Til forsiden
Gæstebog
ForrigeSkrivNæste
Af Thomas Thorsen 04.06.2007 11:34
Forslaget til registreringsbekendtgørelse indeholder en bestemmelse om at det fra 1. april 2011 vil blive muligt at få historisk korrekte nummerplader til køretøjer fra perioden 1. april 1958-31. marts 1976.

Dermed vil et stort antal numre der er originale registreringsnumre på biler fra ovenstående periode, blive optaget af nyregistrerede køretøjer.

Som Per H skriver, kan det undgås ved kun at genbruge de serier der har været brugt på reflekterende aluminiumsplader. Det vil stadig give mere end tilstrækkeligt med numre. Jeg tror dog ikke at Skatteministeriet vil give en sådan indrømmelse.

Thomas Thorsen
Af per h 04.06.2007 06:50
Muligheden for at få emaljeplader til biler fra 1958-1976 burde ikke volde problemer.

Den nye nummerpladeordning med genbrug, som er udskudt for anden gang, skal træde i kraft fra 1 okt 2008. Herefter vil der være rigeligt med numre også til emaljeplader. Et problem er hvis et nummer genbrugt som refleksplade på en nyindregistreret bil, senere ønskes brugt til en emaljeplade, fordi den gamle bil engang har haft den plade. Det kunne undgås ved kun at lade genbruget omfatte refleksnumrene, altså fra EH i den almindelige serie.
Af Rune 03.06.2007 16:46
Jeg har læst om og hørt, at det overvejes, om det i fremtiden skal være muligt også at købe historisk korrekte plader af den "sene" sorte slags, dvs. af typen fra 1958 og frem. Altså en ordning svarende til den nuværende, der omfatter plader frem til 1. april 1958.

Er der nogen, der ved, hvornår beslutningen er sat til at skulle træffes, og hvad er jeres vurdering af, hvorvidt ordningen vil blive indført eller ej? Hvem træffer en sådan beslutning, og hvad taler imod ordningens gennemførsel?
Af Gert C 03.06.2007 10:37
Til Thomas T Og Griffen:
Kan oplyse flg. vedr HJ 98 pladerne som jeg beskrev d.11/5, man har afsluttet v/HJ 98499 og fortsætter med JC99430 osv.
Det er hvad der sker i Odense pt. JB er der uddelt en del af, inden man delte HJ, erne ud.
Mvh.Gert
Af G®iffen 28.05.2007 11:37
Om AU 76 402:

Nummeret er korrekt, det er en sort Mercedes, og sidste eller forrige uge så jeg den på en Statoil på Østerbro. Kvadratplade foran og lang plade bagpå.
Af Thomas Thorsen 28.05.2007 06:18
De sidste oplysninger jeg har går på at nummerpladerne bliver fremstillet af det tidligere Stig Ravn A/S i Karise.

Thomas Thorsen
Af jens otto hansen 26.05.2007 18:22
Hej med jer . Det er en helt fantastisk hjemmeside.
Meget spændene, at rode rundt i. En fornøjelse
held og lykke frem i tiden
ønskes du her fra helsingør Nordsjælland .

Kammeratlige hilsner fra
[firmanavn og webadresse fjernet af webmaster]

Af LWB 26.05.2007 11:45
Hvor produceres vores nummerplader egentlig Idag? Jeg kan se at Utsch skal overtage produktionen i 2008, men er det ikke et østland der laver dem idag?
Af Thomas Thorsen 23.05.2007 12:32
Ifølge www.utsch.com overtager Erich Utsch AG produktionen (og destruktionen) af danske nummerplader fra midten af 2008. Det vil (mere eller mindre) falde sammen med indførelsen af det nye køretøjsregister, den nye organisation af køretøjsregistreringen (gennem bl.a. forhandlere) og indførelsen af frivillige EU-nummerplader.

Thomas Thorsen
Af Gert C 22.05.2007 06:38
Jeg takker mange gange for svaret, det er dejligt at vide, at jeg ikke var helt forkert på den.
Mvh.Gert
Af Thomas Thorsen 21.05.2007 18:56
Til Gert C:

Det var AU 76 402. Typen er observeret før, men er overordentlig sjælden. Den er ikke beskrevet fra officiel side.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Gert C 21.05.2007 17:15
Har lige set TV2 nyhederne, her kl. 22, samt TV2 News.
Her var der et indslag fra Århus, vedr. Bill Clinton og Koffi Annan.
Her sås en diplomatvogn med kvadratisk nr.plade foran nr. var AU 76 4?2. Grunden til spørgsmålstegnet er: usikkerhed om det var et 0 el. 9, som 4. ciffer.
Hvornår er det indført med 1 reangtgulær+1 kvadratisk nr.plade, vedr. diplomatvogne?
Jeg har aldrig set eller hørt om dette, før.
Mvh. Gert
Af per h 15.05.2007 10:32
Jeg så i dag en svensk bil med røde nummerplader. Der var vist tale om grænsenummerplader, og designet var afvigende fra såvel de ordinære hvide svenske plader som de gule taxanummerplader. Der var 3 bogstaver og 3 tal på pladen foruden årstallet 2008.
Af Thomas Thorsen 14.05.2007 12:49
Til G®iffen:

I Frankrig havde almindelige biler oprindelig sorte nummerplader med hvid eller sølvfarvet skrift. Fra 1993 skulle man bruge hvide nummerplader foran og gule bagpå, begge med sort skrift. Fra 2008 får Frankrig nye nummerplader som både foran og bagpå er gule med sort skrift.
Af Thomas Thorsen 14.05.2007 12:13
I Holland har forskellige køretøjsarter forskelligt begyndelsesbogstav. Med andre ord har man en inddeling i "bogstavserier" der svarer til den danske inddeling i nummerserier. De fleste nummerplader er gule, men enkelte køretøjsarter har anden farve. I Belgien er der også visse køretøjsarter der er kendetegnet med bestemte begyndelsesbogstaver.

I Italien begynder kvadratiske nummerplader med Z.

I Norge har de grønne nummerplader ikke selvstændige nummerserier, men findes i mindre nummerblokke inden for den egentlige nummerserie.

Mvh
Thomas Thorsen
Af G®iffen 14.05.2007 11:30
Nummerpladefarver:

Da jeg i firserne var på ferie på Malta, havde de tre farver, vist nok til enten normal/hyrevogn/diplomat eller normal+hyre/diplomat/udlejning. Det var vist både tegn og baggrund der varierede i farve.

Har norge ikke to farver; hvid eller grøn?

Det har undret mig i Frankrig at der er flere farver - der ses mange med sorte plader og andre med gul+hvid. Skyldes det et skift som da vi gik fra sorte til hvide plader?

Polen har skiftet fra sorte til hvide, men det gælder vel ikke som et tofarvet system...
Af KT 14.05.2007 03:15
Til Kim E:
Danmark er ikke de eneste, i Holland gør de rigtigt meget i nummerserier - se fx. http://www.dna.nl/netherlands.htm
I Sverige er taxiplader gule, og på Cypern har udlejningsbiler røde nummerplader som alle begynder med Z.
Jeg har derimod tit undret mig over, hvorfor de i UK og Frankrig har forskellige farver foran og bagpå... men der må vel have været en årsag :)
Af Kim E 13.05.2007 17:09
Heej! Har tit undret mig over, og ikke rigtigt fundet ud af følgende: Er det korrekt, at DK er eneste sted i verden man har nummerserier?? Samet eneste sted (udover Norge) man har flere farver, baseret på nummerserier?? I GB har man hvid foran og gul bagi, det e rfaktisk fint system, undrer mig nemlig OGSÅ over at det er hensigtsmæssigt med HVID bagplade?? (hvor alt andet er rødt/gult?). -- Venligst Kim --
Af Thomas Thorsen 12.05.2007 17:57
Til Gert C:

Med genbrug af numre er det fuldstændig ligegyldigt at ændre i serierne. Alle serier har mere end tilstrækkeligt med numre. Ændring i serierne vil bare medføre yderligere forvirring.

Uden genbrug vil man løbe tør for numre, selv om man effektiviserer serierne. Som bivirkning vil man få forvirring alligevel.

Mvh
Thomas Thorsen
Af Gert C 12.05.2007 10:29
Til Thomas og Griffen! Jeg skal nok holde øje med, hvor langt de går op i løbenr./HJ.98 serien. Jeg tror dog ikke, at der mangler ret mange.
Ps. Vedr. 99.700-999 serien: Her er det mig en gåde, hvorfor man ikke cutter ved f.eks BY 99.700-999 og lader disse BM-BN op til BY, forblive til Hyrevogne/limosiner med kvadratiske bagnr.plade, her er man håbløst bagud.
Samtidigt kunne man starte fra CB 99.700/999 og lade disse være alm. reangtgulære plader/hyrevogne
Den samme tanke har jeg også med 60.000/75.999, samt 78.000/87.999 serierne, her er man jo også langt bagud. Cutte dem ved DZ, i begge serierne. Vupti, masser af disponible nr.
Her kunne jeg godt tænke mig at høre nogle meninger.
Alletiders side
Mvh.Gert
ForrigeSkrivNæste
Upassende og useriøse indlæg slettes.

© 2000-2025 Thomas Thorsen
Dette site er ophavsretligt beskyttet

Kontakt webmaster: Send en e-mail.