af CSJ » tors 23.11.2017 16:42
I nummerlisten for 1919 står K 6752 opført som tilhørende Redningskorpset i Tietgensgade. På dette tidspunkt må nummeret have været en type 1 eller 2 plade (i begge tilfælde hvid plade). Den ældste af ambulancerne på disse tre billeder har type 3 (sorte håndmalede plader indført 1921). Jeg kan ikke lige bedømme årgangen på den, men de gamle hvide plader blev ugyldige ret hurtigt efter 1921. Jeg kan heller ikke lige bedømme årgangen på Buicken, men den er formentlig fra omkr. 1930, men den har så fået overført de sorte håndmalede plader type 3. Vantepladen på den tredie ambulance under krigen har så vidt jeg kan se vulst, hvilket kun blev brugt en kort periode i begyndelsen af 30'erne efter at vantepladerne i emalje var blevet indført 1930, så redningskorpset må ret hurtigt efter 1930 have fået nye plader til nummeret K 6752.