nrpl.dk

Når to kredse i samme politikreds havde forskelligt amtsbogstav under eet-bogstav systemet var det fordi amtsbogstavet rettede sig efter beliggenheden af hovedbyen i hver enkelt kreds. Hvorimod under 2-bogstav systemet havde to kredse i samme politikreds samme amtsbogstav (efter polikredsens hovedby).
Det har derfor altid undret mig at Bregentved-Gisselfeld birk havde amtsbogstav H, når hovedbyen Haslev lå i Sorø amt. Men nu er jeg kommet i tanker om at det nok skyldes at Vr. Egede var hovedby før Haslev, og den lå i Præstø amt. Der er også en vej i Vr. Egede som hedder Birkedommervej, hvilket nok refereret til byens gamle status som hovedsæde i et birk.

Der er flere andre eksempler på at små landsbyer havde hovedsædet i en jurisdiktion, før det blev flyttet til en nærliggende større stationsby. Terndrup var hovedsæde i Hellum-Hindsted herreder før Hadsund. Og Vestervig var hovedsæde i Hassing-Refs herreder før Hurup.

Ifølge bekendtgørelsen var det ikke jurisdiktionens tingsted, der var afgørende, men under hvilket amt jurisdiktionen "fortrinsvis" lå.

Uden for Kjøbenhavn mærkes Automobilet med det latinske Bogstav, der i Overensstemmelse med nedenstaaende Fortegnelse er tildelt vedkommende Amt, og, paa tilsvarende Maade som for Kjøbenhavn, med Vognens Løbenummer paa Politiets Fortegnelse. Hver Jurisdiktion benytter ved Bestemmelsen af Vognenes Løbenumre de Tal, som paa nedenstaaende Fortegnelse ere tildelte Jurisdiktionerne. Hvert Retsbetjentembede regnes i denne Henseende som en samlet Jurisdiktion. Ligger denne i flere Amter, anses den i denne Henseende for hørende under det Amt, hvorunder Embedet fortrinsvis hører, saaledes som nedenfor anført.


Det er muligt at man ved "fortrinsvis" har taget udgangspunkt i jurisdiktionssædet som det var i 1903 da bogstaverne blev fastlagt. Det er også muligt at man har anvendt andre kriterier, fx hvilket amt der havde tilsynet med jurisdiktionen.

CSJ skrev:Terndrup var hovedsæde i Hellum-Hindsted herreder før Hadsund.

Terndrup var sæde for jurisdiktionen Hellum-Hindsted Herreder helt til den blev nedlagt i 1919 og var efterfølgende hovedtingsted i retskredsen Hellum-Hindsted Herreder og derefter Terndrup retskreds helt til udgangen af 2006.

Hadsund var fra 1919 hovedstation for politikreds Mariager Købstad, Gjerlev-Onsild Herreder samt Hellum-Hindsted Herreder, dvs. områder på begge sider af Mariager Fjord. Politikredsen var i fra begyndelsen i 1919 delt i to registreringsområder: Hellum-Hindsted Herreder med kendingsbogstav U, formentlig med motorkontor i Hadsund, og Mariager Købstad og Gjerlev-Onsild Herreder med kendingsbogstav V, formentlig med motorkontor i Mariager. Motorkontoret i Mariager må være nedlagt senest 31.3.1958.

CSJ skrev:Og Vestervig var hovedsæde i Hassing-Refs herreder før Hurup.

På samme vis var Vestervig jurisdiktionssæde i Hassing-Refs Herreder, og Vestervig fortsatte fra 1919 som hovedtingsted for Hassing-Refs Herreders, senere Vestervig retskreds til 1973. Politikredsen Hassing-Refs Herreder, oprettet 1919 og nedlagt 1973, havde hovedstation i Hurup.

En af mine bushistorikervenner har været på besøg hos en bussamler i Brønderslev, og han har sendt mig nogle billeder af en Scania som har tilhørt Bojesen, Hjortekær Turisttrafik. Bl. a. dette indendørs skilt, det er ikke et af de traditionelle små emaljeskilte, men et papskilt med reg.nr. og motorkontor stemplet på. I modsætning til Frederiksberg, som havde eget motorkontor, så havde Nordre og Søndre birk motorkontor i København, og det har tilsyneladende heddet Motorkontoret for Storkøbenhavn.

I øvrigt har serien A 30·0xx tilsyneladende været en underserie for turistbusser i Nordre Birk, og samme serie i forb. m. K anvendtes også til turistbusser i København.

Man bemærker at typografien på registreringsnummeret er meget lig den der blev anvendt på nummerplader 1921-1930. Men skiltet er helt sikkert ikke fra den periode, men langt nyere. Der er nemlig anvendt retskrivning fra efter 1948 med små bogstaver i navneord. Er der nogen oplysninger om hvor længe bussen kørte med dette registreringsnummer? Hvis den har holdt med det nummer til 1960, kunne der i princippet godt være tale om en godkendelse fra det fælles motorkontor i Storkøbenhavn.

Jeg har forelagt spørgsmålet for min bushistorikerven.

Sådan ser bussen ud, og den er tydeligvis også fra efter krigen.

Nu har jeg fået svar. Bussen blev oprindelig indregistreret A 17·551 d. 10.12.1952.
Engang senere i 50'erne blev den så omregistreret til A 30·024.
Det er uklart hvor længe den kørte med dette nummer, men i 1968 blev den registreret med AK 89.502.
Den udgik at trafik 1970, hvorefter den blev solgt til en kreds af veteranbusinteresserede.

Nu har en anden af mine bushistorikervenner oplyst af bussen blev omregistreret fra A 30·024 til AK 89.502 d. 5.11.1968. Så betegnelsen »Motorkontoret for Storkøbenhavn« skal nok når det kommer til stykket opfattes som det fælles motorkontor for hele Københavnsområdet efter 1960.

Denne bus har så kørt med eet-bogstav nummer bemærkelsesværdigt længe. Det er sjældent i busforskningen at se busser der har kørt med eet-bogstav numre helt ind i centralregistreringens tidsalder. Næsten alle busser fra 50'erne eller ældre blev omregistreret til nye lokale 2-bogstav numre i løbet af 60'erne.