Side 1 af 1

Mystisk slovakisk nummerplade

Indlæg: ons 20.12.2017 19:26
af CSJ
Fandt dette billede. Nummerpladen refererer tydeligvis til Slovakiet (SK på EU-feltet, og BA er kendingsbogstaver for hovedstaden Bratislava) og bilen er det fornemme czekiske mærke Tatra (Østeuropas Rolls Royce). Men jeg ved ikke om der er tale om en officiel nummerpladetype (historisk nummerplade?) eller om det bare er en showplate.

Re: Mystisk slovakisk nummerplade

Indlæg: ons 20.12.2017 20:53
af TT
Slovakiske nummerplader for historiske køretøjer har kendingsbogstaver + H + 3 cifre i rødt på gul bund. Nummeret og farverne er således efter bogen, men udformning og skrifttype er forkert.

Grønne nummerplader

Indlæg: tors 28.07.2022 09:59
af Martin O
Ligesom i Ungarn kører der også i Slovakiet en del biler med grønne nummerplader. Jeg gætter på at der også her er tale om elbiler.
IMG_0082 (2).jpeg


De to første bogstaver BT på denne nummerplade er den aktuelle kombination for Bratislava. Tidligere kombinationer for Bratislava er BA og BL.

Grønne nummerplader har jeg også set på taxaer og andre køretøjer, herunder en knallert som jeg så ved banegården i Bratislava:
IMG_0102 (3).jpeg

Diplomat

Indlæg: tors 28.07.2022 10:14
af Martin O
Slovakiske diplomatplader har ifølge https://da.frwiki.wiki/wiki/Plaque_d%27 ... n_slovaque to bogstaver og fem cifre på blå baggrund. Jeg så en del diplomatplader i Bratislava, og langt de fleste havde bogstaver EE. Jeg så dog én med ZZ i stedet:
IMG_0079.jpeg

Re: Mystisk slovakisk nummerplade

Indlæg: ons 11.01.2023 21:31
af TT
Slovakiet melder sig ind i konkurrencen om Europas mindst æstetiske nummerpladeskrifter. Der er gået sport i at forsøge at maximere forskellen mellem de enkelte tegn. Tanken er at man mindsker forvekslingsmulighederne under dårlige betingelser. Men fjerner man tegnet for meget fra sin natur, formindsker man også muligheden for at genkende tegnet. Og da muligheden for genkendelse er vigtigere end risikoen for forveksling, kommer man hurtigt for langt ud.

Slovakiet ændrer nummerpladesystemet så man ikke længere kan se hvor køretøjet er registreret. Det er stadig to bogstaver, tre tal og to bogstaver.

20230111_200244.jpg




https://www.vsvu.sk/en/events/Y7veB1Ob/ ... afad-2022/

Re: Mystisk slovakisk nummerplade

Indlæg: tors 26.01.2023 07:27
af TT
På olavsplates.com kan man nu se denne æstetiske rædsel:

http://olavsplates.com/submissions/sk_aa002aa.jpg

Det er nummerplade nr. 2 i det landsdækkende system. Nr. 1 siges at gå til præsidentens køretøj.

Re: Mystisk slovakisk nummerplade

Indlæg: fre 24.02.2023 20:00
af TT
Jeg er ikke sikker på at meldingen om at AA 001 AA er tildelt præsidentens køretøj, har sin rigtighed...

ecunik.jpg


Billedet er fra det fransksprogede forum fdpi.eu.