Side 1 af 1

Irland undgår uheldige 13

Indlæg: tors 24.01.2013 09:23
af TT
Da irerne åbenbart er overtroiske og helst ikke vil have årstallet 13 på deres køretøj, og da man gerne vil sprede bilsalget lidt mere ud over året, er det besluttet at årstallet også skal vise hvilket halvår køretøjet første gang er registreret i. Køretøjer som registreres i første halvår 2013 får "årstal" 131, mens køretøjer registreret i andet halvår får 132. Et nummer fra første halvår i Dublin kan således lyde 131-D-12345.

Den britiske og irske praksis med årgangsbestemte numre medfører at bilkøb ofte udskydes til en ny "årgang" er på banen med meget ujævnt bilsalg til følge. Storbritannien har allerede i en årrække haft to "årgange" pr. år – forskudt i forhold til kalenderåret.

Nordirland har sit eget system hvor det ikke er muligt at årgangsbestemme registreringsnummeret.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: lør 26.01.2013 17:04
af CSJ
Jeg ved ikke om det er en fordel med det nye irske system. I det hidtidige system kunne man nå op på hele 9 tegn, når man nåede 100.000 registreringen indenfor et kalenderår. I det nye system når man 9 tegn allerede ved 10.000 registreringen indenfor et halvår.
Systemet udnyttes heller optimalt hvis man kun anvender "årgangsbetegnelserne" 131, 132, 141, 142, 151, 152 osv.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: tors 07.03.2013 23:39
af Wickie
Hva er egentlig meningen med "års-plader" i IRL og UK?

At naboen skal se hvor ny bil du har råd til?
IRL med 4 mill. innbyggere kunne klart seg med et mye enklere system med færre tegn som ville vært betydlig bedre å lese.
Mange kombinasjoner (UK) blir med dette systemet kastet bort.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: tirs 18.03.2014 16:04
af CSJ
Ifølge Depesche er Tipperary North og South pr. 1.1.2014 slået sammen, så TN og TS udgår som countybetegnelse og erstattes af et fælles T.
Desuden er city og county i Limerick og Waterford slået sammen, så de har fælles hhv. L og W.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: man 20.11.2017 14:23
af CSJ
Fandt disse billeder af en irsk Skoda fra 1967. Det er et meget langt nummer på hele 9 tegn. Kan det passe at der er indregistreret over 16000 køretøjer fra 1967 i county Kildare?

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: fre 24.11.2017 00:15
af TT
CSJ skrev:Fandt disse billeder af en irsk Skoda fra 1967. Det er et meget langt nummer på hele 9 tegn. Kan det passe at der er indregistreret over 16000 køretøjer fra 1967 i county Kildare?


Der er i hvert fald ikke så mange tilbage. Måske har man i 1967 indregistreret omkring 15000 køretøjer i amtet under det daværende system og tildeler nyregistrerede gamle køretøjer numre fra 16000 og op.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: fre 29.07.2022 18:06
af CSJ
Dette må være et irsk nummer i det aktuelle system, men i gammelt design. Bil fra 1970 fra Kilkenny.

Re: Irland undgår uheldige 13

Indlæg: fre 29.07.2022 18:34
af TT
CSJ skrev:Dette må være et irsk nummer i det aktuelle system, men i gammelt design. Bil fra 1970 fra Kilkenny.


Bilen er usædvanlig. Rover P5 fandtes kun som 4-dørs saloon og 4-dørs coupé med lavere taglinje. Denne er en 4-dørs coupé ombygget til 2-dørs.