Side 1 af 1

Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 10:20
af Lincoln
Jeg har en lille udfordring omkring mine nummerplader, som jeg gerne vil beholde...

Bilen er udstyret med et sæt ønskeplader med en tekst, der tiltrækker en del positiv opmærksomhed. Meget fornøjeligt, faktisk. Men jeg skal ud og rejse en uges tid, og har i den forbindelse booket parkering i lufthavnen. Og nu er det at fornøjelsen vendes til bekymring, for i disse tider hvor flere og flere får stjålet deres nummerplader, så tænker jeg at sådan en stor, åben p-plads er et slaraffenland for nummerpladetyve. Og at min nummerplade tiltrækker opmærksomhed fra de forkerte...

Første tanke var simpelthen at tage pladerne af og gemme dem i bilen. Har så spurgt en bekendt, der er færdselsbetjent. Næh nej, dén går ikke. Biler skal have nummerplader, når de befinder sig på færdselslovens område, hvilket sådan en p-plads også er. Hans forslag om at bore huller i pladerne og skrue dem fast valgte jeg at overhøre. Dels vil jeg ikke ødelægge et sæt plader, jeg har betalt en formue for, dels vil de ihærdige tyve blot øge deres destruktive færd for at få pladerne af.

P-pladsen er ganske vist videoovervåget, men det hjælper ikke stort. Så kan man blot se det ske – men pladerne ser man aldrig igen. Bliver begge plader stjålet, så kan man ikke få dem erstattet med nye med samme tekst.

Ja, nemmest var det nok at blive kørt til lufthavnen eller køre i en bil med ’almindelige’ plader. Men jeg føler en vis uretfærdighed i at sanktionerne mod bilejeren er større end straffen for de, der stjæler ens plader :evil:

Jeg tænker om man må tage pladerne af, og lægge dem i hhv. for- og bagrude!? Eller er det nogen her, der har en fantastisk løsning?

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 13:32
af JMK
Hej...

Den der med at lægge pladerne i for- og bagrude kunne jeg godt "komme til" hvis jeg var i din situation.
Jeg tror ikke det er lovligt, men det er der meget der ikke er. ;)

Hvis en emsig betjent så sætter et bødeforlæg i viskeren... ja... så er det altså øv og kan sammenlignes med at købe lodsedler man ikke vinder på. :roll:

Hvis du har prima garage-forhold derhjemme kunne du måske organisere en chauffør-aftale ud og hjem og så står din bil forhåbentlig som da du satte den ?
Den skilling din chauffør skal have kan indgå i regnestykket med egen benzin, parkeringsudgifter i lufthavnen, risiko / udgifter ved tyveri af nummerplader / hærværk på bil og sådan.

Der skal trykkes + og - nogle gange på regnemaskinen og til sidst TOTAL : Hvad viser glasset ? :shock:
Hos mig ville det blive chauffør-aftale, men jeg har også prima garageforhold.

God rejse ønskes.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 14:35
af Lincoln
I teorien burde der heller ikke være megen patruljering på lufthavnens fjerneste p-plads ;-)

Jeg ville ikke have nogen betænkeligheder ved at lade bilen holde "alene hjemme", omend det kun er i carport. Dér må jeg jo også gerne fjerne pladerne (det er ikke "færdselslovens område").

Tanken var nu også oprindeligt at lave en chaufføraftale, men nu blev det sådan at jeg skal hente en rejsekammerat, som ikke lige bor på vejen. Og jeg har også allerede betalt parkeringen :|

Men jeg tror at løsningen bliver at jeg bytter bil med min mor! Jeg stoler fuldt ud på hendes evner som bilist, og hendes bil & plader er ganske anonyme :-)

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 19:55
af TT
Nu har du jo heldigvis fundet en bedre løsning, men for en god ordens skyld er det er ikke lovligt at lægge nummerpladerne i vinduerne, uanset om man kører eller holder parkeret på færdselslovens område. Hvis politiet har en dårlig dag, ville man kunne få en bøde.

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 20:36
af KT
Jeg tror nu de fleste nummerpladetyve ville holde sig langt væk fra ønskeplader. Det ville skabe for meget opmærksomhed på den bil de sætter pladerne på.

Jeg tror simpelthen ikke, der er nogen der stjæler et sæt ønskenummerplader for at køre rundt med dem og vise dem frem. :-) Så måske er det i virkeligheden den bedste tyverisikring at købe et sæt ønskenummerplader :mrgreen:

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 20:49
af CSJ
Jeg skal selv på ferie til England og Wales til sommer og påtænker at parkere i lufthavnen. Jeg havde ikke tænkt over at der skulle være forbundet med speciel stor risiko at parkere der, jeg havde forestillet mig at pladsen var rimelig overvåget.
Umiddelbart ville jeg mene at slamberter der vil misbruge stjålne nummerplader foretrak nummerplader så anonyme som muligt, der ikke tiltrækker sig opmærksomhed, og som ikke vil kunne identificere dem. Altså først og fremmest ikke ønskenummerplader, men heller ikke nummerplader uden det gyselige hologram.
Med hensyn til at man ikke kan få samme tekst på nummerpladerne igen, hvis begge de gamle plader er væk, så er det da de danske myndigheder i en nøddeskal. De sætter en ære i at hælde salt i såret på ofre for forbrydelser, for at skabe en illusion om at de har magt over situationen, og for at bortlede opmærksomheden fra at de ikke har viljen/evnen til at løse problemerne.

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: tors 24.05.2012 20:55
af TT
Jeg forstår ikke at man ikke skal kunne få en erstatningsnummerplade med samme tekst hvis begge ønskenummerplader er bortkommet. Registreringsbekendtgørelsen undtager specifikt ønskenummerplader fra spærrereglen:

En erstatningsnummerplade leveres ikke i følgende tilfælde, medmindre den skal erstatte en ønskenummerplade eller en historisk korrekt nummerplade:
1) Hvis nummerpladen til en motorcykel, en knallert, en godkendt traktor eller et påhængskøretøj skal erstattes.
2) Hvis begge nummerplader til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab skal erstattes.
3) Hvis en af nummerpladerne til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab skal erstattes, og der inden for de sidste 2 år er leveret en erstatningsplade til køretøjet.

Re: Noget helt andet – og alligevel ikke...

Indlæg: fre 25.05.2012 08:57
af Lincoln
Nu var det ikke fordi jeg tænkte at nogen ville bruge pladerne ifm. kriminalitet - men mere at nogen ville tage pladerne som souvenir! Lidt ligesom nogle respektløse mennesker samler på Mercedes-stjerner :evil:

Med hensyn til at man ikke kan få samme tekst på nummerpladerne igen, hvis begge de gamle plader er væk, så er det da de danske myndigheder i en nøddeskal. De sætter en ære i at hælde salt i såret på ofre for forbrydelser, for at skabe en illusion om at de har magt over situationen, og for at bortlede opmærksomheden fra at de ikke har viljen/evnen til at løse problemerne.

Lige præcis! Af en eller anden grund straffer myndighederne hellere de lovlydige, for det er langt nemmere end at finde de egentlige forbrydere. Har for år tilbage oplevet politiets chikane ifm. en bil jeg havde solgt. På grund af den pragtfulde regel om at folk har 3 uger til at omregistrere bilen (og ikke straks), så omregistrerede køber ikke bilen, men solgte den videre. Da de 3 uger var gået meddelte jeg både forsikring og politi at bilen var solgt for 3 uger siden, og at forsikringen nu blev opsagt. Politiet sagde at de INTET ville gøre ved det, selv om jeg nærmest kunne oplyse hvor bilen befandt sig. Ca. 14 dage efter fik jeg et surt, belærende brev fra politiet om at 'de kunne se at bilen ikke havde nogen forsikring og jeg skulle bringe forholdet i orden omgående'... :evil: Vist ikke nødvendigt at jeg ringede til afsenderen og gav dem en skideballe af den anden verden! J e g var den forurettede - men det var mig, man valgte at slå i hovedet! Nå, så fik jeg luft!

@TT
Tror du reddede min min sjælefred på min ferie:-) Jeg var overbevist om at man ikke kunne få erstattet (begge) sine ønskeplader ved tyveri - men det gælder så åbenbart kun almindelige plader!