Som det fremgår har jeg tætte relationer til Børge Kaa og Gunnar Falk som stod for bilerne i Matador. Børge kommer næsten dagligt her og får en kop kaffe og en snak.
Den 100% originale Grisebil var en Plymouth "pick-up" på et personvognchassis - formentlig bygget af en dansk korosserifabrik/karetmager enten på en brugt personvogn eller fra ny på et "running chassis".
Børge har ikke bilen mere - han har stort set solgt hele sin samling over de sidste 20 år - sådan kan man jo også have pension - men for fuldstændighedens skyld skal jeg prøve at spørge om hvem der har bilen idag.
Børge har om nogen altid haft øje for brug af veteranbiler i mange sammenhænge og har derfor haft en pæn indtægt på efterfølgende at kunne markedsføre sine biler som den og den bil fra Matador. Herregud - jeg markedsfører også min Ford T Taxa som Korsbæk Taxi (
http://www.danis.dk ). Her 25 - 30 år efter er der stadig salg i den sammenhæng! Mine venner som idag har Bankdirektør Varnæs's Pontiac har meget mere efterspørgsel efter den som bryllupsbil end den Rolls-Royce de også har.
Efter at Børge havde solgt Plymouthen lavede han en Chevrolet kopi, som må være den "kokken" nu har og kører med i sin forretning.
Ford A'en i Roskuilde kan jeg kun smile af. Den er helt ude i hampen - har ikke engang den rigtige farve.