af CSJ » tirs 21.10.2014 11:41
Hvem Hvad Hvor 1952 bringer flg. liste over københavnske nummerserier:
900-1599: Taxavogne.
I denne serie kendes en lang række numre fra datidens nummerlister tilhørende private taxavognmænd eller Taxamotorkompagniet. Nummeret der indgår i titlen på filmen »Taxa K 1640« efterlyses ligger således lige udenfor denne serie.
23·000-23·699: Udenlandske gesandters vogne.
Der er på nrpla.de dukket en lang række numre op i denne serie, som tilsyneladende alle har kørt indenfor de sidste 10-15 år, men disse numre går helt op til 23·999, så serien må have omfattet hele serien 23·000-23·999.
24·400-24·599: Turistvogne i fast rute.
Der kendes en lang række busser - numre fra efter 1950 altid på gule plader - i denne serie fra bushistorisk kildemateriale.
24·600·24·699: Luksusvogne (hvilket også må have været en slags hyrevogne).
I denne serie har jeg kun et mc-nummer K 24 657 (Motor 2004, 3).
30·000-30·199: Rute- og turistvogne.
Der kendes en lang række turistbusser indenfor denne serie, især fra TLO's lister og forskellige bushistorikeres lister samt andet bushistorisk kildemateriale.
30·200-30·699: Vogne til udlån uden fører.
Det eneste nummer jeg kender til i denne serie er K 30·622 i filmen »I kongens klær«, som Buster Larsen kører i, og som også skal forestille at være en udlejningsvogn.
30·500-31·999: Almindelige lillebiler.
Disse to serier overlapper hinanden, men der kendes flere numre i denne serie, som udmærket kan have været lillebiler, bl. a. en London taxi K 31·255 i bogen »Danskernes veje«, og en Citroën K 31·162, som Dirch Passer kører i filmen »Rekrut 67 Petersen« og som også skal forestille at være en hyrevogn.
38·000-38·999: Faste prøveskilte med sort K.
Der kendes en lang række prøveplader i denne serie, bl.a. FDM's som kører endnu, K 38·448. 38·800-38·999 ser ud til at have været en underserie til faste mc-prøveplader.
39·000-39·299: Løse prøveskilte med rødt K.
Også i denne serie kendes er række prøveplader. Bl. a. K 39·207 som sad på en af de to Zil som H. C. Hansen og Bomholt fik foræret af Krusse under et besøg i Sovjetunionen.
39·800-39·999: Grænsenumre med rødt K.
Jeg kender et enkelt grænsenummer som ligger lidt udenfor denne serie, K 39·679 fra Teknisk Museum i Helsingør.
60·000-69·999: Cykler med hjælpemotor (knallerter).
Disse særlige knallertplader fik kun en kort levetid, så serien må derefter have været taget i brug til andet formål.
Der kendes enkelte numre i denne serie. K 60·000 gul plade ses på en video om Ravnholm Emaljeværk lagt ud her på siden. K 60·018 blokvognsplade ses på Falck-Zonen Bornholms facebookside. K 68·464, en De Soto som skal være rapporteret her på siden observeret 1983.
110·000-opefter: Numre til dansk-amerikanere (hvilket må være en misvisende betegnelse for grænseplader).
Der kendes en række bevarede grænseplader i serien 110·000-110·999, alle i design 1930 eller 1950.
Serien 111·000-129·999 må have været anvendt til alm. civile numre, idet der kendes en lang række numre til alm. personbiler i denne serie, hvoraf et par stykker kører endnu: K 111·808, K 114·656 og K 121·639.
Fra K 135·888 og opefter med K 148·258 som det højeste kendes en lang række grænseplader, alle i design 1958 og derfor udstedt mellem 2-bogstav systemets indførelse og 1963, da man gik over til de nye grænseplader.
Der må dog have været en papegøjeserie ind imellem, da der her på siden et dukket et par papegøjeplader op: K 140·593 og K 141·260.
Endvidere hedder det: »Almindelige motorcykler, lastmotorvogne og personmotorvogne har ikke af Københavns politis motorkontor fået tildelt numre i bestemte grupper, hvorfor disse må udelades.«
Af serier som ikke en omtalt, men som kan fastlægges udfra en lang række observationer er:
8000-8099: må have været en serie til KS-busser, udfra bushistorisk materiale. Der kendes en lang række numre, og K 8041 er genudstedt som historisk til Skjoldenæsholms Triangel. K 8000 var KS' direktionsvogn, og 8090-8099 har tilsyneladende været en underserie til KS-arbejdskøretøjer.
8900-8929: har tilsyneladende været en underserie til politiets køretøjer.
13-8xx: i denne serie kendes et par prøveplader, alle design 1921, men der kendes også alm. nummerplader ind imellem disse.
24·700-24·899: må også have været en serie til KS-busser.
24·900-27·999: der kendes hovedsagelig motorcykelnumre indenfor denne serie, men dog også enkelte lastbilnumre.
28·000-29·999: har tilsyneladende været en ren last- og varevognsserie.
32·300-32·399: må igen have været en KS-serie, med 32·360-32·399 som underserie til arbejdskøretøjer.
32·400-33·999: ser igen ud til at have været en last- og varevognsserie.
34·000-34·129: ser ud til at have været en underserie til Postvæsenets varevogne.
34·200-37·999: må igen have været en last- og varevognsserie.
39·300-39·499: må have været en serie til faste prøveplader.
40·000-49·999: må have været en ren motorcykelserie. Jeg kender ikke et eneste originalt bilnummer i denne serie, kun 3 historiske samt et falsk fra filmen »Ved Kongelunden«.
50·000-59·999: har igen overvejende været en serie til last- og varevogne, dog med enkelte personbiler ind imellem.
70·000-79·999: har overvejende været en mc-serie. Dog har visse offentlige myndigheder haft enkelte bilnumre ind imellem, ligesom der har været enkelte prøvenumre.
90·000-90·999: har tilsyneladende igen været en ren motorcykelserie.
100·000-109·999: jeg ved ikke om denne serie har været reserveret til et eller andet formål, men der kendes ikke eet eneste nummer i denne serie.
Endvidere kendes der en hvid rund sidevognsplade, K-504, et par hvide runde anhængerplader K-22, K-122, K-132, K-134, K-668, K-688, samt et par grønne runde traktorplader, K-9010 og K-9520, men det vides ikke om disse indgik i de almindelige københavnske serier eller de havde deres egen paralelle serie.