lægenr.plade

Spørgsmål og diskussioner om tillægsskilte, fx lægeskilte, cirkulære røde plader, indendørs emaljeskilte, zoneskilte

lægenr.plade

Indlægaf chr. loft » fre 16.10.2009 15:08

Kan du oplyse mig noget om en gl. nr.plade: kvadratisk med aeskalupstav og slange og med DADL på. Og evt. handelsværdi
chr. loft
Medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: fre 16.10.2009 15:01

Re: lægenr.plade

Indlægaf TT » fre 16.10.2009 22:46

Lægeskiltet startede i 1913 som et skilt med et rødt "+" der blev tilføjet registreringsnummeret for "Læger, Dyrlæger og Jordemødre, naar de færdes i Praksis, samt Politiet, naar det færdes i Funktion (...), saafremt det Køretøj (Cykle, Tricykle eller Vogn), der benyttes, er indrettet til kun 2 Personer, og dets Egenvægt ikke overstiger 600 kg, og dets Længde og Bredde ikke er over henholdsvis 3,50 m og 1,60 m.". Dermed opnåedes lettelser for kørselsrestriktioner på biveje.

I 1919 blev det formuleret således:

"Paa Motorkøretøjer, der benyttes af Politiet eller Amtsvejvæsenets Personale i Funktion eller af Læger, Dyrlæger og Jordemødre, der færdes i Praksis, skal under det sædvanlige Kendingsbogstav og Nummer anbringes et hvidt Skilt med et mørkeblaat Kors (+), hvis Streger paa Motorvogne har en Længde af 12 cm og en Bredde af 1 cm, og paa Motorcykler en Længde af 7 cm og en Bredde af 0,5 cm"

Mærket udgår af bekendtgørelsen om kørsel med motorkøretøjer allerede i 1921, men det blev brugt adskillige årtier derefter, så det må have haft en mere eller mindre officiel funktion. Under krigen var der eksempelvis lempelser i kørselsrestriktionerne for læger mfl., og måske var korsmærket obligatorisk, omend jeg ikke ved hvor bestemmelserne findes.

På et tidspunkt bliver mærket mere specialiseret, idet det fx for lægers vedkommende får tilføjet æskulapstav og bogstaverne DADL (Den Almindelige Danske Lægeforening). Dyrlægerne havde vist et tilsvarende mærke med et V.

Værdien kan jeg ikke udtale mig om, men det er der formentlig andre der her der kan. Mærket er ikke specielt sjældent.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: lægenr.plade

Indlægaf Jesper Bering » lør 17.10.2009 22:06

Kære Thomas,

Det er korrekt at dyrlægerne havde et tilsvarende skilt. Korset var efter min erindring enten det samme (altså sort med bred, hvid kant) eller helt hvidt, og så var der over korsets midte anbragt en cirkel kantet med temmelig tynd, hvid streg, og inden i cirklen stod bogstavet V, hvidt på sort bund.

Jeg mener at kunne huske at V-et var med antikva-typografi (seriffer ('fødder') og skrafferinger (ulige tykkelser på op- og nedstreger)), hvilket gjorde skiltet unødig grimt.

hilsen Jesper
Jesper Bering, Alstedvej 26, Alsted, 4173 Fjenneslev, 57-60 80 12, j(snabela)b48(punktum)dk
Brugeravatar
Jesper Bering
Medlem
 
Indlæg: 305
Tilmeldt: søn 09.11.2008 20:53

Re: lægenr.plade

Indlægaf TT » søn 18.10.2009 22:03

Jeg mindes at have set et sådant mærke, men jeg kan ikke huske hvor - måske her? Din beskrivelse passer med min erindring. Er der mon nogen der har et billede?
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: lægenr.plade

Indlægaf TT » man 19.10.2009 07:20

En bruger har sendt billeder af to korsskilte.

Det ene er et dyrlægeskilt. Det andet er et "rent" korsskilt fra før de blev forsynet med bomærker. Det sidste har været anvendt samtidig med vantepladerne. Hvornår skiltene med bomærker dukkede op, er jeg ikke klar over. Skiltene med bomærker må næsten forudsætte at skiltene på dette tidspunkt blev udleveret igennem de respektive foreninger.

Veterinær-300-1.jpg


Læge-300-1.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: lægenr.plade

Indlægaf Hans-Henrik Landsvig » man 19.10.2009 11:42

Hidsatte planche er fra Hvem Hvad Hvor 1941. En lignende (men uden den færøske vanteplade) optræder i 1949-udgaven, så bogstaverne DADL er altså kommet til senere.

Jeg mener bestemt at kunne erindre fra min barndom i 50erne, at den lokale dyrlæge (Bjerregaard i Bagsværd) havde et kors i stil med DADL-versionen med nogle bogstaver bag på sin vogn, men jeg kan ikke finde et eksempel nogen steder. Jeg har ellers gennemstøvet min Hvem Hvad Hvor-samling frem til 1961. Måske kan det ses i en gammel teoribog.

I 1949-udgaven påpeges det i øvrigt, at en grøn skive som den røde - de gule pladers forgænger - betyder elektrisk vogn. Og så hæfter jeg mig ved, at "Flaaden"s nummerplader slutter med et punktum.

Allervenligst

Hans-Henrik
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Hans-Henrik Landsvig
Medlem
 
Indlæg: 23
Tilmeldt: tirs 18.11.2008 14:27

Re: lægenr.plade

Indlægaf Jesper Bering » man 19.10.2009 15:19

Tak til korrespondenten og Hans-Henrik for fine billeder!

Dyrlægernes V var minsandten endnu grimmere end jeg husker det. Et enestånde typografisk misfoster!

hilsen Jesper
Jesper Bering, Alstedvej 26, Alsted, 4173 Fjenneslev, 57-60 80 12, j(snabela)b48(punktum)dk
Brugeravatar
Jesper Bering
Medlem
 
Indlæg: 305
Tilmeldt: søn 09.11.2008 20:53

Re: lægenr.plade

Indlægaf TT » man 19.10.2009 18:13

Den grønne skive udgik i 1928, men den slags har det med at blive hængende i opslagsværker. Om punktumet på flådens nummerplade har baggrund i virkeligheden, ved jeg ikke. På tidpunktet for tavlens udarbejdelse var det i øvrigt længere ikke den skrift som vises på planchens militærplader, der var gængs. Man brugte samme tal som på vantepladerne.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: lægenr.plade

Indlægaf dykker5502 » tirs 20.10.2009 07:26

Men læg så lige mærke til grænsepladen fra København med 6 cifre? I 1941 og ikke i midt 50'erne......
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1135
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: lægenr.plade

Indlægaf TT » tirs 20.10.2009 07:38

K 110·xxx-serien blev som også tidligere nævnt her på siden taget i brug til grænseplader før krigen. På det tidspunkt var numrene i København ellers langt fra at være i nærheden af 100.000. Jeg tror de højeste vanteplader ellers er på 7x·xxx, og 6 cifre på almindelige nummerplader nåede man først til i 1950'erne.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: lægenr.plade

Indlægaf CSJ » tors 09.05.2019 07:53

Korsskiltet fandtes også i en særlig udgave til jordmødre. Dette eksemplar købte jeg i Herning her i foråret. DADJ må stå for Den Almindelige Danske Jordmoderforening. Foreningens logo Livstræet blev indført i 1919, og det skal være inspireret af asken Yggdrasil i den nordiske mytologi.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Tillægsskilte

cron