Forslag til nye danske nummerplader

[aabenraadk]

Hejsa,

Jeg har ikke været logget på siden oktober 2009, og ser til min ærgelse at jeg har modtaget mail fra en TV2 journalist om jeg vil medvirke
i Nyhederne i et indslag om danske nummerplader da jeg besidder meget stor viden på det område. Men det må blive en anden god gang.

For sjov har jeg lavet nogle forslag til nye danske nummerplader. Danmark har jo uden tvivl de mest kedelige plader i verden, men samtidig
dem der virker bedst efter hensigten: Let genkendelige og læselige på stor afstand.

Personligt mener jeg ikke at det skulle have været valgfrit om man vil have EU-plader. Disse burde have været indført obligatorisk for
mange år siden, med samtidig tilføjelse af et kontrolmærke. Derudover kunne man godt efter min mening fjerne den røde kant på pladen.

Mine favoritter er DEN SVENSKE MODEL og DEN DANSKE MODEL 2011.

Hvad er jeres?

[LarsBudtz.dk]

Uhadada! Jeg vil tro du sætter gang i noget af en debat her, hvis ikke bare folk bliver tavse! Min personlige holdning er næsten stik imod din, men sådan er det jo Jeg har bare på fornemmelsen at et par andre end mig herinde er ret nostalgiske med det danske design. Dog er den "nye" skrifttype egentlig pæn at se på, rent objektivt og uden hensyntagen til nostalgi. -Og så mener jeg godt at man kunne have reformeret bogstav/tal opsætningen fuldstændigt. Men den røde kant, og non-EU vil jeg nu holde fast i til evig tid Når nu du spørger, så er min favorit af de illustrerede den du kalder "2011", DOG uden eu-mærke og hologram, og med den "nye" dk-skrifttype

Jeg tegnede selv disse for snart et år siden, dog er der ingen af dem jeg selv ville ønske mig at køre rundt med:

[Kardanaxel]

ØHH

Nyt design til nrplader med 3 tal 4 bogstaver????????

Så vidt jeg ved har bankmanden Frank Jensen dengang han var justitsminister bestemt at det gamle nummerpladesystem fra 1958 skulle genbruges ved at man genbruger bogstavs og talkombinationer, dette fordi vores politibetjente ikke skulle belæmres med at der var 2 systemer altså det med 2 bogstaver og 5 tal og noget andet.

At det ikke er iværksat skyldes jo at SKAT har haft nogle problemer med den først valgte leverandør som ikke kunne løfte opgaven med det digttale motorkontor og blev fyret, hvor der nu er et andet firma ved at udvikle systemet.

Mens det står på har man været nød til at tage tidligere fravalgte kombinationer og bogstaver i brug feks AW og BF

Så hvad ved du som vi andre ikke ved?

H

[oz1cz]

Hvis man i Danmark har problemer med at genbruge gamle numre, hvorfor så ikke gøre som englænderne har gjort flere gange: Byt om på bogstaver og tal.

Altså 12345 AB i stedet for AB 12345.

Fordele: Man kan genbruge de nuværende nummerserier. Man får fordoblet antallet af mulige nummerplader. De danske nummerplader bliver (så vidt jeg ved) unike i Europa.

[dykker5502]

Fordi det nuværende IT system heller ikke kan håndtere det.

Hvis du kigger på din registrerings attest finder du et felt der hedder checkciffer. Det er et tal der skal indtastes sammen med registreringsnummeret. IT systemet laver så nogle valideringer på tal og bogstaver sammen med dette checkdiffer. Dvs. IT systemet er bundet op på hvad der er bogstaver og tal i hvilken rækkefølge.

Nu kan du sige at det kunne man vel ændre - jo - men det har man gjort siden det oprindelige tape baserede CRM fra 1966 - nordsvensk kærlighed er vel det der kommer tættest på: Lap på lap.

Nu har SKAT fået på finansloven at lave en total udskiftning af hele systemet, herunder at både borgere og bilfoirhandlere og synsteder skal kunne tilgå og benytte systemet via internettet hvorved SKAT kan spare medarbejdere. Desværre var samarbejdet med den første leverandør og Skat ikke så godt (Henrik, jeg tror nu godt de kunne løfte opgaven hvis ikke det var sådan et moving target) så man tabte lige 2 -3 år der.

Jeg syntes den røde kant netop gør nummerpladerne danske og jeg er meget godt tilfreds med EU udgaven og det er latterligt at det ikke er obligatoriske.

[TT]

Ideen med at efterligne andre landes design og systemer er rigtig dårlig. Det må være en absolut fordel hvis et nummerpladedesign ligner nærliggende lande mindst muligt. Dette sørgede Naur Klint for i 1976 med den røde kant. Så lad os holde fast i det.

Ud fra en identifikationsmæssig synsvinkel er anvendelse af nationalflag langt bedre end anvendelse af et fællessymbol (EU-emblem). Nationalflaget medvirker dermed til identifikationen i modsætning til EU-symbolet der ikke bidrager i væsentlig grad til identifikationen. Flere EU-landes nummerplader er så ens at det er vanskeligt at identificere landet ud fra andet end det kun 2 cm høje kendingsbogstav. Den nyeste udgave af wienerkonventionen tillader dette. Ganske vist er der enkelte EU-lande der ikke har tiltrådt wienerkonventionen (bl.a. Storbritannien og Spanien), men alligevel burde man overveje nationalflagsløsningen, om ikke andet så som lovligt alternativ til EU-striben. Jeg kan dog ikke forstå ideen med at placere dannebrog i en blå stribe. Dermed gør man striben sværere at skelne fra en EU-stribe, og igen ender man med at være afhængig af at man kan læse de kun 2 cm høje kendingsbogstaver. Også her må ideen være at striben skal ligne nabolandenes striber mindst muligt. At Norge og Færøerne m. fl. områder helt har misforstået dette og har placeret deres flag i blå striber, gør ikke konceptet med nationalflag i blå stribe mere fornuftigt.

Når et lands nummerpladeproduktion foregår ét sted med en teknik der kræver særligt fysisk værktøj med en ikke almindeligt tilgængelig skrifttype, er det lige så lidt nødvendigt med kontrolmærker som med den hologramstribe som "pryder" vores EU-nummerplade (men af uforståelige årsager ikke findes på vores ikke-EU-nummerplader, selv om disse er lettere at forfalske). Kontrolmærket optager "dyrebar" plads, og placeres det mellem tegngrupperne, gør det disse sværere at adskille. Et sådant mærke er desuden meget let at forfalske, og tilstedeværelsen af et kontrolmærke garanterer ikke pladens ægthed, men kan tværtimod tjene til at camouflere at den er falsk – eller stjålet. Skal vi ikke bemærke at Sverige lige har droppet deres kontrolmærke.

Så er vi tilbage ved valg af tegnfordeling. Ønsker man genbrug af numre eller ej? Som udgangspunkt er genbrug af numre en dårlig idé, da man får en mange-til-mange-relation mellem køretøj og identifikation. For at identificere et køretøj præcist ud fra registreringsnummeret er det derfor nødvendigt at vide hvornår observationen er sket. Når man ser på hvor svært brugerne af denne hjemmeside har ved at angive observationstidspunktet korrekt ud fra nogle ellers ret enkle regler, så virker det ikke som nogen særlig god idé. Hvis man alligevel vælger at genbruge numre, bør det være fordi det giver andre fordele. Det gør det altså ikke, når man har brug for et nyt edb-system til et nicifret beløb for overhovedet at kunne genbruge numre. Heller ikke når man vælger at fortsætte med et nummersystem som (når numrene genbruges) har så stor overkapacitet af numre, at man kunne have nøjedes med en nummerplade på seks tegn som ville være lettere at huske, og man kunne have undgået indførelse af en smallere skrifttype ved overgang til EU-nummerplader. En gevinst på ét tegn og bevarelse af en bredere skrift (enten Naur Klints eller en op til 5 mm bredere version af 11designs) kunne have retfærdiggjort en beslutning om genbrug af numre.

De seks tegn burde så IKKE være de meget nærliggende tre bogstaver og tre cifre. På grund af det meget nærliggende i denne kombination er der en lang liste af lande der anvender netop dette, og som man derfor risikerer forveksling med. Mange svenske bilejere får bøder og afgifter tiltænkt litauiske eller ungarske turister, der har samme nummer. Også Finland, Belgien (til 2008) og Malta har denne kombination. Det burde heller ikke være tre bogstaver og tre cifre af den anden lige så gode årsag at anvendelse af et bogstav i stedet for et tal medfører dobbelt så stor kapacitet. Fire bogstaver og to cifre vil derfor være bedre end tre bogstaver og tre tal. Disse kan fordeles ABC 45 F, AB 34 EF eller A 23 DEF. Af disse er den midterste formentlig mest optimal. Den har været anvendt på hollandske nummerplader, men da med bindestreger, så det ville formentlig ikke give anledning til problemer. En reduceret version AB 3 DE kunne anvendes på påhængsvogne, og en anden reduceret udgave AB 34 E på knallerter (hvorved der også blev plads til EU-mærke - eller dannebrog for den sags skyld - på knallertnummerpladerne).

[LarsBudtz.dk]

Yderst velargumenterede og fornuftige betragtninger, TT! Hvis bare nogen af dem med alvorlig indflydelse på området havde gjort sig de samme overvejelser!

[dykker5502]

Ved du hvad, Lars? Det tror jeg sådan set også at der er folk i CRM der har. Ministeren skar bare igennem og valgte som det nu er blevet. Det var vel det han forstod og som han kunne forklare og overskue. Husk på at der er andre IT systemer end CRM's der er kodet op imod vores nuværende model. Forsikringsselskabernes f.eks.

Thomas, det med genbrug er bare en af mange grunde til at CRM skal have et nyt system. Det er en kendt ting indenfor systemforvaltning at alle lapperierne igennem årene får systemerne til at sande til. Især indenfor det offentlige hvor vekslende politiske flertal kan ændre kravene til et IT system. CRM var givet nået dertil.
Det skulle ændres til at interface med Skats generelle opkrævningssystem
Der skulle laves en WEB frontend så branchefolk og borgere selv kan gå ind og nyindregistrere biler (Forhandlere), omregistrere (forhandlere og synsteder) og adresseforandringer mm. (borgere).
Generel oprydning.
Produktionslister til leverandøren (lister over ledige numre der skal laves nye plader til)

På sigt kunne man godt forestille sig at MhS også fik en Webadgang så man direkte kunne se om et nummer var ledigt og oprette det, hvorefter systemet sender bestillingen, men der forlyder ikke noget om hvorvidt det nye system vil håndtere alt omkring historiske plader.

Og med hensyn til genbrug - når nu man tager hul på AA - hvor lang tid går der så før man når igennem alle de kombinationer der nu er? Et hurtigt overslag giver et sted imellem 450 og 500 valide kombinationer med 2 bogstaver og med kun I, O, Q, Æ, Ø og Å som ikke bruges generelt og så få udvalgte så som DK, EU mm. Hvor lang tid tager det før en kombination er brugt? 1/4 år? Du skrev det i en eller anden tråd husker jeg. OK - med 5 kombinationer om året og 500 ialt går der 100 år!

[TT]

Det nuværende nummerpladesystem er i sig selv så lappet og tilsandet at man burde viske tavlen ren og gå videre til et andet. Det ville ikke selvfølgelig ikke kræve omregistrering af eksisterende køretøjer (hvad ministeren måske har bildt sig selv ind eller frygtet at borgerne ville bilde sig selv ind). De fleste andre edb-systemer må formodes at kunne håndtere 7 alfanumeriske karakterer da vi jo har ønskenummerplader der kan have en hvilken som helst kombination af bogstaver og tal. Man kunne derfor vælge en hvilken som helst konfiguration op til 7 tegn. MED genbrug burde man droppe et tegn da 6 tegn ville være rigeligt. UDEN genbrug kunne man bruge det af rigspolitiet foreslåede 3 bogstaver + 4 cifre som ikke bruges ret mange steder, og som ville have kapacitet til ca. 100 år.

Genbrug inden for det nuværende system med 2 bogstaver og 5 cifre har ingen saglige fordele overhovedet. Det er politisk set en let løsning som ikke gør nogen politikere eller borgere bange, og det er utvivlsomt derfor vi har fået netop den løsning, selv om det faktisk er den der vil give størst problemer systemmæssigt.

Det vil for personbilerne antagelig tage ca. 50 år at nå igennem det gamle system igen, men det afhænger helt af hvordan man gør det. Vi ved ikke hvordan man vil håndtere nummerserier. Fx burde man slå en del af nummerserierne sammen (fx rektangulære og kvadratiske plader), da opdelingen i nummerserier har med lagerstyringen at gøre, og det kunne med fordel gøres på en helt anden måde.