Nummerpladerne havde mellem 1 og 5 cifre. Hvis der var 1-3 cifre var hele nummeret på én linje, ellers var det en plade på to linjer med bogstavet og de to første cifre på øverste linje.
Der kunne selvsagt ikke være ret mange nummerplader med 1-3 cifre, så de fleste havde 4 eller 5 cifre. Harley-ejere synes at have en meget stor forkærlighed for de korte numre, enten med 2 cifre eller 2 1-taller, så man får den helt korte plade. Dette billede er ikke historisk korrekt, selv om der godt kan have været nogle få Harleyer med så korte numre. De 1- og 2-cifrede numre ville endda kun være muligt i de politikredse/registreringsområder der havde fået netop disse serier tildelt (ét område i hvert amt).
Da det for den enkelte motorcykel derfor var lidet sandsynligt at den havde en plade med et kort nummer, er det ikke specielt historisk korrekt. Du kan derfor ikke kræve at få en sådan. Du har muligheden for at angive et ønske, men der er ikke nogen garanti for at få det opfyldt.
Det historisk korrekte bogstav og de konkrete mulige nummerintervaller afhænger af din bopæl. Du kan ikke regne med at SKAT giver dig det korrekte bogstav eller et nummer der ligger i et nummerinterval der er korrekt i forhold til din bopæl.
Hvis du klikker på det enkelte amt på denne side:
http://nrpl.dk/code-1930.php kan du se hvilke områder der havde de forskellige nummerintervaller. Hvis du har brug for nærmere viden om hvad der hørte under de enkelte områder, så kan det også lade sig gøre.