Roskilde

Administration af motorregistreringen førhen, herunder registreringsområder, nummertildeling og nummersystem

Roskilde

Indlægaf TT » ons 10.09.2008 08:05

Efter gennemgang af 1. registreringsdato og registreringsnummer for observerede emaljenummerplader på personbiler fra Roskilde 1958-1967 er det muligt at danne sig et overblik over nummerseriernes fremskridt. Det viser sig at næsten alle observerede numre må stamme fra 1. registrering. Der er to numre der helt sikkert er overført fra andre biler og et enkelt der muligvis er en genregistrering kort efter bilens første registrering. De andre numre ligger pænt på en kurve.

Det vil derfor være muligt at tidsfæste numre fra Roskilde temmelig præcist. Eksempelvis ser det ud til at man er gået fra AV-serien til AT-serien omkring 1. juli 1966. Et skøn over det højeste nummer før overgang til centralregistrering kan være ca. AT 28.300.

Nummerforbruget har været højere i begyndelsen af perioden end i slutningen (kurven er stejlere). Det er måske overraskende, men det kan skyldes at der især i starten har været mange omregistreringer fra nummerplader med et bogstav, som dengang (og i lang tid derefter) ikke kunne ejerskiftes.

PV-AV-1958_720.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Roskilde

Indlægaf CSJ » ons 10.09.2008 15:59

Det er enormt spændende at numrene i Roskilde kan tidsbestemmes så præcist, det skal jeg have set nærmere på.
AV kan ganske rigtigt ikke have været brugt op 1.4.1966, som var skæringsdatoen hvor gamle numre ikke længere kunne genbruges, for bekendte af min familie købte en ny Mercedes i 1966, den fik AV 44.177, nummeret fra deres gamle Opel Rekord blev ikke overført.
På et billede jeg har taget på gaden i Roskilde i december 1966 ses en Ford Taunus AT 23.027, og jeg har læst at Poul Erik Højer i Jyllinge fik indregistreret sin Opel Caravan i 1967 med nummeret AT 23.127, så årsskiftet 1966/67 kan fastsættes ret nøje indenfor disse 100 numre.
Ifølge min statistik fra 70'erne var AT 28 netop højeste 1000-serie i Roskilde.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Roskilde

Indlægaf PS » ons 10.09.2008 21:22

Hej Thomas
Når jeg betragter forløbet af kurven når jeg til en modsat konklusion om forbruget, nemlig at det har været større i slutningen af perioden end i begyndelsen af perioden. Altså størst forbrug, hvor kurven er mindst stejl. I perioden 1/4-58 -> 1/7-61 har der været et forbrug af AV-serien af samme størrelse som der i perioden 1/7-66 -> 1/10-67 har været forbrug af AT-serien.
PS
Medlem
 
Indlæg: 507
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Roskilde

Indlægaf TT » ons 10.09.2008 22:08

Det er rigtigt. Det er mig der ikke tænkte mig ordentligt om. Forbruget er større jo fladere kurven er.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København


Tilbage til Historisk motorregistrering

cron