dykker5502 skrev:De ser ret hårdt på hvornår justitsministeriet tildelte de forskellige motorkontorer nummerserier ud fra at så er man nok begyndt at udlevere de nye serier umiddelbart efter.
Med hensyn til hvor lang tid der gik fra bekendtgørelsesdatoen til de første numre i en serie kom på gaden, så havde min barndomsby St. Heddinges højeste serie H 13·000-14·999 bekendtgørelsesdato så tidligt som i 1928, mens den næsthøjeste H 7000-7999 havde bekendtgørelsesdato i 1925. Så de sidste 30 år måtte man klare sig med de serier man havde plus genbrug af gamle numre.
I min familie fik vi vores Ford B fra 1933 indregistreret i december 1952 med H 7388. Det var en omregistrering fra Holme Olstrup nummeret H 1658, så der var ikke tale om et overført nummer, men det må have været et genbrugt nummer, da jeg har kendskab til et højere nummer på vanteplader, H 7445.
Det er min erfaring at H 7600-7999 var en underserie til gule plader. Jeg har kendskab til flg. gule plader i denne serie: H 7666, H 7718, H 7737, H 7756, H 7777, H 7782, H 7796, H 7838, H 7914, H 7961, men ikke eet eneste originalt på sorte plader. Det kunne umiddelbart tyde på at det var her man var nået til i 1950, når man tilsyneladende kunne reservere en serie til gule plader.
Jeg har heller ikke kendskab til eet eneste originalt 5-cifret nummer på vanteplader i St. Heddinge. Hverken stående i min database, og når jeg tænker tilbage på trafikken i St. Heddinge i min barndom, så husker jeg altid 5-cifrede numre som uden vante, men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at der har forekommet 5-cifrede vanteplader i St. Heddinge. Jeg har kendskab til nogle historiske 5-cifrede vanteplader fra St. Heddinge: H 13·039, H 13 635, H 13 647, H 13·884, H 13·978, H 14 808, men jeg ved ikke hvor historisk korrekte de er. Det er min personlige erfaring at H 13 xxx var en mc-serie, mens H 14·xxx var en bilserie.