nrpl.dk

Nu da der tales om gule ønskeplader. Så har jeg spurgt mig selv, hvorfor er det kun motorcykler og personbiler der kan få historisk korrekte nummerplader, og ikke gulpladebiler eller andre køretøjer?
Jeg kunne da sagtens forstå ham eller hende der måske havde en af disse køretøjer, som godt ku tænke sig at få historisk korrekte nummerplader til sin veteran-lastbil, traktor, campingvogn, trailer, eller varebil med papegøjeplader
Men efterspørgslen har nok ikke været der da man indførte historisk korrekte nummerplader.
Måske Kommer det også en dag, hvem ved?

Kære Flemming,

Da jeg skulle have indregistreret min Bedford lastvogn E 17·530, ville jeg også gerne have haft gule nummerplader. MHSs daværende ekspert Svend Draaby fortalte at nummerpladefabriken ville have 50.000 kr. for at begynde med den gule farve, og det ville trafikministeriet ikke betale.

Svend opfordrede mig imidlertid til at prøve at dokumentere et behov, og jeg ringede til flere hundrede ejere af veteranlastvogne og -varevogne for at få dem interesseret i sagen - men kun 12 gav egentligt tilsagn om at ville betale for et sæt gule plader. Nu skal det huskes at gule veteranplader kun omfatter tiden 1950-58, og der er jo mange veteranlastvogne udenfor dette tidsrum.

13 interessenter var ubetinget for lidt til at lægge pres på ministeriet med, og derved blev det. Men ejere af gulpladebiler fra 1950-58 må gerne få sorte veteranplader på vognen hvis de ønsker det - selvom farven så er forkert. Og det fik jeg så. Der er et billede af vognen med påhæng et sted her i forum.

Man må formode at den gule farve kommer med den dag vi får 2-bogstavs-veteranplader, fordi der må formodes at være bevaret betydelig flere gulpladevogne fra perioden 1958-76 end fra 1950-58.

Michael, vil du være sød at lægge pres på rette vedkommende, så der også kommer gule et-bogstavsplader, hvis det lykkes at få de gule to-bogstavsplader igennem? Jeg skal i givet fald have byttet mine plader med det samme.

hilsen Jesper

Last- og varevogne kan sagtens få historiske nummerplader, blot i sort farve (dog hvid hvis køretøjet er fra før 1921). De sorte (hvide) plader er også helt historisk korrekte for last- og varevogne fra før 1950. Gule plader fandtes nemlig først fra 1950, så det er kun veteranlastbiler fra den relativt korte periode 1950-1958 der ville have behov for dem. På et tidspunkt blev der gjort et forsøg få at få tilstrækkelig mange interesserede til at en produktion kunne igangsættes, men det lykkedes ikke. Papegøjeplader ville være helt umuligt at skaffe køretøjer nok til, da de først kom (til biler) i 1957 og således kun var i brug i et år inden for den periode hvortil man kan få historisk korrekte nummerplader. Traktornummerpladerne kom også først i 1950 og derfor vil det være en kort periode og de skulle dække, hvilket også vil være ensbetydende med begrænset behov.

Påhængsvogne kan også godt få historisk korrekte nummerplader. Det er dog i bilformat, ikke i det særlige runde format der fandtes dengang. Det er dog også en acceptabel løsning, da anhængere dengang skulle køre med en med den trækkende vogns nummer bagpå - enten på en ekstra nummerplade eller direkte malet på anhængeren. For at gøre illusionen så god som muligt, får anhængere normalt et nummer der ligner det som er på den trækkende vogn, typisk minus første ciffer.

SKAT er næppe interesseret i at skulle håndtere alle de typer af nummerplader der har eksisteret i tidens løb, for ikke at tale om at politiet også skal have viden til at kunne genkende alle nummerpladetyper, så de kan se om de er ægte eller falske (hvad der allerede kniber i dag). Med de små oplag der ville blive af mange af nummerpladetyperne, ville prisen også blive højere end i dag.

At alle typer af nummerplader der har eksisteret, skulle kunne genopstå, er derfor ønsketænkning. MhS arbejder nu på at få lov til at udvide ordningen med køretøjer indregisteret efter 1.4.1958 og frem til 31.3.1976. Det arbejde har varet i flere år, så man skal vælge sine "kampe" med omhu. Der er også andre lempelser der skal lobbyeres for, fx afgifts- og syns- og miljøregler. Der er titusindvis af potentielle personbiler og motorcykler fra perioden 1958-1976, som forhåbentlig vil kunne få sorte plader, og de mange der kan få glæde af dem, må i første gang være vigtigere end at indføre nye historiske nummerplader for relativt smalle køretøjstyper. I perioden 1958-1976 vil jeg umiddelbart vurdere at der er vare- og lastbiler nok til en produktion af gule plader, men om det bliver muligt at få dem, ved jeg ikke. SKAT vil nok være tilbageholdende med at tillade gule historisk korrekte nummerplader da det også rejser mere komplicerede spørgsmål om bilen skal have den nummerpladefarve den oprindelig havde, eller den farve den skal have efter den nuværende anvendelse, når disse af og til vil være modstridende.

(noget af ovenstående er dækket af Jespers udmærkede indlæg, men jeg havde skrevet det før jeg så hans, og jeg gider ikke redigere i det, så det bliver stående)

Ja jeg kan godt se det er en kort periode fra 1950 til 58, men jeg tænkte sådan set på fremtiden, om der ikke kom flere med tiden der ville have gule eller grønne plader, især nu hvis to bogstav-pladerne bliver aktuelt. Jeg var til veteran traktortræf i Kongensbro sidste år, og der var mange veterantraktor-ejer som havde fået lavet runde grønne navneskilte på deres traktore. jeg ved også at det ikke var alle landmænd der fik indregistreret deres traktor den gang, i det de ikke kom på offentligvej. Ikke fordi Jeg står og har brug for at få en gul eller grøn plade på et køretøj. Jeg syns bare det var lidt synd hvis der var nogle som gerne ville have dem, og de blev glemt, og hvis der er eller kommer et behov, og så der ikke var nok til at rykke det i den rigtige retning, så ku vi nummerpladeinteressert være med til at gøre lidt reklame for det, hvis de rigtige som har noget at gøre med historisk korrekte nummerplader ser denne side og vores debat.

HVIS der bliver mulighed for historisk korrekte emaljeplader for biler registreret første gang mellem 1.4.1958 og 31.3.1976 OG Skat for denne gruppe vil tillade gule plader, vil det være naturligt også at tillade gule plader for køretøjer for perioden 1.7.1950-31.3.1958. For sidstnævnte periode var kun farven forskellig, mens det for perioden 1958-1976 var både farve og skrift (sorte plader = tynd skrift, gule plader = fed skrift).

Grønne traktorplader tror jeg ikke på der kan samles tilstrækkelig efterspørgsel efter. Ifølge min begrænsede viden om veterantraktorer er de fleste helt uregistrerede, og kun ganske få er registreret som "godkendte land- og skovbrugstraktorer", hvilket ville være en forudsætning for de grønne plader. Der er jo også regler om at de skal ejes af en person der ejer en ejendom hvorpå der drives landbrug, skovbrug eller gartneri. Igen ville traktorer fra før 1950 ikke være relevante da de grønne plader ikke fandtes tidligere. Det må være veterantraktorejerne der dokumenterer et behov der er stort nok til at MhS kan tage det op over for SKAT.

Tænk i øvrigt på at nogle embedsfolk allerhelst så disse ordninger afskaffet, så ordningerne lever udelukkende på enten at embedsmændende synes at besværet mere end opvejes af et forbedret image over for borgerne, eller at den ansvarlige minister har truffet beslutning om at ordningen skal være mulig. Begge dele er ganske skrøbelige, så man skal ikke presse velviljen for hårdt. Hvis man får ja på et uvigtigt spørgsmål, kan man senere risikere nej på et vigtigt spørgsmål. Derfor bør man kun fremføre ønsker om særordning som har forholdsvis bred basis, og som man er sikker på der er et behov for. Hvis man fik presset grønne traktorplader igennem, og der kun blev indregistreret 3 om året, ville myndighederne måske smække døren i næste gang man kommer med et særligt ønske. Særordninger medfører altid administrativt besvær for myndighederne, og det påhviler dem der ønsker særordningerne at dokumentere at deres gavn står rimeligt i forhold til den administration de medfører. De hidtidige historisk korrekte nummerplader har ikke været hængt op på om køretøjet havde en bestemt formel status (som fx varevogn eller godkendt traktor), da alle skulle have den samme type, kun med opdeling i den rimelig åbenlyse skelnen mellem bil og motorcykel. Indføres gule og grønne plader, skal myndighederne også vurdere hvilken nummerpladefarve der skal anvendes, da man må formode at myndighederne ikke ønsker at lade MhS bestemme om et køretøj skal have sorte, gule eller grønne plader.

Kære Thomas,

Tak for dine udmærkede betragtninger. Du har grangiveligvis ret, uanset at mange af os der står og ønsker os særlige plader, ikke vil være meget for at erkende det.

Har du nogen mening om hvor udbredt ønsket blandt embedsmænd er om at få ordningen afskaffet? Jeg kan godt se at vores ordning har rigeligt med stof i sig til at virke irriterende på de der skal administrere den i praksis - men på den anden side må der være rigeligt at tage fat på for en embedsmand der er tilbøjelig til at lade sig irritere over de ordninger han skal administrere, så embedsmænd i almindelighed kan vel ikke holde deres arbejde ud hvis de er forfaldne til irritation?

hilsen Jesper

Ja du har ret Thomas.

Hvor er det dejligt, at der er gode folk her, som kan svare for en
Jeg har i de sidste dage talt med flere gulplade ejere af biler fra efter 1-4-58, og de var angiveligt alle klar til at skifte, men de var også erhvervsdrivende, hvor de ekstra dyre nummerplader måske er et mindre problem.
Jeg tror også holdningen til historiske plader er ændret fra en vis skepsis i starten til en meget fin opbakning. Jesper, det kunne være interessant hvis du spurgte de samme igen, for der er klart mange flere vare-og lastvogne der har overlevet fra efter 1958.
Jeg har faktisk sagt til flere at jeg ville arbejde for gule plader, og det står jeg ved. I første omgang skal jeg overbevise MhS om at der er grundlag for det.

Der ER embedsmænd i Skat der syntes det er noget pjat med de der historiske plader, men IKKE blandt de medarbejdere MhS samarbejder med, og de SKAT medarbejdere jeg har været i kontakt med har også uopfordret givet udtryk for at de syntes det er en fin ordning.

Det er lovfæstet at ministeren KAN sætte en ordning istand, men ikke at han SKAL. Derfor kan det stoppes eller i hvert fald ikke udvides yderligere. Imidlertid har man investeret i at IT systemet kan håndtere de usædvanlige numre og det nye system har jo også indlagt faciliteter til de historiske plader.

Med de mange - over 1000 - køretøjer på historiske plader ville det jo være absurd at stoppe ordningen og registrere disse om på hvide refleksplader. Den ordning er kommet for at blive. Man må heller ikke glemme at Skat har en betydelig indtægt ved ordningen. Ud over de sædvanlige 1180 kr. for et sæt nummerplader kommer yderligere 1300 kr. for de historiske plader og i lyset af at det vist koster nogle få hundrede kroner at lave nummerpladerne er Skat dækket pænt ind. Det er i høj grad MhS der har arbejde med ordningen og det får de ikke en krone for. Det øvrige administrative arbejde svare ret nøje til det Skat alligevel skal lave.
Når man så tilligger at mange af pladerne erstatter allerede erhvervede hvide refleksplader, så er det en fornuftig ordning for Skat.

Vi skal være glade for ordningen og for dem med køretøjer i den rette alder - bakke op om den ved at få historiske plader på køretøjet. Her bør man fremhæve Svend Dråby, som i årevis gjorde et utrætteligt arbejde for at få de stive embedsfolk i justitsministeriet med på ideen så vi idag har ordningen. Jeg tror de færreste egentlig er klar over hvor meget krudt Svend faktisk brugte på det arbejde.

Det arbejde der blev gjort dengang, var banebrydende. Indtil da havde myndighederne gjort alt for at spænde ben for de tilbageværende få etbogstavsnummerplader. De var åbenbart "til besvær" fordi de kun havde et bogstav. Flere af de få tilbageværende af slagsen er kun blevet bevaret på originale etbogstavsnummerplader ved større eller mindre grad af proformaejerskaber. En af dem har endog en historie (som har stået i pressen eller andetsteds) hvor den formelle ejer var afgået ved døden men bilen blev bevaret på de gamle vanteplader ved at den "reelle" ejer fortsatte med at betale vægtafgift, indtil de strenge krav senere blev lempet og køretøjet kunne ejerskiftes med vantepladerne. Heldigvis lykkedes det først at lempe de strenge krav og senere at få de muligheder som den nuværende ordning med historisk korrekte nummerplader giver.

Hvis de historisk korrekte nummerplader med to bogstaver kommer som det er planen, vil ordningens omfang blive meget større end i dag. Der er mange flere potentielle køretøjer i den nye periode end i den nuværende periode. Det vil pynte på mange gamle biler.

Jeg tror ikke det er et problem at indtaste bilerne under numre med to bogstaver og fem cifre. Takket være ønskepladerne kan man teknisk set indtaste hvadsomhelst som registreringsnummer. Mit gæt er at de nuværende historisk korrekte nummerplader indtastes som ren tekst.

Gule plader til perioden 1958-1976 må kunne samle lige så stor opbakning som visse af de nuværende typer, men det er klart noget der skal arbejdes for - både at skaffe "kunder" til det og skaffe administrativ godkendelse hos SKAT. Hvis den væsentligste omkostning er selve farven, kunne man håbe at 1950-1958 kunne komme med. Resten af pladen er jo ens, og i modsætning til 1958-1976 er skriften ens på sorte og gule plader. (I 1958-1976 havde de sorte plader af optiske årsager tyndere skrift end de gule).

Kære Thomas,

Har de nuværende historiske plader ikke et skyggenummer i registeret ligesom brandbilspladerne? Jeg mener da at kunne erindre at jeg kunne aflæse et helt andet nummer for min veteranbil i vægtafgiftsopkrævningens kode, den gang det var muligt.

hilsen Jesper

Ikke så vidt jeg ved. Måske er der nogen der ved om det er tilfældet?

skyggenummer, hvad menes der med det?

At et køretøj er registreret med et nummer i Centralregisteret uden at det pågældende nummere vises på nummerpladen. Eksempler er kommunale brandvæseners køretøjer der er registreret i Centralregisteret med numre med KF, men har egne hjemmelavede nummerplader. Et andet eksempel er køretøjer på køretekniske anlæg der er registreret under numre med FF, men som slet ikke har nummerplader. I Sverige er køretøjer med ønskenummerplader formelt registreret under et almindeligt nummer med tre bogstaver og tre tal.

At der ud over det historiske nummer (et bogstav og 1 til 6 cifre) er tilknyttet et almindeligt nummer (to bogstaver og 5 cifre).

Jesper, det er jeg ret sikker på der ikke er.

Da centralregisteret blev lavet i tidernes morgen (1965-66) løste man "problemet" med de manglende bogstaver ved at sætte nuller ind på de tomme pladser. Derved opfyldtes det primitive formkrav i det første IT system.
Der er flere eksempler på dette med de overlevne gamle plader.

Senere har man fået smartere valideringsrutiner, så systemet kan håndtere det faktiske antal bogstaver og cifre.

Jesper, det med de kommunale nummerplader, så er ordningen den, at de alle har et helt normalt registreringsnummer, men de har så tilladelse til at administrere deres egne plader som de selv holder styr på hvad der sidder på hvad.

Kongehuset har en lignende ordning. De administrerer selv kronepladerne, men flere af disse har rigtige registreringsnumre som de kan benytte i udlandet. Der dur kronepladerne ikke.