(U)historiske nummerplader

Ordningen med historiske nummerplader, herunder spørgsmål om passende numre til veterankøretøjer og diskussioner vedrørende historisk korrekthed

(U)historiske nummerplader

Indlægaf CSJ » man 20.10.2008 16:04

Denne Ford T 1913 optrådte på veteranbilmessen i Fredericia, men nummerpladerne kan næppe være helt historisk korrekte. Dette design gik man bort fra i 1919, men Sønderjylland kom først tilbage til Danmark i 1920.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf CSJ » man 20.10.2008 16:29

Denne Vauxhall optrådte også i Fredericia med kvadratiske plader design 1930, endda både for og bag. Denne praksis er givetvis heller ikke original og historisk korrekt. Det lod umiddelbart til at være helt officielle gyldige 'historiske' nummerplader.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf TT » tirs 21.10.2008 10:49

Det er sørgeligt at det historisk korrekte udvandes (yderligere) ved at man lader sig overtale til at producere et sæt kvadratiske nummerplader i design 1930. Jeg kan se på bilen at det vil være vanskeligt at montere en 5-cifret plade bagpå. Hvis køretøjet har haft dette nummer engang, så må det være lige så muligt nu som dengang at montere en rektangulær plade. Hvis ikke, burde man have fundet et nummer med højst tre cifre, som der formentlig er plads til. I mange tilfælde ser det ud til at MhS har været meget generøse med at uddele 3-cifrede numre, men åbenbart ikke her. Der er i øvrigt for stor afstand mellem øverste og nederste linje, hvis designet skal forestille at følge designet for motorcykelnummerplader. 1-tallet burde også være sat længere til højre, så 1-tallets højrekant flugter med 4-tallets højrekant. Det er en nummerplade der lyser langt væk af at være uhistorisk.

Med Sønderjylland før 1920 er man i et dilemma. Køretøjet kan naturligvis ikke få historisk korrekte nummerplader fra før den tid, da Sønderjylland ikke var en del af Danmark. Det bedste var måske at udlevere en nummerplade af 1919-typen som køretøjet ville være omregistreret med da området blev dansk. At tegnene i de historisk korrekte nummerplader til biler fra før 1919 er alt for pæne og moderne til på nogen måde at være realistiske, er en helt anden sag. Dengang var nummerpladerne håndmalede og interimistiske, og det passer slet ikke med det masseproducerede "polerede" dtp-look som de moderne gamle nummerplader har. 1919-designet er derimod forholdsvis vellykket, så også af den grund ville jeg hellere have en nummerplade fra 1919-1921 end en fra før 1919, hvis den skulle have et sønderjysk nummer.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3956
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf dykker5502 » lør 08.11.2008 16:56

Det var et kæmpe fremskridt da vi i 1997 fik lov til at få nummerplader, der så mere korrekte ud end de hvide reflekterende plader fra 1976 og frem!

Man kan så diskutere om forvaltningen af denne ordning er sket optimalt - og jeg kan love jer at det bliver diskuteret! Og der er mange tilfælde af "uheldige" sager.

Jeg ved ikke om man havde kvadratiske plader til biler i 1930'erne? Det havde man jo nok ikke og næppe foran. Det er ikke godt at vide hvor nummeret fra Vauxhallen kommer fra - det kan sagtens have været det originale - men det kan faktisk også være et der er udleveret efter den meget sjældent anvendte hovedregel (håber I kan se sarkasmen). Ifølge Lovtidende fra 1932 var serien M 15.000 - M 16.999 fra Assens, så nummeret er i hvert fald OK. Hvis nu ejeren bor i Assens vil han efter hovedreglen få et nummer fra tiden - men hvis bilen stammer fra Assens kan det jo være dens oprindelige nummer. Hvis det nu ER et tilfældigt nummer der er valgt (efter hovedreglen) - så skalman bemærke i samme Lovtidende, at der faktisk står at gamle ledige lavere numre, skal genbruges! Så der ville faktisk have været "hjemmel" for at tildele ham et lavere nummer som foreslået. Prøv at læse sidste punktum i § 20!. Han kunne have fået et nummer i M 900 - M 999. Hvis det er det oprindelige nummer er jeg enig i at kunne det sidde der dengang kan de også være der idag.

Et andet område som jeg ved der skumles meget over i veterankredse er at det er lykkedes nogle Hot-Roddere at få fuppet sig til historiske plader på stærkt ombyggede biler fra 1940'erne og 50'erne.
Et er at Veteranbilklubben - som har til formål at arbejde på bevarelse af bilerne i historisk stand - naturligt ikke kan bifalde ombygninger til Hot-Rod, men det er i forvejen stærkt tvivlsomt om man med rette kan sige at bilen bevarer sin identitet og dermed årgang, når man fjerne motor og undervogn og sætter helt andre aksler og drivværk i bilen.
Jeg har selv set dette eksempel fra Græsted Veterantræf i 2006 som i hvert fald for mig var grænseoverskridende.
Rod_m_Hist._Plader.JPG

Jeg synes det er en fed bil - hvis det ikke er ekstremt sjældne biler kan jeg ikke se den helt store motorhistoriske ulykke ved at f.eks. en 2 d. Ford A laves om til en Hot-Rod (nu får jeg hele Ford A klubben på nakken :-) ) - men historiske nummerplader er en misforståelse. Det var ikke det der var meningen i sin tid.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1143
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf A. Lunde » lør 08.11.2008 18:11

Det er svært at undgå ombyggede biler indenfor ordningen... man kan ikke vurdere udfra subjektive kriterier, så det er svært at lægge andet end 1. reg. dato til grund for om en bil kan få historisk korrekte nummerplader.

Teoretisk set kan en Hot Rod vel have det oprindelige registeringsnummer, såfremt den ikke har været afmeldt under ombygning? (det tror jeg dog ikke forekommer)
A. Lunde
Medlem
 
Indlæg: 137
Tilmeldt: fre 27.06.2008 10:11

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf Jesper Bering » søn 09.11.2008 22:57

Hej Bønnis,

Må jeg supplere med en teori: Det er en kendsgerning at en del bilister ikke undser sig for at køre rundt med forfalskede gammeldags nummerplader i det skinbarlige dagslys. Jeg har personlig inspiceret mindst 4 sæt emaillerede nummerplader der ikke var udleveret af myndighederne. Det værste eksempel har jeg dog kun set på billede, det kan betragtes i en af Alm. Brands brochurer for deres veteranbilsforsikring fra for nogle år siden: der var tale om en Ford T der var indregistreret med nummer OS et-eller-andet. Bilejeren havde fremstillet et sæt vanteplader med det samme nummer, med vante under et formindsket O, efterfulgt af et S i fuld højde. Sådan! De andre eksempler var mere afdæmpede, men flere af dem kunne dog afsløres på lang afstand.

Når man ser en så underlig nummerplade som M 15.647, bør man undersøge den meget omhyggeligt for om den er officiel. Nogle af bemeldte eksempler var overordentlig professionelt udført - af sortmalet jern med hvide tal & bogstaver udskåret af plastikfolie, det hele lakeret med fed bådelak. Jeg skulle hen og mærke efter med neglen og kigge om bagpå før jeg var sikker i min sag. Jeg kan ikke sidde her og mistænke at CSJ ikke har været omhyggelig nok, men man bør efter min opfattelse have sine værste mistanker med i byen når man ser så underlige plader.

Kan man afvise at Nummerpladefabrikken har fremstillet to motorcykelplader ved en fejltagelse? Ja - det kan man vel ... forhåbentligvis.

Bortset fra det, må MHSs nummerpladeforvalter vel kunne svare på om han har medvirket til at strække de historiske kendsgerninger så langt som det i givet fald skulle være sket her.

hilsen Jesper
Jesper Bering, Alstedvej 26, Alsted, 4173 Fjenneslev, 57-60 80 12, j(snabela)b48(punktum)dk
Brugeravatar
Jesper Bering
Medlem
 
Indlæg: 305
Tilmeldt: søn 09.11.2008 20:53

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf Dunk » fre 14.11.2008 11:24

Med hensyn til Vauxhall'en i Fredericia med motorcykelnummerpladerne med et bilnummer på, kan jeg oplyse, at det skyldes en fejl hos den tyske leverandør af nummerpladerne.
Fejlen blev bl.a. set af een af de, der på vegne af centralregistreret administrerer ordningen, og pladerne bliver ombyttet uden beregning.
Bilejeren var ikke klar over fejlen.
Dunk
Dunk
Medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: søn 09.11.2008 14:32

Re: (U)historiske nummerplader

Indlægaf CSJ » fre 14.11.2008 17:50

Det var rart med en forklaring på de kvadratiske historiske nummerplader. Af hensyn til Jesper Bering og andre skrev jeg netop at det umiddelbart lod til at være officielle nummerplader - ikke at jeg var sikker - men en fejl fra den tyske fabrik forklarer alt.

Og hvad angår det »grænseoverskridende« i at eet bogstav-emaljeplader pryder nogle ombyggede biler, så er det for mig langt mere grænseoverskridende at der i dette land skal så lidt til for at nummerplader går tabt.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Aktuelle historiske nummerplader

cron