af TT » man 11.04.2011 17:32
1.1.1967 lyder som en erstatningsdato. NogIe steder i udlandet bruges 1.1. som erstatningsdato for køretøjer med ukendt registreringsdato. I Danmark bruges som måske bekendt 31.12. Så i virkeligheden er den faktiske første registreringsdato sikkert en anden.
I Frederiksværk ville en personbil registreret omkring 1.1.1967 have fået to rektangulære nummerplader med bogstaverne BV. BV er et vidensmæssigt tyndt registreringsområde, så et realistisk nummer er svært at ansætte. Går vi ud fra at det højste nummer pr. 30.9.1967 ligger omkring det højste observerede, nemlig BV 25.141, kan et nummer omkring årsskiftet 1966/67 have været omkring BV 24.700
I det centralisererde område ville en personbil kunne få et sæt nummerplader med kvadratisk bagnummerplade. Bogstavkombinationen ville have været AB. Da der allerede var en del motorkontorer der var centraliseret, vil der allerede være en vis spredning på de udleverede numre.
Følgende numre følger en nogenlunde pæn linje og de fleste tilhører formentlig den første storkøbenhavnske kvadratiske serie (med over 20 numre om dagen er det nok ikke Hillerød, som ellers var det eneste andet centraliserede motorkontor før 1.12.1966):
04.08.1966 AB62584
19.08.1966 AB62998
27.10.1966 AB64701
27.02.1966 AB66420
09.03.1966 AB66782
31.05.1967 AB68695
Interpolerer man mellem AB64701 og AB66420, får man omkring årsskiftet et nummer omkring AB 65.623 +/- omkring 100 numre.
De de områder der blev centraliseret 1.10.1966, 1.12.1966 og 1.1.1967 har formentlig fået tildelt højere numre, nogle af dem oppe i den lave ende af AB 7X'erne .