Nummerserierne for de sært udformede knallertnummerplader er sparsomt dokumenteret. Det skyldes dels den meget korte periode (1951-1953) hvor knallerter skulle forsynes med særlig nummerplade, dels en lav bevaringsandel for disse nummerplader, dels at fotografier af datidige knallerter skal være taget tæt på og bagfra for at nummerpladen kan identificeres.
Knallertnumrene ser ikke overraskende ud til at ligge i serier tildelt 1950-1951. Da antallet af registreringsområder med kendte numre er meget småt, kommer her en kort liste over dem jeg kender til:
Hvis nogen i øvrigt har en sådan nummerplade og vil måle dens længde og bredde, ville det være meget nyttigt!
København
K 61.099, 39.981 (grænse)
Nordre Birk
A 45.466
Hillerød – Helsinge
B 21.001
Odense
M 27.000
Frederikshavn
P 11.041, 11.220 (grænse)
Toftlund
D 6386
Tønder
Æ 8264
K-numrene er fra en forsikringsbrochure, hvor numrene kan være "modeller", men generelt virker som ægte numre.