Martin O skrev:Der er forleden dag en der har indtastet BB 82 934, to kvadratiske neutral. Jeg har i sommer indtastet BB 83 001 to kvadratiske EU, og den bil har jeg set adskillige gange siden, så jeg er ganske sikker på at der er EU-mærke på pladerne. Da BB 82 909 er observeret med almindelige aflange plader, kan jeg godt være i tvivl om den nys indtastede BB 82 934 nu også er med neutrale plader. Det vil i så fald være en meget kort serie med to kvadratiske neutrale; men det kan naturligvis ikke udelukkes, da der før er set serier helt ned til 50 numre. Jeg venter i spænding på at der dukker flere observationer op med numre deromkring.
Intervallet heromkring ser ud til at være på 600 numre i alt med kvadratiske plader. Jeg havde en formodning om at det var to serier à 300 numre, hhv. to kvadratiske EU og én kvadratisk neutral, hvilket blev lidt forstyrret af ovenstående, som tyder på at den første serie i virkeligheden er to serier, hvor den første er med to kvadratiske neutrale. Nu viser det sig imidlertid, at der også er en papegøjeserie indblandet, idet der ifølge nrpla.de er foreløbig to papegøjer: BB 83 051 og BB 83 151. Nu er der imidlertid allerede observeret nogle kvadratiske papegøjeplader med BC 75 xxx, så jeg gætter på at papegøjeserien i BB 83 xxx er neutrale kvadratiske papegøjeplader!
Som det ser ud i min optik lige nu:
BB 82 815 - BB 82 864: To kvadratiske neutrale (50 numre)
BB 82 865 - BB 83 014: To kvadratiske EU (50 numre)
BB 83 015 - BB 83 264: Kvadratisk papegøje neutral(?) (250 numre)
BB 83 265 - BB 83 514: En kvadratisk hvid neutral (250 numre)
Der er også et interval i BB 65 xxx på 250 numre (formentlig 630 - 880, idet 707 er en emaljeplade), hvor vi foreløbig kun har én observation, nemlig BB 65 766 to kvadratiske neutral. Måske er denne serie i virkeligheden to forskellige serier? Det bliver spændende at se flere observationer her.
I BC er der en del meget korte serier med kvadratiske numre. Det ser ud til at det altså er begyndt i BB.