Side 1 af 1

Hillerødmotorvejen

Indlæg: ons 20.02.2013 16:27
af PS
Midterrabatten på Hillerødmotovejen er for det meste mellem 2 og 4 m bred. Men et enkelt sted ved krydsning af Kollekollevej i Værløse er midterrabatten pludselig op til 65 m bred over en strækning på et par hundrede meter. Jeg har tit undret mig over hvad meningen er eller var, da man anlagde motorvejen. Den eneste idé jeg kan komme på er jordbundsforhold. Måske jordbunden har dårlig bæreevne netop på dette sted, og man derfor har fordelt vejens vægt over et større areal ved at sprede den ud i øst-vestlig retning. Og tilsvarende i stedet for at bygge en stor bro over Kollekollevej har man bygget to knap så store broer, en til hver retning af motorvejen.

Er der nogen, der kan bekræfte min teori eller kender en anden forklaring?

Mvh. Peter S

Re: Hillerødmotorvejen

Indlæg: ons 20.02.2013 19:37
af CSJ
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men jeg har iagttaget tilsvarende fænomen flere steder i udlandet. I Tyskland er der et sted på Lüneburger Heide hvor de to færdselsretninger fjerner sig temmelig langt fra hinanden. Og endnu vildere går det for sig i Italien. Her kan jeg huske et sted hvor autostradaens to færdselsretninger føres på hver sin meget lange viadukt over en dal, og pludselig krydser de to viadukter hinanden, så man kan se de modgående køre på en viadukt ovre til højre.

Re: Hillerødmotorvejen

Indlæg: ons 20.02.2013 23:20
af nikrha
Kan heller ikke komme med nogen forklaring, men noget lignende findes på E45 Sønderjyske Motorvej SØ for Aabenraa.