. 11design har, ligesom mange andre nyere professionelle skilteskrifter valgt de åbne former overalt. Den lider mest under et par lidt usædvanlige bogstavformer, fx G, og den (udefra givne) smallere bredde samt en lidt for fed udførelse (som jeg tror skyldes fremstillingsmæssige forhold, idet tegnene på tegninger ser ud til at være tænkt mindre fede end de er blevet). Begge skrifter er dog milevidt foran langt de fleste skrifter som bruges på udenlandske nummerplader. Se blot fx skriften på de nuværende græske nummerplader eller på de norske nummerplader fra 2002 til 2006 (hvorefter nordmændene heldigvis kom på bedre tanker). Den polske er også et uæstetisk misfoster. Den tyske FE-skrift, som desværre er blevet kopieret i efterhånden mange lande, savner enhver form for æstetik. Tegnenes former er så usædvanlige at det må nedsætte tegnenes genkendelighed. | ||
| Af Jonas Trampedach | 05.08.2010 10:01 | |
| Ja der er uden tvivl et visuelt tilvænnings spørgsmål vedr. de nye nummerplader. Men, det vellykkede i Naur Klints plader ligger også deres meget høje "letlæseligheds værdi". Og set ud fra dette pragmatiske synspunkt, kunne det være interessant at vide om der er nogen der kender til en test, af de nye kontra de gamle nummerplader. Evt. test mod udenlandske nummerplader også? Altså en regulær konkurrence i letlæselighed af nummerplader. Jonas | ||
| Forrige | Skriv | Næste |
| Upassende og useriøse indlæg slettes. | ||
© 2000-2024 Thomas Thorsen Kontakt webmaster: Send en e-mail. | ||