Jesper Bering skrev:2) I tilslutning til Xanders spørgsmål lige ovenfor: Jeg har en Citroën AX10 1988 varevogn, der tidligere har tilhørt det franske postvæsen. Den er importeret hertil i 1998 og registreret som personvogn med hvide nummerplader. For tiden fører jeg en tung korrespondance med Skattevæsenet for at få lov til at omregistrere den som varevogn med gule plader - uden at betale mere afgift, vel at mærke. Det er trods store verbale anstrengelser ikke lykkedes mig at få Væsenet til at begribe hvad det er jeg vil, men jeg har fornylig taget det tunge, pædagogiske skyts i anvendelse, så jeg håber fortsat. Jeg skal kun bruge den privat.
Hvis jeg var dig, ville jeg beholde den på hvide plader.
Hvis du kan få differencen mellem gule og hvide plader refunderet når du omregistrerer den, er det formentlig minimalt hvad du kan få ud af det, siden bilen jo er så gammel. Desuden er de årlige grønne afgifter højere for en gulpladebil end en hvidpladebil.
For at få en bil indregisteret på gule plader i Danmark, er der tilmed en række betingelser der skal opfyldes, bl.a. at der skal være adskillelse mellem førerkabine og lastrum. De fleste klarer det vha. et "hundegitter" bag førersædet, men hvis det ikke er der, skal det sættes op, således at lastrummet er af en vis størrelse i forhold til bilen (kan ikke huske det nøjagtige mål).
Pointen er, at det nok vil blive både dyrt og besværligt at få gule/papegøjeplader på din bil fremfor at beholde de hvide plader.
KT