København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Billeder fra gamle dage med datidens køretøjer, nummerplader osv.

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » tors 29.12.2011 18:10

Fortsat:

Vi kører tilbage ad A1 mod København, og her i 1967 slår A1/E66 et ordentligt slag lige udenfor Esbjerg. Dels er der nogle gode biler på billedet - og så et af de andre 2 der er taget samme sted - men der er også sket så meget her at dette sted kommer vi til at dvæle lidt ved hvis jeg skal sansynliggøre stedet (og det er jo en del af gamet her, ik'?). Bemærk iøvrigt belægningen! I midten en tosporet oprindelig brolægning mens der så er udvidet med asfalt i siderne! Må have kunnet give anledning til nogle "interessante" overraskelser for bilisterne hvis de måtte bremse i vådt vejr med et sæt hjul på våde brosten og det andet sæt på asfalt:
196x0000-00021A_web.jpg

Herlige biler - først og fremmest den flotte men i 1967 aldrende Opel Rekord Cabrio-Limousine der kommer først - lokal med ZH 23.439:
ZH23439.jpg

Nummeret er næppe vognens første.
Bag Opelen ser vi to andre lokale biler - en VW Type 1 - ZH 30.582 - der overhales af en Ford Taunus P6 12M - ZH 35.477:
ZH30582_ZH35477.jpg

Taunussen har så højt nummer at jeg lige måtte checke om der måske var en observation af højeste nummer her, men Esbjerg er i 1967 ikke overgået til CRM endnu og nåede til over 41.000 med personbilerne. Bilen ser ret ny ud og med det nummer er den det jo nok også.

På et af de andre billeder er der en sjov bil med en spændende nummerplade...

Fortsættes...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » tors 29.12.2011 18:42

Fortsat:

Helt ude i det fjerne i svinget ser vi en Ford Anglia 105E med en ret sjov udstyrsdetalje, som tydeligvis kunne ses også på denne type - reservehjul på bagsmækken:
Anglia_Volvo_Herregård.jpg


På et af de andre billeder samme sted ser man denne Fiat 500 van på papegøjeplader - lokale - ZH 53.818:
ZH53818.jpg


Vi skal se på hvor vi er henne på A1. Ingen tvivl om at vi stadig er ude vestpå - alle nummerpladerne vi har kunnet se er Esbjergnumerplader. Mit bud er at vi er på Rønnegårdsvej nordøst for Esbjerg. Denne vej er ikke længere en del af den gamle rute som her hedder 191, men kig engang her på Google Maps:
196x0000-00021A_map.jpg

Den grønne linie er den gamle linieføring, og den er rigtig gammel. På Kort og Matrikelstyrelsens kort fra 1842 - 1899 findes vejen men bar ikke bræg af at være vigtigere en de krydsende veje. Svinget var dengang et kryds, men den bredere vej svinger.

Se næste indlæg...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » tors 29.12.2011 19:06

Fortsat:

"Problemet" ved ovenstående luftfoto er, at nogle af de bygninger der ses på billedet ikke rigtig er at se på luftfotoet. Derfor tyr jeg til Kort- og Matrikelstyrelsens historiske kort. Der er 2 bygninger på billedet. Dels er der ejendommen til venstre som ligner en staldlænge. Den anden ejendom ligger ude i horisonten bag svinget.

Her er hvad man ser på stedet i Google Streetview:
196x0000-00021A_idag.jpg

Der ligger faktisk en ejendom det rigtige sted til venstre (kan lige skimtes), men den pågældende længe ser ikke stor nok ud. Der holder bl.a. en hestetrailer der hvor længen skulle være. Ejendommen ude i det fjerne kunne være skjult af træerne, men ser man på luftfotoet er der ingen huse. Jeg antyder dog at der er et hus der er nedrevet.

Vejene her er gamle for de findes alle på kortene fra 1842-1899, men ingen af husene er der. I 1928-1940 ser det sådan her ud:
196x0000-00021A_map1940.jpg

Her ser vi at der ude ved kote 104 meter markeringen er blevet bygget et hus som godt kan svare til det man ser på billedet fra 1967. Til gengæld er ejendommen til venstre ikke dukket op endnu.

Nu er der så ikke nogen historiske kort fra omkring 1967, så vi skal op og se på kortet fra 1980 - 2001:
196x0000-00021A_map2001.jpg

Her er ejendommen dukket op og den har her på kortet en pæn længe ud mod vejen. Til gengæld er huset ude i det fjerne - ja - fjernet igen. Måske det har noget at gøre med den nærliggende start- og landingsbane for Esbjerg Lufthavn. Vi ser at vejforløbet stort set er som idag og man ser sporene efter at man først har ændret krydset til en skarp kurve (som behørigt skiltes på billedet fra 1967), senere har man så blødt kurven op engang efter 1967. Da første etape af Esbjergmotorvejen fra Esbjerg til netop her ved Skads inviedes i juni 1997 brugtes en del af den bløde kurve som midlertidig tilslutning, men allerede i september 1997 åbnedes fortsættelsen videres til Holsted hvor der laves en rundkørsel som tilslutning henne ved Korskro. Herved overflødiggjordes denne stump af det gamle A1. I 1980 - 2001 kortet er motorvejen naturligvis kommet på kortet.

Sammenligner man så dette kortudsnit med det aktuelle kort på Kort- og Matrikelstyrelsens "Danmark Før og nu" kan man se at længen faktisk bliver mindre. Der er nok sket det at landbruget er nedlagt og omdannet til en hesteejendom.

De næste billeder på filmen er ude i landskabet, så der bliver det rigtig udfordrende at finde stederne, men vi har jo gjort det før. Og der er også nogle sjove køretøjer - bl.a. en af Rigspolitiets Færdselspolitis motorcykelbetjente!

Stay tuned!
Fortsættes
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf JMK » tors 29.12.2011 20:43

Stedfæstelse i Esbjerg-

Du har ramt fuldstændig plet med adressen.
Den omtalte bro hedder på lokalt sprog "Storegade-broen" (ingen skilte, kun folkesnak) og den blev indviet 1959 som en ny og bedre afløser for en langt smallere bro der lå lige nord for. Tror der var 1m luft mellem dem, har set et foto fra dengang, taget lige før man begyndte at bryde den gamle ned.

Ser man på dykkers gamle billede med skiltet "Hovedvej ender" har man næsen mod vest. Over broen og til venstre hedder Jernbanegade og den synlige gavl er en hjørneejendom hvor der i stueplan nu er begravelsesforretning.
Kører man 100m længere mod vest og drejer til højre ad Finsensgade kommer man forbi Hospice på vej op mod SVS, SydVestjyskSygehus.

Ser man på dykkers gamle billede med en Gulf-tank på en hjørnegrund forude, ser man også gaden lige efter Gulf, den hedder Ringen og overfor er der et Føtex-varehus i en bygning kaldet Esbjerg Mølle. I forgrunden kan man også se udløbet af en gade, det er Exnersgade som er blevet lukket i den nordre ende for længst, nu er der p-båse.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.
JMK
Medlem
 
Indlæg: 265
Tilmeldt: tors 02.07.2009 11:13
Geografisk sted: ZA Varde

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » tors 29.12.2011 23:31

Fortsat:

JMK: Hvad siger du så til min analyse ude ved Korskro?

Vi tager lige hul på de åbne lands billeder der nu følger. De kan meget vel være fra Fyn også for som nævnt er der ikke taget nær så mange billeder denne gang som da turen gik til Århus:
196x0000-00025A_web.jpg

Der er taget ialt 4 billeder dette sted - der er kun en bil på hvert billed og det en med en VW Type 1 er rystet så man ikke kan se nummerpladen, så den bliver i sparet for.

Dette billede er taget højest oppe (jeg tror Holger står op mens han har siddet på hug til de andre). Vi er tydeligvis på A1/E66 og den er meget lige lige her og landskabet er meget fladt. Dog kan vi på dette billede ane at vejen drejer blødt til venstre ude i det fjerne - og så ligger der en gård ude i horisonten. Området er relativt åbent men der er skovlignende områder ude i horisonten.

Bilen på billedet er en Opel Rekord fra Holsted - ZR 46.072:
ZR46072.jpg

Det strider dog imod højest observerede nummer, for ifølge denne side nåede man ikke så langt oppe i Holsted (ZR 27.207/ZR 28.569), så det må være en Esbjergbil med ZH, men her nåede man heller ikke så langt ifølge siden her (ZH 42.658/ZH 42942). Jeg sender originalbilledet til Carsten og Thomas - så kan de se hvad de får ud af det.

Anyway - på et af de andre billeder er så denne Peugeot 404 (eller Morris Oxford ???) fra Esbjerg - ZH 26.113:
ZH26113.jpg


Der er meget der tyder på at vi ikke er nået så langt med allesydvest jyske biler....

Fortsættes...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » tors 29.12.2011 23:35

Fortsat:

Sidste bil er en tidlig Volvo 210 med delt forrude bl.a. fra Købehavn:
KM26991.jpg


Så vi er formentlig på strækningen der idag hedder rute 191 øst for Korskro og inden vi når Kolding og Fredericia.

Nu skal jeg til køjs og vil studere kort (man har vel en bærbar og trådløst i soveværelset :-) ) og så må vi se hvad vi hver især finder frem til imorgen en gang.

Stay tuned.
Fortsættes...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf TT » fre 30.12.2011 00:26

ZR 46.072 er et nummer i serien for udlejningsvogne.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3956
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf JMK » fre 30.12.2011 01:45

Hej igen !
Angående analyse omkring Korskroen : Tampen brænder !

Jeg har et vist lokalkendskab (født 4 km nord for Korskro, tæt på A11 mellem Korskro og Varde ) og den pågældende ejendom på Rønnegårdsvej (tv. på fotoet) har jeg kendt af udseende altid. Har dog aldrig været inde på grundstykket.
Baggrunden er at mine forældres nabokone var opvokset på netop DEN ejendom og hendes lillebror (født 1950) har jeg kontakt med i ny og næ. Jeg ringede til ham i aften og fortalte om observationerne her og han forklarede at det bratte sving vest for ejendommen samt brostenene forsvandt ca. 1970. Angående ejendommens udseende på billedet fra 1967 er som det skal være, dengang drev forældrene stadig landbrug på stedet, kan også ses på mælkejungerne på østvæggen i gårdspladsen.
Dette ophørte først i 1970´erne pga. sygdom og ejendommen blev solgt til fremmede og den er handlet flere gange siden.
Det nye Google Street foto viser en ny gavl og en hestetrailer. Virkeligheden er, at den nordlige ende af stald-lade blæste sammen i orkanen 03.12.1999 og blev ikke genopført. Bygningen blev kortet op, fik en fine gavl og ejerne var/er glade for den løsning.
Gården der anes th. i billedet var i privateje frem til ca. 1970 hvor Esbjerg Kommune købte den i fri handel med henblik på inddragelse af jorden til lufthavnsformål. Bygningerne blev nedrevet ca. 1975. Esbjerg Lufthavn er indviet i ca.1972. Min bekendte betonede ordet ca. meget tydeligt !!
Når man ser på kortene ses det at A1 blev forlagt til at gå syd om ovennævnte ejendom, der kender jeg ikke årstallet, men det skal være først i 1970´erne. Jeg er årg. 1965 og kan KUN huske den sydlige linieføring.
Lidt lokalhistorie iøvrigt :
Helt tilbage fra Ruder Konges tid og langt op i 1800 tallet har A1 gået direkte vest fra Korskroen. Dvs. den nordlige linieføring lige mod vest, lige forbi indgangen til Esbjerg Lufthavn, videre til Tarp, krydser A12 og videre mod Guldager Kirkeby og videre til Hjerting Strandvej ved Hjerting Badehotel hvor man havnede i Ho Bugt hvis ikke man fik "hold på køretøjet". Her var udskibningshavn i gamle dage.
Esbjerg havn blev anlagt efter 1864 og Esbjerg By fik købstadsprivilegier i 1868 og det har jo krævet noget vejanlæg hvor A1 blev ændret til det nu kendte forløb.

Volvo KM26991 :
Fronten ligner en tidlig PV210, men den delte forrude fortæller mig at det er en PV445 (1953-1958) der måske har fået en frontskade og derefter moderniseret til den senere PV210 ? Dette er kun gætværk.
Den efterfølgende PV210 (1958-1968) havde hel forrude og højrestillede viskere.

Ude i det åbne land :
Det er det åbne land mellem Endrup og Grimstrup, meget tæt på den gamle kommunegrænse mellem Bramming og Helle Kommuner. Grimstrup lå i Helle Kommune. Nærmeste gård th. ser faktisk også sådan ud nu. Det lyse tag i baggrunden er en gård som ligger på Egedalvej i Grimstrup skråt overfor forsamlingshuset og kirken, man aner lige kirketårnet.

Opel Rekord A (1963-1965) ZR46072 :
Mon den nummerserie antyder at det er en udlejningsvogn ?

Peugeot 404 ZH26113 :
Det ER en Peugeot 404 (1960-1977), men ligner en samtidig Morris Oxford, det var den samme designer der stod bag karrosserierne til disse 2 modeller og de ligner hinanden meget. For bil-nørder som mig er forskellene nemme : Peugeot´en har den tydelige løve i frontgitteret og venstrestillede viskere, man aner også modelnavnet 404 nederst på motorhjelmen, men OK... jeg ved det jo også. Morris Oxford havde højrestillede viskere. Der fandtes også en Wolseley med samme grundkarrosseri men mere luksuriøst udseende.

Opel Rekord CC (1953-1955) ZH23439 :
Jeg kan fastsætte årgangen efter "barde-hvals-grinet), de senere modeller (1956-1957) fik et mere almindeligt kølergitter og andre baglygter, men karrosseriet var det samme. Flere motorjournalister har udnævnt den til "modellen der kunne vælte", men det krævede vist ret hårdt sportslig kørsel, så kunne den "lidt for let" skride og ramme en kanststen og derefter var det nemt at "studere bunden".

Morris AC43xxx :

Den hedder vist Morris Monaco eller Austin Maxi. De kunne fåes med 1500 og 1750 ccm motor. Det er godt forklaret i en anden tråd her på sitet.
Hanomag´en bagved hed vistnok Kurier som modelnavn ?

Opel Rekord B (sidst 1965 - først 1967) DF-U-734 :
Føromtalte Rekord A kendtes på runde forlygter og lange smalle baglygter.
Rekord B var omvendt. Firkantede forlygter og 2x2 runde baglygter.
Ellers var karrosserierne stort set ens.

Ved Odense - mod øst :
Bilen bag Opel Rekord P2 (1960-1963) papegøje ligner en Vauxhall Velox/Cresta. ( Vil dog ikke vædde ).

Det blev til en lang smøre, men jeg er vaks til at se flere billeder fra jeres vejhistorier.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.
JMK
Medlem
 
Indlæg: 265
Tilmeldt: tors 02.07.2009 11:13
Geografisk sted: ZA Varde

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » fre 30.12.2011 11:50

Hej JMK!

Jeg syntes da ikke bare tanpem brænder med står i lus lue. Jeg rammer da spot on :-) inklusive mine spekulationer om skæbnen for den trelængede gård, der ikke er der idag, men det er rigtig fint at du lige kan supplere med lidt lokalhistorie!
Sjovt du nævner det med svinget, for kigger man på kortene - især de fra 1800 tallet på kms.dk, så er det ret oplagt et den vej oprindeligt er gået lige ud hele vejen, men jeg undrede mig så bare over hvad den er gået til når nu Esbjerg ligge længere sydpå.

Esbjerg er jo imidlertid en ung by, så det giver jo god mening. Jeg var lige tilbage på "Danmark før og nu" og checkede 1842-1899 kortet ud, og meget usædvanligt for en vej, der har været hægtet af så længe, ligger den der endnu i stort set samme forløb som i 1800 tallet. Der er et enkelt sted den moderne vej er rettet lidt ud til en pænere kurve. Og ruten ender ganske rigtig ude ved Hjerting.

Som du ser andet sted har Thomas allerede fastslået at den der Opel med ZR 46 er en udlejningsbil. Det burde jeg have tænkt på som en mulighed, men man er jo lidt påvirket af at nummerserien for aflange personvognsnummerplader går helt til 59.999 idag.
(Det giver mig så liiiiige anledning til at checke det forslag til reserverede nummerserier jeg i sin tid sendte til MhS).

Michael
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » fre 30.12.2011 11:55

dykker5502 skrev:(Det giver mig så liiiiige anledning til at checke det forslag til reserverede nummerserier jeg i sin tid sendte til MhS).

Pyha - ingen problemer der.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf Alstrup » fre 30.12.2011 16:35

Fantastisk, at der også her kan findes nye højeste observationer for nummerserie :-D

dykker5502 skrev:Vi tager lige hul på de åbne lands billeder der nu følger. De kan meget vel være fra Fyn også for som nævnt er der ikke taget nær så mange billeder denne gang som da turen gik til Århus:


Jeg tvivler på, at dette foto kan være fra Fyn. Holger Møller-Nielsen var dengang bosiddende i Århus, så jeg tror ikke, at han har taget turen tilbage i retning mod København.

Iøvrigt stammer alle 37 leverede fotos fra den samme film, og de har kronologiske numre.
Alstrup
Medlem
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 13.08.2010 08:32
Geografisk sted: Randers

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » fre 30.12.2011 17:07

Alstrup skrev:...og de har kronologiske numre.
og du har scannet dem/nummereret dem som de var på filmen? Bare for at være på den sikre side.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf Alstrup » fre 30.12.2011 17:25

dykker5502 skrev:
Alstrup skrev:...og de har kronologiske numre.
og du har scannet dem/nummereret dem som de var på filmen? Bare for at være på den sikre side.

Ja - dete har jeg gjort. Også for selv at være på den sikre side. Har tidligere scannet enkelte strimler af film for så at scanne de samme strimler igen ... fordi jeg ikke havde styr på, hvad der var hvad. Så de to sidste cifre er numrene på negativstrimlen, de tredje- og fjerdesidste cifre er så filmnummer (startende med nul).
Alstrup
Medlem
 
Indlæg: 13
Tilmeldt: fre 13.08.2010 08:32
Geografisk sted: Randers

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf CSJ » fre 30.12.2011 18:09

dykker5502 skrev:Bemærk iøvrigt belægningen! I midten en tosporet oprindelig brolægning mens der så er udvidet med asfalt i siderne! Må have kunnet give anledning til nogle "interessante" overraskelser for bilisterne hvis de måtte bremse i vådt vejr med et sæt hjul på våde brosten og det andet sæt på asfalt:

Et af de sidste steder på Sjælland med den form for vejbelægning var på landevejen mod Roskilde/Taastrup umiddelbart efter at den var drejet af ved Cordozasvinget ved Solrød. Jeg fik kørekort i 1970, og endnu et par år ind i 70'erne kørte man på dette sted dels på brolægning dels asfalt.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » fre 30.12.2011 18:43

Fortsat:

JMK skrev:Ude i det åbne land :
Det er det åbne land mellem Endrup og Grimstrup, meget tæt på den gamle kommunegrænse mellem Bramming og Helle Kommuner. Grimstrup lå i Helle Kommune. Nærmeste gård th. ser faktisk også sådan ud nu. Det lyse tag i baggrunden er en gård som ligger på Egedalvej i Grimstrup skråt overfor forsamlingshuset og kirken, man aner lige kirketårnet.


Google Streetview anno 2011/2012:
196x0000-00025A_idag.jpg

Tak JMK!

Så er der kun eet sted tilbage - også i det åbne land. Her er der meget mere trafik end på billederne fra Grimstrupvej, men der er stadig nogle ZR numre imellem. Der er taget ikke mindre end 10 billeder fra samme position! Et af billederne giver lidt mere baggrund end de andre. Vi står oppe på en bakke og fotograferer ned i dalen således at horisonten ikke er med på nogen af billederne bortset fra måske dette (skæv horisont i givet fald). Der er dog nogle bygninger. Kan vi stedfæste det? Er vi kommet væk fra aflejrings fladerne ude vestpå og ind imellem bakkeøerne østpå?
196x0000-00033A_web.jpg


Her har vi en Ford Taunus P3 med læs på (5 personer i bilen) fra Varde - YA 31.341 - med tidstypisk "cyklistfanger" på forkofangeren.
De andre biler er for langt væk til at se nummerplader, men vi ser en Peugeot 404, en Opel Rekord, en Volvo Amazon der overhaler en Moris Mascot, en Mercedes Benz, en Volvo 544 eller 210, VW type 1 og endnu en Taunus P3. Bemærk vor rodet folk kører. Der er hverken kant- eller midterlinie, så det kører på bedste beskub.

Der er som sagt en masse biler på disse 10 billeder, så dem på de andre 9 gennemgår jeg på de følgende indlæg.

Fortsættes...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf CSJ » fre 30.12.2011 19:36

Alstrup skrev:
dykker5502 skrev:Vi tager lige hul på de åbne lands billeder der nu følger. De kan meget vel være fra Fyn også for som nævnt er der ikke taget nær så mange billeder denne gang som da turen gik til Århus:

Jeg tvivler på, at dette foto kan være fra Fyn. Holger Møller-Nielsen var dengang bosiddende i Århus, så jeg tror ikke, at han har taget turen tilbage i retning mod København.

Jeg synes også landskabet ser mere vestjysk end fynsk ud. Det ser nærmest ud som om udlejningsvognen fra Holsted kører i venstre side af vejen!
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf JMK » fre 30.12.2011 22:33

Ford Taunus P3 (1960-1964) YA31341 :

Der hentydes til Varde bil. Varde havde ZA mens YA var Fredericia.

Jeg kan ikke præcisere lokaliteten, men synes det ligner området omkring Harte mellem Lejrskov Kirkevej og Kolding.
Vi er i al fald øst for den jyske højderyg, måske helt ovre ved området under E45, dette må dog blive gætværk.
Længere nede står der et lokalitets-skilt i venstre side, det kunne være fint om det kunne læses.
Jeg har kørt strækningen her i sommers og kan egentlig godt kende landskabet, men kan ikke genkende nogle af bygningerne.
Er lidt spændt på de næste billeder der uploades, måske jeg finder en løsning der ?

Vejstrækningen er ganske rigtig den HELT gamle A1 mellem Kolding og Vejen, den blev afløst af den ny Esbjergvej i 1970´erne som gik fra Kolding Storcenter mod Vejen, dele af denne vej blev det østgående spor på den nye E20 som blev indviet ca. 1998.

Spændt på de næste billeder...

Hygge og hilsen fra Vestjylland.
JMK
Medlem
 
Indlæg: 265
Tilmeldt: tors 02.07.2009 11:13
Geografisk sted: ZA Varde

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf perhag » lør 31.12.2011 12:13

Opel Rekord og Citroën 2 CV på papegøjeplader på Fyn har sandsynligvis fået udleveret nummerpladerne på samme kontor, da selve tallene kun ligger 20 fra hinanden. Hvis personbilerne var nået til AD, var papegøjepladerne næppe nået længere i alfabetet, og da andet bogstav på 2 CVens plade ikke ligner et B eller et D, må de to papegøjeplader hedde AC 83674 og AC 83694.

Jalta blev der solgt næsten 1000 eksemplarer af i Danmark i 1966. Selv begyndte jeg at lære bilmodellerne at kende ved at kigge på veje og gader i 70erne, og det har altid undret mig ikke at have set en Jalta, som var den mest solgte tresserbil jeg ikke har kendt udseendet på. Forklaringen må være at de allerede var ophugget midt i 70erne, da jeg efterhånden lærte alle almindelige modeller på vejene at kende. Neckar var også et problem indtil jeg opdagede de nøjagtigt lignede Fiat 600 og Fiat 1100.

Når veteranbiler i Danmark i dag er mest engelske og amerikanske, tror jeg forklaringen er danskernes sprogkundskaber. Hvis danskere var bedst til at kommunikere på tysk eller fransk ville det være veteranbiler fra disse lande, som dominerede. Russiske og japanske veteranbiler findes stort set ikke i Danmark, fordi næsten ingen har sprogkundskaber til at læse værkstedsbøger og importere reservedele fra Rusland og Japan.

Austin-udgaven af Morris Monaco, som ses på vejen, hedder 1800 ikke Maxi, som endnu ikke var på markedet i 1967.

Nogle af bilerne på billederne beskyldes for at køre hulter til bulter, men som jeg ser det holder de alle til højre, bortset fra hvis de er i gang med en overhaling. Udlejningsbilen fra Holsted kunne se ud til helt alene at køre til venstre, men den har nok lige overhalet fotografens bil, som måske spærrede højre side af vejen. I bakkelandskabet må situationen være den at en gammel langsomtkørende bil (en Lloyd?) har samlet en hel hale bag sig. Det er lykkedes kvinden med mange passagerer i en Taunus 17 M at overhale ned ad bakke, og nu suser den afsted med fri fart. De næste er i gang med at overhale eller lægge an til at overhale, men det kan blive farligt. Et af faremomenterne er hvis knallerten trækker til venstre for at komme forbi den trækkende cyklist, hvorefter de overhalende biler kan presse hinanden over i den anden grøft.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf soeren206 » søn 01.01.2012 16:08

dykker5502 skrev:Nu er der så ikke nogen historiske kort fra omkring 1967


Der findes faktisk luftfotos fra både 1966 og 1967, af netop dette vejsving

rønnegårdsvej_1966.jpg


rønnegårdsvej_1967.jpg


Disse historiske luftfoto af syddanmark ligger online hos I-GIS på http://www.i-gis.dk/. De har også luftfotos over hele DK, som blev lavet af Royal Air Force i 1945. Et spændende site af besøge !
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
soeren206
Medlem
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: lør 30.04.2011 17:00

Re: København - Esbjerg A1/E66 i 1967(?)

Indlægaf dykker5502 » søn 01.01.2012 21:55

Fortsat:
Nu kom folk så op af sofaerne og tak for kommentarer og korrektioner :-)

JMK skrev:Ford Taunus P3 (1960-1964) YA31341 :
Der hentydes til Varde bil. Varde havde ZA mens YA var Fredericia.

Tak - jeg har kigget forkert!

JMK skrev:Jeg kan ikke præcisere lokaliteten, men synes det ligner området omkring Harte mellem Lejrskov Kirkevej og Kolding.

Jeg har prøvet at køre strækningen i Streetview og jeg synes ikke rigtig jeg kan finde noget. Nu ved vi ikke endnu i hvilken retning billedet er taget, men jeg vælger at bringe flere af billederne og kommentere nogle af dine observationer.
JMK skrev:Længere nede står der et lokalitets-skilt i venstre side, det kunne være fint om det kunne læses.
Det kan man desværre ikke. Nu er det også bagsiden vi vil kunne læse, men de har jo tit en afstandsangivelse. Jeg har kigget alle billederne igennem - her er det bedste billede af skiltet forstørret:
196x0000-00030A_detalje.jpg

Det er meget svært at tyde hvad der står, men er det ikke Kolding og så i anden linie en afstand vi ikke kan tyde?

Tilstedeværelsen af et by-skilt antyder jo også at fotografen står i udkanten af noget bymæssig bebyggelse af en art (Bemærk: I 1967 var by-zone skiltene ikke indført, med den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. De kom meget senere efter energikriserne). Der er ikke ret mange (ingen faktisk) fra Lejrskov Kirkevej og til Kolding. Vi ved iøvrigt fra Århusturen at fotografen undertiden tog nogle svinkeærinder, så måske er vi på andre veje? Der er dog godt trafikeret. Det kunne jo også være på A10 nord for Kolding hvor han kigger tilbage i den retning han kom fra?
Mht bygningerne på billedet er der en gård el.lign til højre for vejen og lidt længere ude kan man altså på nogle af illederne ane noget der ligner en stor gavl af en lade på venstre side af vejen. Begge bygningskomplekser kan selvfølgelig være væk nu.

Lad stedfæstelsen hvile lidt og lad os se på nogle af bilerne og nummerpladerne.

Første billede i den lille serie er dette:
196x0000-00027A_web.jpg

Bag æggeskallen (som den styrthjelm bl.a, blev kaldt) ser vi en Opel Rekord fra Toftlund i Sønderjylland. De næste biler er intresantere, men det næste billede viser dem bedre - dog vil jeg lige her bemærke den Vauxhall Chresta man ser her, men skjules på det næste:
196x0000-00028A_web.jpg

Vi ser nu at under æggeskallen er en - Æggeskal - som jo også var et øgenavn dengang til Politiets Motorcykelpatruljer. Denne kommer fra København med KA nummerplade.

Den gamle Opel kan vi nu se nummeret på - NA 30.761 - fra Haderslev og sydpå. Bag den 2 Mascotter - den ene med MX 25.957 og den anden kan vi ikke se nummeret på.
perhag skrev:Nogle af bilerne på billederne beskyldes for at køre hulter til bulter, men som jeg ser det holder de alle til højre, bortset fra hvis de er i gang med en overhaling.
Det er især dette billede jeg havde i tankerne - og så kommer der oven i købet en politipatrulje kørende imod, men her skal huske på at billederne tages med tele. Det trykker perspektivet sammen så det ser værre ud end det er.
perhag skrev:Når veteranbiler i Danmark i dag er mest engelske og amerikanske, tror jeg forklaringen er danskernes sprogkundskaber. Hvis danskere var bedst til at kommunikere på tysk eller fransk ville det være veteranbiler fra disse lande, som dominerede. Russiske og japanske veteranbiler findes stort set ikke i Danmark, fordi næsten ingen har sprogkundskaber til at læse værkstedsbøger og importere reservedele fra Rusland og Japan.
Det er bestemt en interessant teori du kommer med her, Per.
En bestand af veteranbiler pvirkes jo af flere faktorer. Først og fremmest skal der etableres et grundlag for en senere bestand, og der tror jeg ikke sprogkundskaber spiller ind. I '50erne og 60'erne var der relativt få der kunne fremmedsprog. Man rejste slet ikke som vi gør idag. Der tror jeg på Morten Alstrups ide om hvilken valuta vi kunne skaffe til landet f.eks. via vores landbrugs export til Storbritanien. Det var først midt i 60'erne at der blev importeret biler i større stil fra Japan, så selv om de har bygget masser af biler i Japan før 1960, så er de ikke kommet til Danmark i ret stort tal om overhovedet. Det næste er hvor længe bilerne overlever. Her ryger en masse biler fra, og selv om der har været mange Loydder og kabinescootere, så er de gået til på grund af dårlig kvalitet. Det næste er stemningen for at bevare bilerne. De små biler har repræsenteret de fattige 50'ere i forhold til 60'ernes optimisme. Meget senere kommer der et bidrag af biler der importeres hertil fra udlandet, og der kommer noget af det du er inde på. Der har aldrig kørt så mange Corvetter og Mustanger i Danmark fra nye af som der er i landet nu. Tilsvarende er nogen af de store og meget dyre biler røget til udlandet - bl. a. til Tyskland for biler før 1939 (alle deres egne blev smadret i krigen) og også til USA. Og så er der det med smag og mode hvor dine punkter også siller ind. VW Type 1 bliver kult, ligesom midaldrende mænd på min alder eller ældre vil realisere drengedrømmen om en rød sportsvogn - en MG B.

Fortsættes...
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

ForegåendeNæste

Tilbage til Historiske billeder

cron