Side 1 af 1

BN 65078 kører ikke

Indlæg: tors 13.03.2014 21:07
af perhag
Et af de højeste numre med originale sorte kvadratplader stadig registreret, BN 65078, så jeg i dag på Brandsbyvej, Fodslette, Langeland. Desværre stod denne Fiat 127 forladt med motorhjelmen åben og lignede en skrotklar bil.

I flere år stod bilen til salg med de originale nummerplader i Havnegade 9, Rudkøbing, og til sidst må det være lykkedes at sælge den. Her i vinter er den set rundt omkring på langelandske veje, tilsyneladende som almindelig brugsbil, så nu motoren ser ud til at være brændt sammen er sandsynligheden for at pladerne går tabt nok ret stor. Brugeren af bilen bor Påøvej 10, er jeg næsten sikker på.

Re: BN 65078 kører ikke

Indlæg: lør 15.03.2014 19:40
af perhag
Her et par dage efter er Fiaten med BN 65078 tilbage på bopælen på Påøvej, Hennetved. Sjovt nok holdt der samme sted en traktor med den grønne plade, BM 10750, som ligeledes er et af de allerhøjeste emaljenummer i sin serie. Man skulle tro det var en nummerpladebevidst samler, men at køretøjerne holder udendørs og ser ud til at være i almindelig brug tyder mere på det er tilfældigheder at to af de højeste emaljenumre befinder sig på samme adresse.