af TT » fre 27.06.2008 18:36
Med hensyn til nummerserier må det formodes at der skal findes en serie både til kvadratiske og rektangulære papegøjeplader. Det kan skaffes på flere måder. Man kan bruge nummerserien for biler med kvadratiske gule plader der kun skrider langsomt frem og derfor kan formindskes enten med hensyn til numre eller bogstavkombinationer. Denne serie har, som Christian skriver, tidligere været brugt til papegøjeplader (1966-1976). Ellers kan man opdele såvel kvadratiske gule plader og rektangulære gule plader hver for sig i to serier til henholdsvis gule plader og papegøjeplader.
De nye papegøjeplader bliver som de tidligere en blanding af varevognsnummerplader og personbilsnummerplader. Bogstaverne får gul baggrund, og numrene får hvid baggrund. På de gamle papegøjeplader havde numrene sort baggrund, men dengang var personbilsnummerplader jo også sorte.
Thomas
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.