Ang. omkostningerne ved at skifte fra gule plader til papegøjeplader, så koster det som udgangspunkt 1.180 kr. En ejer der har en varevogn til privat anvendelse skal altså betale det fulde beløb, hvis han/hun ønsker at få papegøjeplader på en allerede indregistret bil.
Det er kun i det tilfælde at køretøjet skifter anvendelse fra erhvervsmæssig til privat eller blandet kørsel, at pladerne kan skiftes ud for 160 kr. I disse tilfælde var det tidligere gratis at omregistrere, men da bilen nu skal have nye plader har man politisk valgt at omkostningen for bilejeren ca. skal svare til kostprisen for nummerpladen.
Det fremgår i øvrigt også af
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648217 at
Hvis din bil er registreret første gang før den 3. juni 1998 skal du ikke have klistermærke eller papegøjeplader på bilen.
Det har dog næppe praktisk betydning for køretøjer med første reg. før 3. juni 1998, og mit gæt er at SKAT tillader at disse biler også får papegøjeplader hvis ejeren ønsker det (og såfremt køretøjet anvendes til privat eller blandet benyttelse - dvs. der er betalt moms af bilen, og ejeren er en fysisk person eller en juridisk person hvor brugeren bliver beskattet af fri bil)