Billeder fra A10

[TT]

Vejen kommer ud det samme sted på de to billeder selv om det måske ser anderledes ud. Jeg har selv undersøgt det nøje. Det er helt typisk for alle billeder taget af fotografen i Cortinaen når de sammenlignes med Google-billederne. Cortina-fotografens forgrund ser "kort" ud i forhold til Googles. Omvendt er Cortina-fotografens baggrund meget mere fremtrædende end Googles.

[TT]

Billederne i vejsvinget i Kolding er taget ganske få hundrede meter længere bag det første billede fra Kolding i den anden retning.

Mange af de røde og hvide stenpæle står der endda endnu. Huset i baggrunden på det gamle billede kan lige anes mellem træerne. Banken til højre er der også endnu, men en del af den er gravet væk til fordel for en lille parkeringsplads.

Billedet kan igen ikke blive helt det samme på grund af optikken.

A10-Vejlevej-Kolding.jpg

[dykker5502]

Det ser helt rigtigt ud. Jeg må finde stedet og plotte det ind i mit (ikke offentlige) galleri på Picasaweb.

Jeg lovede vist et billede mere fra Nørre Uttrup - ikke fordi nummerpladerne måske er så spændende - men der er en spændende bil og dem taler vi jo også en del om her:

19670500-00132_web.JPG

Opelens nummer er UP 33.348:

UP 33.348.JPG

Saaben, der er på vej hjem mod Aalborg har UH 34.033

UH 34.033.JPG

og nu har jeg brugt kvoten af billeder (3) pr. indlæg så den bil jeg syntes er interessant må komme i næste indlæg

[dykker5502]

Den sidste bil i billedet er jo Olsen Banden - fanget på kamera på A10 lidt nord for Ålborg:

UH 21.983.JPG

Nå nej - den har UH 21.983 så det er nok bankdirektøren fra Ålborg der har været en tur nordenfjords.

Sådan en Chevrolet Impala er nogen af de få amerikaner biler som vi faktisk så i Danmark da de var nye. Langt hovedparten af de amerikanerbiler vi ser idag har ingen dansk historie men er alle importerede i nyere tid..

[TT]

Jeg lovede vist et billede mere fra Nørre Uttrup - ikke fordi nummerpladerne måske er så spændende - men der er en spændende bil og dem taler vi jo også en del om her:
Opelens nummer er UP 33.348:
Saaben, der er på vej hjem mod Aalborg har UH 34.033

UP 33.348 er da meget interessant, da det er et endnu højere Nørresundbynummer.

Og Saaben er altså på vej væk fra Aalborg

[JMK]

Kære leverandører til denne tråd !

Tak for jeres indsats med at finde billeder, scanne og bearbejde så vi andre kan læse med, det er lige "vand på min mølle" at logge ind og se hvad I nu har leveret, synes det er så interessant, både biler, nummerplader og geografiske forhold, vejhistorie og alt det andet der kan udledes af det.
Jeg kan desværre ikke bidrage med noget, men er spændt på om der måske kommer noget fra andre vejnumre engang ud i fremtiden.

Hygge og hilsen fra Vestjylland

[dykker5502]

UP 33.348 er da meget interessant, da det er et endnu højere Nørresundbynummer.

Og Saaben er altså på vej væk fra Aalborg

Thomas - du har ret igen! Med begge ting. Jeg ved ikke hvorfor jeg overså det, jeg mente at VW'en var lige et par hundrede højere, men det var ikke et UP nummer men YH. Jeg er vist ved at løbe sur i alle billederne og numrene Det har billeder har vi vist ikke haft før. Det er taget samme sted som scooteren:

19670000-00301_web.JPG

Igen en "ægte dansk" amerikanerbil - RR 28.293 - fra Skanderborg (Er det en Chevrolet Impale 1958?):

RR 28.293.JPG

mens papegøjeplade kadetten tydeligvis har 4 passagerer i bilen hvilket jo netop var det man kunne med papegøjeplader i forhold til gule plader. Til gengæld var der ingen sideruder bag i bilen.

PS 52.146.JPG

Foran kører en anden sjov bil fra tiden - en Auto-Union - men desværre kan man bare se at det er et 38.xxx nummer.

[TT]

Hovedvejene blev indført i 1937, hvor der grundlæggende var højrevigepligt overalt (med meget få undtagelser). Dette var en ulempe for hovedruternes trafikanter der ofte skulle holde tilbage for trafik fra mindre veje. De væsentligste veje i landet fik status som hovedveje, og trafikken på disse fik som noget nyt forkørselsret, så alle veje der mundede ud i hovedveje fik ubetinget vigepligt.

Denne særlige status og vigepligtssituationen måtte afmærkes da det ellers ville være vanskeligt for trafikanterne at holde rede på hvornår man kørte på en hovedvej og derfor havde forkørselsret, og på hvornår man krydsede en hovedvej og derfor skulde holde tilbage for trafik fra begge sider.

Den første afmærkning bestod i at der på hovedvejene opsattes gule tavler med hovedvejens nummer i sort. Nummeret kunne også males på vejsten i samme farver. Hvor det fandtes påkrævet kunne man endvidere opsætte en tavle i form af en hvid ligesidet firkant på spidsen med bred rød kant. På veje der mundede ud i en hovedvej skulle opsættes en tavle i form af en hvid ligesidet trekant på spidsen med bred rød kant.

I 1955 blev udformningen af den firkantede hovedvejstavle ændret, så den var udformet som en gul firkant med bred hvid kant. Hovedvejene fik også foransat bogstavet A (det var vist meningen at andre væsentlige veje skulle have B-numre, men det skete muligvis ikke).

Hovedvejene havde ved deres indførelse følgende udstrækning (direkte skrevet af fra bekendtgørelsen):

1. København — Korsør — Nyborg — Middefart — Esbjerg.
2. København — Køge — Vordingborg — Gedser.
3. København — Hørsholm — Helsingør.
4. Roskilde — Holbæk — Kalundborg.
5. Rudegaard — Hillerød.
6. Roskilde — Hillerød — Nyrup.
7. Nykøbing F. — Stokkemarke — Nakskov.
8. Nyborg — Kværndrup — Faaborg — Mommark — Krusaa — Tønder.
9. Odense — Ringe — Svendborg.
10. Krusaa — Skanderborg — Aarhus — Hobro — Aalborg — Sæby — Skagen.
11. Grænsen (Sæd) — Tønder — Ribe — Korskro — Skern — Holstebro — Thisted — Aabybro — Hjørring — Frederikshavn.
12. Esbjerg — Varde.
13. Vejle — Nørre Snede — Viborg — Støvring.
14. Aalborg — Hirtshals.
15. Grenaa — Aarhus — Ringkøbing.
16. Grenaa — Randers — Hammershøj — Viborg — Holstebro — Ringkøbing.
17. Nørresundby — Aabybro.
18. Snoghøj — Vejle — Holstebro.

Hovedvejene blev af og til forlagt, fx ved anlæg af motorveje, omfartsveje og broer eller ved ændring af færgeruter. Noget samlet billede af disse ændringer har jeg ikke, men man kan følge ændringerne på vejkort. Hovedvejene blev også suppleret med Europavejsruter, som oftest fulgte dele af hovedvejsnettet. Vistnok i 1980'erne blev dette system afløst af det rutesystem med europavejsruter, primærruter og sekundærruter som vi endnu har.

[dykker5502]

Står der forkørselsret i bekendtgørelsen? Det er mig bekendt et centralt punkt i færdselsloven at ingen har forkørselsret, men nogen har vigepligt og de der ikke har vigepligt skal påse at de der har det, overholder den. Dvs. hvis en kører ind på hovedvejen skal du altså vige eller om nødvendigt standse hvis du kan. Du har netop ikke påkørselsret - undskyld - forkørselsret.

Nå - primærruterne afmærkes jo som hovedveje og af de oprindelige er mange af dem erstattet af Europaveje, således er Hovedvej 1 erstattet af en del af E20 mens hovedvej 2 er en del af E55. De gamle hovedvej 1 og 2 ligger der stadigvæk - jeg bruger dem når jeg er på langfart med Ford T'en - men de er blevet sekundærruter.

Nogle af de gamle hovedveje er der også i den nye plan:

Rute 6 følger samme rute idet den dog er forlænget til Køge (Ring 6)
Rute 8 følger samme rute som Hovedvej 8
Rute 9 følger samme rute som Hovedvej 9, idet den efter Svendborg er forlænget over Tåsinge til Spodsborg - Tårs og videre ad den gamle Hovedvej 7.
De andre, som ikke er blevet motorveje og har fået E numre findes sikkert også under andre rutenumre - for eksempel er den gamle hovedvej 10 fra Skagen til Frederikshavn stadig primærrute - nu rute 40. Resten af den gamle Hovedvej A10 er diverse sekundærruter.

[TT]

Står der forkørselsret i bekendtgørelsen? Det er mig bekendt et centralt punkt i færdselsloven at ingen har forkørselsret, men nogen har vigepligt og de der ikke har vigepligt skal påse at de der har det, overholder den. Dvs. hvis en kører ind på hovedvejen skal du altså vige eller om nødvendigt standse hvis du kan. Du har netop ikke påkørselsret - undskyld - forkørselsret.

Bekendtgørelsen er fra 1937, og ja, der står forkørselsret. Det betyder naturligvis ikke at man måtte påkøre dem der ikke overholder deres vigepligt, jf. såvel Færdselslov som Lov om Motorkøretøjer, begge fra 1932 om pligt til agtpågivenhed mv. I selve ændringen fra 1937 af færdselsloven fra 1932 der gav hjemmel til indførsel af hovedveje bruges derimod konkret formuleringen "Færdselen fra Gader og Veje, der udmunder i eller skærer dem, har ubetinget Pligt til at vige eller holde tilbage for Færdselen fra begge Sider", mens der andre steder i loven og altså i bekendtgørelsen om hovedveje bruges begrebet forkørselsret. Forkørselsret for den ene part har derfor næppe betydet andet end pligt til at vige eller holde tilbage for den anden part. Det senere ophør (muligvis ved færdselsloven af 1955) med brug af ordet "forkørselsret" må væsentligst have pædagogiske årsager.

[dykker5502]

Der er flere billeder, men ikke så mange nummerplader. Her er vi på vej ud af Hobro hvor der er en vej til venstre som går til Mariager og videre til Hadsund:

19670000-00213_web.JPG

Vi har igen udfordring med optikken - Streetview er vidvinkel mens fotografen har brugt tele linse 90 - 135 mm, men her er det idag;

20100000-00213.jpg

Alle husene er der men lidt flere buske og blomsterkummermm.

[dykker5502]

Her er vi så godt syd for Hobro omkring landsbyen Handest:

19670000-00214_web.JPG

som så sådan her ud da Google kom forbi:

20100000-00214.jpg

og da fotografen rigtig fik skruet den store telelinse på:

19670000-00307_web.JPG

Prøv selv at finde stedet og kør op ad bakken og se at jernbaneoverskæringen er der endu og den lille vej til højre man lige kan ane nu har fået sit eget signal

[TT]

Persontrafikken på banen (Mariager-Fårup-Viborg) var stoppet allerede i 1966, men indtil da blev hovedvejstrafikken jævnlig stoppet ved Handest af togtrafikken. Fra 1970 kom der veteranjernbane på stykket Handest-Mariager, men den trafik krydser ikke hovedvejen.

[dykker5502]

Men hvis du ser på Google billedet, så kan du ikke se overskæringen på mit billede - men forvarselsskiltene står ude i siden ved traktoren
Hvis du tager turen i Streetview ser du overskæringen der ser fuldt funktionsdygtig ud, omend det ser også ud til at være et stykke tid siden der kørte et futtog:

20100000-00302.jpg

[TT]

Jeg kender godt stedet. Skinnerne over og vest for vejen er der endnu og de går over til den jyske hovedbane som den møder ved det gamle knudepukt Fårup. Sædvanligvis holder veteranjernbanen sig på den østlige side af den gamle hovedvej, men der er altså mulighed for at køre ud på det øvrige jernbanenet ved særlige lejligheder.

[dykker5502]

Omkr. Hobro bliver den lokale rutebil med nummer i Hobros gule busserie VV 80.5xx (den er desværre delvis dækket af skiltet) overhalet af en Amazon, meget utydeligt nummer, muligvis en københavner KM 22.425 (det kan ikke være AM 22.425, da serien er fra 1967, og AM først blev taget i brug i 1968).

Det billede har jeg allerede vist ovenfor og det ER KM

Det der billede volder mig en del kvaler at stedfæste - for at alle kan være med får I et andet billede fra samme kurve som det hvor en Amazon overhalder den lokale rutebil:

19670000-00216_web.JPG

Jeg kan simpelt hen ikke finde nogle kurver, der er så forholdsvis skarpe fra nord for Hobro og faktisk helt til Randers.
Jeg kan finde noget sådan ca. midvejs imellem Hobro og Randers, hvor der er et gammelt stykke hovedvej, der faktisk hedder Gl. Hovedvej, der slår nogle slag til først den ene side og så den anden, men ser man på Google er det en ret smal vej og slet ikke noget der ser ud til at skære sig igennem en stejl bakke med krybespor.
Billedet før på rullen er billedet fra Handest (se ovenfor)?

[TT]

Hvilket billede kommer efter?

[dykker5502]

Dette:

19670000-00217_web.JPG

og så er vi ved krydset mellem A10 og A13:

19670000-00218_web.JPG

denne gang uden biler.

[TT]

Det ser for mig ud til at der er nogle anlægsarbejder i gang på stedet.

[dykker5502]

Til højre for vejen ser det ud som om der har været gravet grus, som så er retableret, dvs vejen ligger på en dæmning og der er lige skrænter ovre i bakken.
Rørene er til noget kloakarbejde eller dræn.
Det meste af vejen imellem Hobro og Randers er helt lige, men der er nogle få bløde sving her og der. Igen med en tele kan en blød bue komme til at se skarp ud.

Mit bedste bud lige nu er ved Purhus:

20100000-00216.jpg